"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Muslimer angriber Hare Krishna-tempel med sten og baseball køller

17. december 2011 - Artikel - af Nicolai Sennels

Templet i Vanløse opfordrer nu sine tilhængere til ikke at bære de karakteristiske orange rober i nærheden af templet for at undgå fysiske angreb.

Kl. 20.45 – altså i ly af mørket – den 6. december blev Hare Krishna-templet i Vanløse angrebet af unge muslimer. De startede med stenkast, og forsøgte senere, bevæbnet med køller, at bryde ind i til beboerne.

Det er den prisbelønnede blog Uriasposten, som har fået tilsendt en intern mail fra templet, der beskriver episoden i detaljer.

Sappho har ringet til templet, som bekræfter historien. Volden sker i kølvandet på de mange opfordringer til og eksempler på angreb på ikke-muslimske grupper i islamiske lande.

Templet opfordrer nu sine tilhængere til ikke at bære de karakteristiske orange rober i nærheden af templet for at undgå fysiske angreb.

Anledningen til Vanløse-overfaldet var muligvis, at en muslimsk bilist var irriteret over, at en Hare Krishna-tilhænger havde kritiseret hans akavede parkering.

Minimal hjælp fra politiet

Uddrag af Hare Krishnas mail (oversat fra engelsk):

"Den 6. december kl. 20.45 blev templet i København angrebet af en gruppe unge, der tydeligvis har muslimsk baggrund. Den første sten blev kastet mod den forreste del af templet, så vinduet i mathaji asrama smadrede.

Templets præsident tilkaldte øjeblikeligt politiet. En enkelt politibetjent ankom og noterede skaderne.

En halv time senere ankom en større gruppe af de samme angribere, og kastede sten ind i haven og smadrede vinduer i Tulasi-rummet og alle de nederste vinduer ud mod gaden. Til sidst forsøgte de at komme ind i huset, for at komme i direkte fysisk konfrontation. ...

Politiets hjælp har indtil videre været minimal. Det tog dem over end en halv time at komme, og ved det andet angreb kom de slet ikke. Hvis det var lykkedes angriberne at komme ind i huset, kunne folk være blevet dræbt, da angriberne var bevæbnede med baseballkøller og andre våben. Set fra vinduet forekom de fleste af dem at være under 18 år, og flere af dem kunne ikke engang tale ordentlig dansk."

Da ukendte gerningsmænd forsøgte at sætte ild til en moské i Brønshøj, var det i næsten samtlige medier.

Det muslimske angreb på Hare Krishna er endnu ikke nævnt noget sted i mainstream-medierne.

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg