I sidste uge idømte retten i Holstebro en herboende irakisk mand 7 dages betinget fængsel for at have overtrådt straffelovens § 266b, den såkaldte racismeparagraf, for at have bragt racistiske vittigheder på sin hjemmeside. Det er første gang vittigheder er blevet gjort til genstand for strafforfølgelse, og dermed også første gang, at den forhadte og demokrati-fjendske § 266b er blevet brugt til at straffe folk for at offentliggøre vittigheder som, hvor platte og småracistiske de end måtte fremstå, hverken er voldelige eller truende, men ene og alene et udtryk for dårlig smag og manglende dannelse.
Og siden hvornår er dårlig smag og manglende dannelse blevet kriminelt, kan man retorisk spørge, for det blev det så i sidste uge, hvor dommen faldt, og den står fast til anken rammer Vestre Landsret, der forhåbentlig vil frifinde den muligvis racistisk anlagte irakiske mand, for det er ikke hverken forbudt eller kriminelt at være racist.
I hvert fald ikke indtil sidste uge – og så er det i øvrigt stadig et åbent spørgsmål, om ikke netop vittighedens særlige natur gør den fuldstændig formålsløs at strafbelægge. I hvert fald må jeg i givet fald selv stå til straf, for jeg kan genkende adskillige vittigheder i anklageskriftet, som jeg selv har viderekolporteret i (lidt for) løftet stemning på tidspunkter, hvor der har været rigeligt rødvin ind over og filtre og dannelse har fortonet sig. Og hvem kan ikke sige det samme? Det er jo på disse tidspunkter, at den slags vittigheder får en egen form for flyvehøjde – og skal det nu være strafbart?
Naturligvis ikke i udgangspunktet, fordi § 266b forudsætter, at man har ”fremsat” vittigheden ”offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds”, men problemet er, at det man kan sige privat – og som i private sammenhænge aldrig bliver opfattet som racisme, men som det, det er: plathed og dårlig smag, det bliver pludselig til strafbar racisme, fordi det bliver lagt på en hjemmeside.
Dommen er i den forstand utilbørligt smagsdommeri og et frontalangreb på humorens ret til at være grænseoverskridende: enhver, der har humoristisk sans ved, at det er i på knivsæggen mellem plathed og grænseoverskridelse, at det for alvor bliver sjovt, ligesom enhver ved, at man aldrig skal tage vittigheder for pålydende. Det er simpelthen for dumt.
Det helt afgørende er imidlertid, at § 266b, som i forvejen er dansk rets største demokratiske misfoster, åbenbart kan udstrækkes til også at strafbelægge offentliggørelse af vittigheder. Det er den største skandale og en underminering af demokratiet og dets mest grundlæggende forudsætning: ytringsfriheden.
Det sidste ord er ikke sagt i denne sag, og godt det samme: dommen er som sagt anket og det er ikke bare godt – det er en nødvendighed, for retten i Holstebro har afsagt en håbløs dom: ikke nok med, at den understreger behovet for, at § 266b bør afskaffes – jo før, jo hellere – dommeren har også forvekslet dannelse med ytringsfrihed, hvilket er en dødssynd i et dansk retslokale.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
