Det ville være synd at sige, at danske politikere og meningsdannere har stået i kø for at forsvare Tommy Robinson eller blot stille undrende spørgsmål til hans sag, der ellers burde få alarmklokkerne til at ringe hos enhver, der betragter retsstaten som garant for det frie ord. Tværtimod er den summariske rettergang (der gik kun 5 timer fra Robinson blev arresteret og til han blev sendt til afsoning af 13 måneders ubetinget fængsel) blevet betegnet som lige efter bogen, ekspedit britisk retshåndhævelse og ikke noget, der er værd at beskæftige sig med.
Selv talsmanden for netværket Fri Debat, Niels Ivar Larsen mente, at sagen var ”…for perifer og for lidt principiel til, at vi vil gå ind i den i Fri Debat”.
Nu har en appelret truffet afgørelse i sagen og Tommy Robinson er løsladt, men det har ikke fået den selverklærede bannerfører for ytringsfrihed, Niels Ivar Larsen, til at ryste på hånden: ”Skal vi ikke vente med at frikende nogen, indtil retten har talt?” skriver han på facebook.
Det plejer nu ellers at være et godt og gennemprøvet retsprincip, at man venter med at dømme nogen, indtil retten har talt, så derfor er der grund til lige at slå fast, hvad det egentlig er, appelretten har taget stilling til.
Appelretten har alene forholdt sig til, om Retten i Leeds handlede korrekt, da den i en lynproces på få minutter idømte Tommy Robinson 13 måneders fængsel.
Det gjorde den ikke, sagde appelretten og omstødte dommen afsagt af dommeren ved Retten i Leeds, blandt andet på grund af:
At Tommy Robinson med det samme tilbød at fjerne livestream-videoen optaget uden for Retten i Leeds fra nettet, hvilket burde have fået dommeren til at udsætte retshandlingen til sagen var fuldt oplyst.
At det var uklart og ukonkret, hvilke dele af livestreamingen Retten i Leeds mente udgjorde foragt for retten og hvad – om noget - Tommy Robinson og hans beskikkede advokat selv accepterede som foragt for retten. Dermed blev det også uklart, hvad der konkret er dømt for.
At dommeren i forbindelse med en udsættelse af sagsbehandlingen med fordel kunne have overladt det til statsadvokaten at vurdere, om der skulle rejses tiltale. For som appelretten udtrykte det ” That course would have avoided the risk of sacrificing fairness on the altar of celerity.” (På den måde kunne man have undgået risikoen ved at ofre retfærdigheden på hurtighedens alter).
Appelretten beskæftiger sig altså ikke med, om Tommy Robinson rent faktisk udviste foragt for retten ved at livestreame uden for retten i Leeds, eller om han forbrød sig mod den tidligere dom for at filme fra retten i Canterbury. Omstødelsen går alene på den måde processen blev gennemført på – og den var under al kritik, hvilket der beklageligvis skulle et ramaskrig fra mennesker over hele verden og et dreamteam af topadvokater til at få det britiske retssystems ord for.
Det har dog ikke fået de britiske myndigheder til at opgive håbet om at få sat Tommy Robinson bag tremmer. Det er nemlig håbet, at man ved at lukke munden på ham også kan lukke ned for den vedholdende afdækning af den grooming-skandale, der bare vokser og vokser, og som man ikke kan overskue konsekvenserne af. Ifølge Tommy Robinson og Ezra Levant fra The Rebel Media, skal hele sagen gå om allerede den 4. september i Old Baily.
Bliver han dømt, vil ikke alene være første gang i 70 år, at en reporter idømmes fængselsstraf for foragt for retten i Storbritannien – det vil sandsynligvis også blive enden for Tommy Robinson. I løbet af de små tre måneder han tilbragte i fængsel, tabte han 20 kilo, og er nu så nedbrudt, at han er under behandling for PTSD.
Og det er ikke så underligt: Han blev overført til at fængsel domineret af muslimske fanger, hvilket tvang ham til at anmode om at komme i frivillig isolation, da han ellers ville blive overfaldet og sandsynligvis slået ihjel. Herefter blev han placeret i en celle i stueplan, der lå lige over for fængselsmoskeen, så han måtte sætte plader for vinduet i den hede sommervarme, fordi de forbipasserende, muslimske medfanger smed lort og spyttede ind ad vinduet. Han turde ikke spise fængselsmaden af frygt for, at hans muslimske medfanger havde blandet den med fækalier eller knust glas – og han fik kun lov til at se sin familie 2 gange 1 time i al den tid, han tilbragte i fængslet.
Det siger sig selv, at ingen kan overleve i længere tid på de betingelser, men det er, hvad der venter en i forvejen syg og nedbrudt Tommy Robinson, hvis han dømmes endnu en gang.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
