Da jeg læste om overfaldet på en ældre mand uden for Arne Jacobsen-ejendommen forleden, sendte jeg artiklen videre til nogle bekendte i den tro, at alle modtagere ville blive lige så oprørte, som jeg selv var. Men stor var min forbløffelse, da en af dem (en kvinde) svarede med én kort sætning: "Det var et underligt tidspunkt at sætte sig på en bænk." Dette svar med dets tilsyneladende ligegyldighed og underforståede tanke om, at manden "selv var ude om det", finder jeg næsten lige så oprørende som selve overfaldet.
Hvilket ikke siger så lidt. Ifølge TV2/Lorry var der sket dette: Den 73-årige mand sad på hegnet ud for Strandvejen 423 og nød udsigten over Øresund, da en mindre sort personbil kom nordfra ad Strandvejen og pludselig kørte over cykelsti og fortov. To unge mænd på mellem 16 og 25 år med sort hår sprang ud af bilen. En tredje ung mand kom ud af bilen og sparkede benene væk under den 73-årige, der faldt om på fortovet. Dernæst sparkede og slog de tre unge den ældre mand, samtidig med at de rodede i hans lommer. De tre gerningsmænd forsvandt hurtigt fra stedet i den lille sorte bil. Den 73-årige mand lå tilbage med dobbelt kraniebrud, brækket næse, brækket kæbe, flækket overlæbe og tre udslåede tænder samt brækket håndled.
Ganske vist var det sket på et “underligt tidspunkt” (mellem 03 og 04 om morgenen), men de færreste, der går ud for at se solens fortryllende opgang over Øresund, ville tænke på, at de derved kunne risikere at miste liv eller førlighed. Og slet ikke i det mondæne Klampenborg. Så hvordan kan sådan noget ske?
Indvandringens konsekvenser
Som nogle læsere vil vide, har undertegnede og ligesindede i mange år forsøgt at gøre opmærksom på den liberale indvandringspolitiks konsekvenser. Det er en politik, der aldrig er blevet lagt ud til en befolkning, som bare har måttet rette ind under truslen om at blive stemplet som “racist” eller “fremmedfjendsk”, hvis den skulle vove at protestere.
I indvandringssagen er demokratiet simpelt hen blevet sat ud af kraft, og alle midler er blevet taget i brug for at strø sand over dens konsekvenser. I stedet for information er vi blevet præsenteret for desinformation om det multikulturelle samfunds påståede velsignelser, alt imens dens mørke sider er blevet fortiet. Overfaldet på den ældre mand på Strandvejen er et godt eksempel.
Petitstof
I stedet for at være forsidestof på alle aviser og tophistorie i de æterbårne nyheder, er det blevet henlagt til petitstoffet, som var det ganske betydningsløst.
Omvendt er det sandt, at hvis den ældre mand var død af sine kvæstelser, så havde det nok vakt en del røre.
Men eftersom folk, der begår den slags, oftest nøjes med at gøre deres ofre til psykisk og fysiske vrag resten af livet – og uden at gå det sidste stykke og dræbe dem – er konsekvenserne for dem sjældent alvorlige. Hvad de naturligvis også udmærket ved. Det er dyrt at tage et liv men billigt at ødelægge et liv.
Det er Vestens skyld
Og så kommer vi til det centrale. Hvem er så “de”? Det er forhåbentlig ikke nogen hemmelighed for selv de mest politisk korrekte i Politikens og DR's virkelighedsfjerne osteklokke, at mænd fra Mellemøsten figurerer tårnhøjt i voldsstatistikken og med palæstinenserne som de allermest voldelige. Men hvis skyld er det? Det er Vestens, siger de politiske korrekte, der bare ikke kan forklare, hvorfor andre indvandrergrupper som f.eks. tamiler og vietnamesere, der har oplevet alskens rædsler på egen krop, nærmest er blevet mønsterborgere med en bedre opførsel end gennemsnitsdanskeren.
Men alt dette forsvinder i en politisk korrekthed, der siger – lige som min kvindelige bekendte antyder – at det hele er Vestens skyld, og at folk, der bliver slået til lirekassemænd, nok selv er ude om det.
Hvad mon man ville sige, hvis den ældre mand havde været en indvandrer fra Mellemøsten og voldsmændene havde været etniske danskere? Hvem – under det megapostyr der uvægerligt ville følge – ville få sig selv til at sige, at det var mandens egen skyld? Formodentlig ingen.
Hvilket er værd at tænke over.
