Først var han landets mest populære muslim, så blev han mere og mere kritisk overfor islamisme og mere og mere optaget af kristendommen. I dag erklærer han sig som kulturkristen muslim.
Vi taler selvfølgelig om Naser Khader.
Men hvordan kan det lade sig gøre at stå mellem to religioner og hvordan ser man på Koranen, Gammel Testamente, David, Jesus og Muhammed fra dette særlige ståsted.
Det er noget af det, Trykkefrihed.dk gerne vil tale med Naser Khader om og jeg foreslår derfor at vi mødes på en cafe i København. Men det går ikke. Visse ting har nemlig ikke ændret sig siden 2005, hvor Khader blev en helt for mange danskere og en skurk for islamisterne ved at forsvare Muhammedtegningerne.
Khader kan stadig ikke færdes frit uden PET-vagter i Indre København, så vi må droppe at mødes på en cafe og finde et mere beskyttet sted.
Men selv om truslen imod ham består, har meget andet har ændret sig. I dag er han rejsende i kristendomsoplysende foredrag og har længst lagt sin gamle radicoole sekularisme på hylden.
En Gud der kommer ned til mennesket
”Tidligere bekendte jeg mig til demokratisme, men da min far døde oplevede jeg, at demokrati ikke havde nogen svar på livets store spørgsmål. Den kom til kort i forhold til sjælesorg, til trøst, til eksistentielle kriser i det hele taget.”
Det fik ham til at gå i dybden, ikke mindst med kristendommen.
”Jo mere jeg fordybede mig, jo mere positiv blev jeg over den rolle kristendommen har spillet i den historiske udvikling lige fra velfærdsstaten til udviklingen af demokrati”
Det var ikke kun de kulturelle frugter af kristendommen, med også selve gudsbilledet, der tiltrak ham.
”Det, som jeg synes er sympatisk ved den kristne gud, er treenigheden, som jeg længe havde svært ved at forstå. Men det betyder jo, at Gud kommer ned fra sin ophøjethed, kommer i øjenhøjde med mennesket og bliver hos mennesket med sin helligånd. Det var noget af det, jeg tidligere slet ikke forstod, og 99% af muslimerne tror stadig, der er tale om tre forskellige guder”.
Den højpandede teologiske definition har betydning for forholdet mellem Gud og mennesker:
"Fordi den kristne Gud ikke er en ophøjet, fjern skikkelse er han til at forhandle med, selv i Gammel Testamente. Allah er til gengæld en ophøjet gud, som dikterer sin vilje til mennesket. Mennesket har bare at parere ordre. Jeg har kun kunnet finde ét sted, hvor Muhammed forhandler med Allah. Hvis nogen for ti år siden havde spurgt mig, om den kristne og den muslimske Gud er den samme, havde jeg sagt ja. I dag vil jeg sige, at de er kvartfætre.”
Er der brug for en revolution eller en reformation i islam?
"Vi har brug for en revolution, ikke en reformation som den Luther lavede. For det første, fordi det, Luther gjorde med sin reformation var at gå tilbage til bogen. Det er ikke det, vi har brug i islam. Vi skal se kritisk på kilderne og gå væk fra bogens bogstav.
For det andet reformerede han inden for rammerne af den katolske kirke. Vi bliver derimod nødt til at pille ved rammerne. Der er behov for at definere en ny gudsforståelse. Lad os fokusere på de steder i Koranen, hvor der står, at Allah er den tilgivende, barmhjertige og forsonende.
Der er også behov for at vi går ind og piller ved Koranen og siger, at det nok ikke er Gud, der taler i Koranen. Man er også nødt til at se kritisk på nogle af de passager i Koranen, f.eks. sura 9 og sige, at de hører en anden tid til. Dem kan vi ikke bruge til noget i dag.”
Naser Khader efterlyser altså en ny tolkningsnøgle til Koranen og til et opgør med den del af den islamiske lære, der hævder, at Koranen direkte er åbenbaret til Muhammed gennem ærkeenglen Gabriel.
Du vil rokke ved flere dogmer i islam. Er du ikke oppe imod stærke kræfter?
"Uden sammenligning, men det var Luther også. Man kan sammenligne det med de forskellige kirkeretninger, hvor man diskuterer Jesu naturer. Du har f.eks. nestorianerne i Syrien, der ikke anerkender, at Jesus er Guds søn. De er alligevel kristne.
Nestorianerne blev koblet ud af kristendommens hovedspor i 400-tallet, fordi de ikke anerkendte det helt afgørende dogme i kristendommen. De er i dag en lille sidegren til kristendommen. Er det din ambition at lave en tilsvarende sidegren til islam eller at reformere hele islam?
”Jeg er midt i en proces, som er uafsluttet. I islams hus befinder jeg mig i ruiner. Hvis man flytter en stol, bryder det hele løs. Der er ikke plads til fritænkning, til akademisk forskning. Det er tankevækkende: Der er lige blevet uddelt Nobelpriser. Jeg læste, at 9 ud ca 20 sidste års Nobelprismodtagere er jøder. Der er ikke én muslim, selv om der er langt, langt flere muslimer end jøder i verden. Det er ikke, fordi muslimer er dummere end andre. Det skyldes truslerne, man møder, hvis man tænker frit. Og hvis man truer folk på livet, så ender det med, at der ikke kommer nogen Nobelpris-modtagere.
Men jeg har et håb om, at islam har potentiale til at blive reformeret.
