30. september er det 10 år siden, at Jyllands-Posten publicerede 12 Muhammed-tegninger. Tegningerne afslørede ikke alene enkelte rabiate imamers vilje til at skade det land, hvor de har taget ophold - ofte efter flugt fra deres hjemlande - men også herboende muslimers generelt problematiske forhold til ytringsfrihed. Ifølge en undersøgelse ønsker 80 procent af muslimerne i Danmark, at udsagn som Muhammed-tegningerne skal være forbudt.
Muhammed-tegningerne delte den danske befolkning. I en del, der er tilhængere af en ytringsfrihed, der også omfatter islam herunder religionens billedforbud, og en næsten lige så stor del, der mener, at ytringsfriheden er en kerneværdi, men at man skal lade være at bruge den og censurere sig selv, når det gælder islam og ikke mindst ideologiens billedforbud.
Når man ser tilbage på offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne i september 2005, er det interessant at konstatere, at for eksempel Enhedslistens aarhusianske byrådsmedlem Keld Hvalsø Nedergaard i begyndelsen indtog en for venstrefløjen traditionelt religionskritisk position og støttede op om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.
"Jeg synes grundlæggende, at provokation er sundt. (...) For nogle er religion og seksualitet meget følsomme emner. Det skal man have respekt for, men alle mennesker har godt af at blive udfordret - også på deres religion," sagde Keld Hvalsø Nedergaard i oktober 2005 i en kommentar til JP's tegninger.
Tre dage senere var Keld Hvalsø kommet på andre tanker, da han i en udtalelse sammen med sin lokale partiafdeling skrev, at det var "usmageligt, at landets største avis misbruger sit mediemonopol til at forhåne et udsat mindretal med ringe muligheder for at forsvare sig. Det kan ikke retfærdiggøres under dække af ytringsfriheden, da denne ikke inkluderer retten til spot og forhånelse. Så længe bladet fastholder, at muslimer i et verdsligt land skal finde sig i spot, hån og latterliggørelse må bladet finde sig i at blive kaldt racistisk".
Keld Hvalsø bevægede sig dermed fra et forsvar af Muhammed-tegningerne til tre dage senere at beskylde Jyllands-Posten for racisme.
I Aarhus Byråd var den generelle holdning, at tegningerne var indenfor skiven, og at den slags satire var et vilkår i Danmark. Den radikale byrådskandidat Rabih Azad-Ahmad, der i dag er Aarhus' viceborgmester, men dengang formand for Multikulturel Forening i Aarhus, havde en anden holdning. 10. oktober 2005 tog Rabih Azad-Ahmad, der har palæstinensisk baggrund, initiativ til en pressemeddelelse, der var kritisk overfor Jyllands-Postens tegninger. Pressemeddelelsen blev sendt ud på vegne af otte foreninger herunder foreningen Lighed og Broderskab, der senere skulle vise sig at have bedraget Aarhus Kommune.
I pressemeddelelsen stod der, at Aarhus Byråd med daværende borgmester Louise Gade (V) i spidsen skulle fordømme Jyllands-Posten. Partifællen, folketingsmedlem Morten Østergaard, der senere blev økonomi- og indenrigsminister under Helle Thorning, støttede op om Rabih Azad-Ahmad:
"Jeg ser dem også som en provokation og tager afstand fra dem," sagde Østergaard om tegningerne.
Han blev dog sat på plads af den daværende radikale partiformand, Søren Bald, der udtalte:
"Vi lever mig bekendt i 2005 og ikke i 750. Derfor må alle her i landet finde sig i at kunne blive forhånet eller modsagt. Vi hylder et frisind og en ytringsfrihed, som er ganske udstrakt."
Lang dags rejse mod nat
De seneste 10 år er den politiske støtte til religionskritik vendt mod islam blevet mindre markant, mens medierne mere eller mindre har underkastet sig det islamiske billedforbud. Efter terrorangrebet på Lars Vilks Komiteen i februar var det kun Information, der bragte en af Vilks' Muhammed-tegninger.
Lørdag 26. september klokken 13.00 afholder Trykkefrihedsselskabet en international konference om Muhammed-tegningerne på Christiansborg. Konferencen får deltagelse af Douglas Murray, Mark Steyn, Henryk Broder og Vebjørn Selbekk. Ophavsmanden til Muhammed-tegningerne - Jyllands-Postens Flemming Rose - har meldt afbud på grund af den generelle situation omkring JP/Politikens Hus i forbindelse med 10-året for offentliggørelse af tegningerne.
Flemming Rose, der i 2005 besad den opbyggelige og inkluderende ambition, at han ville introducere muslimer i Danmark for dansk satire, lever i dag under politibeskyttelse. Når han er på arbejde på Jyllands-Posten, indtager han efter råd fra PET sin frokost alene, så han ikke bringer andre i fare.
Historien om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger er en demokratiets og ytringsfrihedens forfaldshistorie, og der er ingen lykkelig afslutning i sigte.
(Kilder: Blandt andet John Hansen og Kim Hundevadts anbefalelsesværdige bog Provoen og profeten - Muhammedkrisen bag kulisserne)
