”Det går kun én vej: den gale!”. Sådan lyder et af familiens faste mundheld, og det er så sandt som det er sagt - i hvert fald hvis man vil beskrive politikernes og ikke mindst regeringens behandling af ytringsfriheden. Det har været sådan længe, for det er efterhånden flere år siden, at vi i Trykkefrihedsselskabet måtte erkende, at danske politikeres pres på og indhug i ytringsfriheden var blevet så massivt, at det nu var de folkevalgte og ikke længere islam, der udgjorde (og udgør) den største trussel mod det frie ord.
Det seneste indhug i ytringsfriheden ser ellers umiddelbart tilforladeligt ud: et lovforslag om regulering af de sociale medier. Og det skulle man tro var tiltrængt, for vi har, ikke mindst i Trykkefrihedsselskabet, længe efterlyst en regulering af de sociale mediers vilkårlige og ofte politisk motiverede censur af ellers lovlige ytringer.
Men det er desværre ikke det, lovforslaget tager sigte på at regulere, men derimod at beskytte brugerne mod ulovligt indhold, som halshugningsvideoer, pædofili, vold og andre kriminelle handlinger. Det gøres ved (stærkt forenklet) at pålægge udbyderne korte frister til at fjerne det ulovlige indhold og idømme dem bøder, hvis det ikke sker.
Problemet er ikke, at man ønsker at fjerne ulovligt indhold fra de sociale medier – det er nærmest selvindlysende. Problemet er, at man sætter kikkerten for det blinde øje og bruger mange ressourcer på at forfølge og lovgive om et relativt set lille problem, som alle i forvejen er enige om at løse – også de tech-giganter, der kontrollerer danskernes foretrukne sociale medier. Til gengæld overser man (med vilje?) elefanten i rummet, nemlig den omsiggribende og ofte vilkårlige censur af lovlige ytringer på de sociale medier, som tech-giganterne end ikke gider skjule er politisk motiverede og som stort set aldrig begrundes, men blot henviser til de efterhånden berygtede ”fællesskabsregler”, som er kendetegnet ved at være så vagt formulerede og uafgrænsede, at betegnelsen ”elastik i metermål” ikke slår til.
Dét er det reelle og virkelige problem, som hver dag rammer et utal af danskere, der bliver blokeret eller får deres lovlige opslag slettet uden at få at vide, hvorfor og uden reel mulighed for at påklage indgrebet.
For der er tale om sociale mediers indgreb i ytringsfriheden og vel at mærke i den alvorlige ende, når mere end 75% af danskerne er på Facebook, hvorfra de henter størstedelen af deres information og ditto kommunikation. Men se om der bliver gjort noget ved det.
I stedet fremsætter Erhvervsministeren (sic!) et forslag om at fjerne ulovlige opslag, hvilket er en dobbelt hån, for hermed reduceres danskernes mest fundamentale frihedsrettighed til et spørgsmål om erhvervsregulering. Intet ondt om Erhvervsministeriet, men det er ikke der, at ytringsfrihedsspørgsmål hører hjemme.
Lovforslaget om regulering af de sociale medier vil nemlig, når det bliver vedtaget, få mærkbare negative konsekvenser for ytringsfriheden på nettet: ifølge lovforslaget pålægges tjenesteudbyderen som udgangspunkt at foretage en meget hurtig vurdering af indkomne klager (24 timer) over ulovligt indhold og pålægger udbyderen bødestraf, hvis fristen ikke overholdes. Denne frist kan i undtagelsestilfælde forlænges, men i realiteten er det uden betydning: den meget korte frist vil medføre, at udbyder for en sikkerheds skyld vil censurere indhold – også hvor en anmeldelse om ”ulovligt indhold” er oplagt uberettiget og politisk motiveret. Hermed åbnes også for en ladeport af censur af lovlige og demokratiske ytringer, som politiske modstandere kan anmelde for at være ”krænkende ytringer” eller ”hadefuld tale”
Det umiddelbart så tilforladelige lovforslag om at fjerne ulovligt indhold vil altså efter alt at dømme blot have som effekt, at endnu mere lovligt indhold bliver censureret, hvilket er det samme som en yderligere indskrænkning af ytringsfriheden på de sociale medier som vi alle bliver mere og mere afhængige af.
Lige nu er lovforslaget i høring. Det forventes at træde i kraft 1. juli i år.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