Ayaan Hirsi Ali mener, at den eneste mulighed er, at muslimerne omvendes til kristendommen. Det mener jeg til gengæld er mission impossible."
Kunne man ikke også sige, at dit projekt er mission impossible?
”Jeg vil i al beskedenhed sige, at jeg er mere besværlig for islamisterne end Ayaan Hirsi Ali. Forstået på den måde, at så længe du bliver ved at definere dig selv som muslim vel og mærke en anden slags muslim end dem, så irriterer du dem meget mere end når du siger: Nu er jeg slet ikke muslim mere. For så gider de ikke høre på dig mere.”
Hvad ville der ske for dig, hvis du blev kristen i morgen? Ville du risikere mere end du gør i dag?
”Nej, jeg tror ikke, det ville blive værre. Det er ikke det, der holder mig tilbage.
Jeg er allerede i deres øjne en frafalden, så det vil ikke gøre den store forskel. Min søn er i øvrigt lige blevet døbt.
Det afgørende for mig er, at der stadig er en del af den muslimske arabiske kultur, som jeg synes er sympatisk.”
Khader tænker på Cordoba-kalifatet, glansperioden for det islamiske styre i Spanien i tidlig middelalder.
Jeg er fascineret af Cordoba-perioden, hvor man praktiserede tolerant og rummelig udgave af islam og bl.a. videreformidlede tidligere tiders kultur. Hvis den periode i islam ikke fandtes, var jeg nok gået for længst. Det er det, der giver mig håb.”
Ingen kan måle sig med Jesus
Det er ikke kun Koranen, der skal pilles ved ifølge Khader. Det samme gælder synet på Muhammed.
Du sammenligner Muhammed med kong David i Det gamle Testamente. Begge var betydningsfulde ledere, men absolut ikke fejlfri. Men David bliver revset hårdt af sin undersåt, profeten Nathan, da han har forbrudt sig, og det ender med at han ydmygt gør bod og erklærer sin skyld. Hvor finder man en tilsvarende bodfærdig Muhammed?
”Når jeg sammenligner Muhammed med kong David, er det fordi jeg ser Muhammed mere som en social reformator, der lavede lov og orden. Noget af det samme som kong David også gjorde, da han samlede Israel. Min pointe er, at Muhammed er ligeså sammensat en skikkelse som kong David. Hans budskaber da han var en forfulgt profet i Mekka var meget mere sympatiske end dem han kom med i Medina da han blev konge.
Jeg opfordrer til at vi ser på Muhammed i historisk lys. Det er f.eks. ikke fair at måle Muhammed med Jesus, for Jesus var unik i historien. Der er ingen, der kan måle sig med ham.”
Det lyder umiddelbart ikke særlig muslimsk at kalde Jesus unik. Ville en muslim ikke sige, at Muhammed var langt bedre end Jesus?
”Hvis man har læst muslimske kilder, vil man konkludere, at Jesus kunne meget mere end Muhammed. Jesus kunne udføre mirakler, genoplive de døde, gå på vandet. Det kunne Muhammed ikke. ”
Jeg har mødt mange liberale muslimer, der bliver helt forskrækkede, hvis man siger, at deres holdninger minder om Naser Khaders, for han er bare alt for kritisk over for imamerne, synes de. Så er der ikke også lidt ønsketænkning over dit projekt? De virker ikke til at være ligeså glade for dig som du er for dem?Jeg er heller ikke glad for dem!
Men mand og mand imellem møder jeg større opbakning end i offentligheden. Der er i virkelig mange derude, der tænker ligesom jeg. Når jeg kommer ud og holder oplæg oplever jeg tit, at salafisterne står og vrøvler uden at få modspil fra salen og når jeg så kommer hjem fra mødet, får jeg en masse mails og Facebook-beskeder fra andre muslimer der siger: Hvor er det godt, at du giver dem modspil.
Jeg spurgte en af dem: Hvorfor hjælper du mig så ikke og siger det samme offentligt? Hun svarede: Det kan jeg ikke; jeg er bange for at blive slået ihjel.
For mig er det vigtigt at delagtiggøre folk i, hvad vi er oppe imod.”
For tiden er Naser Khader på en større rundtur med sine gamle modstander fra Muhammedrisen, Ahmed Akkari, og den tidligere islamist og PET-agent Morten Storm. Det sker som led i en udsendelsesrække, der sendes på DR2 i løbet af foråret.
Her besøger de jihadister, syriensfrivillige og islamister, bl.a. Qaradawi i Qatar. Hensigten er at præge den interne kulturkamp i det muslimske miljø.
Khader er opmuntret over Akkaris udvikling og håber på, at flere fra det muslimske miljø vil melde sig i de frihedsorienteredes rækker. Det kan kun ske, hvis de får solid opbaknin
”Hvis man ikke føler der er støtte og opbakning, har man en tendens til at give op. Min styrke er, at jeg haft et meget stærkt dansk netværk, både min rektor og min klasselærer i gymnasiet opmuntrede og støttede mig. Uden den slags nøglefigurer er der en større tendens til at opgive.
Jeg har mødt muslimske piger, der har sagt: Jeg vil hellere hjem og gifte mig med min fætter end at få min fulde frihed og føle mig alene. Der skal være et alternativ.
Man skal ikke kæmpe folks kampe, man skal bare bakke dem op, så de føler at de er beskyttet bagfra. Her kunne kirken godt spille en rolle. Folk behøver ikke konvertere, men det ville være en stor hjælp, hvis de vidste, der var nogle steder, hvor de kunne få støtte og opbakning”.
