Tirsdag i sidste uge besøgte Trykkefrihedsselskabet Tommy Robinson i Woodhill Prison, hvor han afsoner 9 måneder i isolation for at have trodset et forbud mod at vise sin dokumentarfilm Silenced, der handler om myndighedernes svigt og korruption. Det er uhørt, at et vestligt demokrati – ovenikøbet et af Europas ældste og mest beundrede – kan idømme en borger fængselsstraf på det grundlag og har man læst den dom, der ligger til grund for fængslingen, er det vanskeligt at beskrive den som andet end en skueproces og Tommy Robinson som andet end en politisk fange.
Hertil kommer forholdene for hans afsoning: Tommy Robinson kan ikke afsone blandt andre fanger, da andelen af muslimske indsatte i de engelske fængsler er tårnhøj og han derfor med stor sandsynlighed vil blive overfaldet og i værste fald slået ihjel. Han er tidligere blevet overfaldet i fængslet og har fået sparket sine tænder ud, og i forbindelse med hans forrige fængsling i 2019, blev der blandet glasskår i hans mad og smidt fækalier ind i hans celle. Derfor sidder han nu i isolation i Woodhill fængslet, hvor han lever af dåsemad – primært tun og makrel.
Han har indtil videre afsonet næsten 4 måneder på denne måde, og da vi besøgte ham forleden, var vi til det sidste usikre på, om vi overhovedet ville blive lukket ind. Siden den uafhængige engelske journalist og podcaster Dan Wootton i december besøgte Tommy Robinson og efterfølgende kunne offentliggøre Tommy Robinsons udsagn om, at Axel Radakubana, der i sommer knivdræbte 3 små piger i Southport, var praktiserende muslim, der regelmæssigt befandt sig i fængselsmoskeen, er hans besøg blevet begrænset: ingen, der enten har en platform på de sociale medier eller som vurderes at være politisk engageret kan længere få lov at besøge Tommy Robinson.
Vi fik lov at besøge ham, men først efter at have underskrevet en såkaldt Non Disclosure Agreement, en art fortrolighedserklæring, der pålagde os tavshedspligt om alt, hvad vi hørte og så under vores besøg i fængslet.
Den erklæring brød vi i samme øjeblik, vi kom ud fra Woodhill Prison, hvor vi lavede en kort video om vores indtryk. Fortrolighedserklæringen havde i vores optik udelukkende til formål at få os som besøgende til at holde mund med Tommy Robinsons tilstand efter 4 måneder i isolation, og det ville vi ikke: isolationsfængsel er tortur, hvis det udstrækkes til mere end ganske kort tid, og derfor skal der i Danmark også særlige indikationer til at udstrække isolationsfængsling til mere end 2 uger. Faktisk kan man i Danmark kun isolationsfængsle i højst 2 uger, hvis strafferammen er på mere end 1 år og 6 måneder, hvilket betyder, at Tommy Robinson aldrig ville være blevet fængslet i isolation i Danmark – selvom han havde begået noget kriminelt (hvilket han ikke har).
Men de engelske myndigheder har tydeligvis ikke samme indstilling til retssikkerhed – i hvert fald ikke, når det gælder Tommy Robinson – bare man kan få de besøgende til at holde mund med konsekvenserne af indtil videre næsten 4 måneder i isolation.
Selvom Tommy Robinson gør alt, hvad han kan for at holde sig rask og i form, så er han tydeligt præget af at sidde indespærret i sin celle 22 timer i døgnet uden kontakt med andre: han har tabt sig og virker mere skrøbelig, men mest foruroligende var han ikke sit gamle jeg: den umiddelbare, uformelle og tillidsfulde omgangsform vi har fået med ham over de seneste 7 år var i starten af vores besøg afløst af en mere høflig og formel tone, som vi oplevede som en ny uvanthed med kontakt med andre, der først skulle overvindes. Det var først i de sidste 20 minutter af vores 2 timer lange besøg, at vi så glimt af den gamle Tommy.
Indtil videre er vores lille video blevet vist mere end 168.000 gange på X alene og den har også ramt flere uafhængige medier i England. Men den har tilsyneladende også ramt de engelske fængselsmyndigheder, for få dage efter vi havde offentliggjort videoen, blev Tommy Robinsons ex-hustru og moderen til parrets tre børn nægtet besøgstilladelse: det var hende, der havde faciliteret vores besøg.
Sanktionerne mod ham er imidlertid ikke stoppet dér: seneste nyt er, at Tommy Robinson nu også er blevet nægtet at købe dåsemad fra fængslets kantine, fordi han havde talt med sin 15-årige søn, der var på medhør i forbindelse med et telefonopkald fra et familiemedlem.
Når totalitære stater mister kontrollen over befolkningen ét sted, strammer de på skruerne andre steder: X er blevet en social platform, hvor ytringsfriheden i vidt omfang er sikret og hvor politiske magthavere endnu ikke har kontrol. Derfor kunne vores lille video-vidnesbyrd hurtigt få udbredelse og alle interesserede få kendskab til Tommy Robinsons tilstand i fængslet. Men i stedet for at agere som en demokratisk retsstat og som minimum sikre Tommy Robinsons velfærd under afsoningen, reagerer myndighederne ved at straffe hans familie og ham selv ved at nægte ham livsvigtig kontakt til sine pårørende og at købe sin egen mad.
Det er rystende og så langt fra en retsstat værdig. Men England er desværre ikke længere en retsstat og der er foreløbig intet, der tyder på, at de engelske myndigheder har en nedre grænse for, hvilke sanktioner man vil iværksætte for at få opmærksomheden på Tommy Robinson til at forsvinde. Opmærksomheden er dog kun skærpet, og dermed er en ildevarslende spiral startet, som det er umuligt at sige, hvordan ender. Men det tegner ikke godt.
Trykkefrihedsselskabet afholder foredrag om Tommy Robinsons sag og ytringsfriheden i England under overskriften: ”Kampen om England – er demokratiet tabt” lørdag den 22. februar kl. 14 i Cepos´ lokaler, Landgreven 3, 1301 København K.
Læs mere om arrangementet og køb billetter her: https://www.trykkefrihed.dk/kalender/212/220-kampen-om-england-er-demokratiet-tabt.htm
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
