Det havde jeg ikke set komme: at småborgerskabets moralske indpisker og selvbestaltede løftede pegefinger, Annette Heick, er ude i sit livs shitstorm. Og med RIGTIG god grund. Det er ellers sjældent, som i aldrig, at jeg sidder roligt på min stol, når den offentlige gabestok bliver hevet frem og enkeltpersoner bliver udskammet for det ganske land, for vi begår alle fejl og der skal som bekendt altid være plads til en angrende synder.
Men det er lige præcis det – tilsyneladende – totale fravær af anger eller selvransagelse hos Annette Heick, der for en gangs skyld får mig til at læne mig roligt tilbage og følge stormens rasen hen over hendes syndige hoved, for når man har gjort det til en del af sit brand at stille andre inkvisitoriske spørgsmål om deres moral og livsførelse, så skylder man som et minimum at tage sin egen medicin. Det nægter hun – og så må hun tage skade for hjemgæld.
Historien er som følger: da Rasmus Paludan af Bornholms Politi bliver nægtet adgang til Folkemødet, tager han opstilling uden for området med sin enmands-demo. Det viser sig at være lige ud for Annette Heicks folkemøderesidens, hvor hun og manden skal have et ”private-dinner” arrangement for personer fra ”den øverste, øverste, ØVERSTE hylde”, som hun så smagfuldt udtrykte det, og så kan man jo ikke have Rasmus Paludan stående uden for med en megafon og sit koranafbrændings-show. Efter en meningsudveksling mellem dem, beslutter Annette Heick efter eget udsagn at benytte sig af sin særlige magt til at få Paludans rettigheder til at stå foran hendes hus annulleret, og efter et par opringninger til sine ”forbindelser”, lykkes det hende at få to politibusser til at komme og fjerne Paludan.
Hverken Bornholms Politi eller Rasmus Paludan kan bekræfte den udlægning, men siger, at han forlod stedet efter at have gennemført sin demonstration.
Det er ikke så meget Annette Heicks snobbede og upassende bemærkninger om gæsterne fra ”den øverste, øverste, ØVERSTE hylde”, den er gal med, selvom jeg spår, at ”den øverste hylde” for evigt vil klæbe til hendes navn, for er der noget danskerne er overfølsomme over for, så er det forskelsbehandling på grund af socialklasse. Det er hendes moralske kompas, den er helt gal med og dertil hendes demokratiske sindelag – hvad der er langt, langt LANGT værre:
Annette Heick befinder sig på Folkemødet, der i udgangspunktet ikke er en lukket fest, men som lige netop i år ved politiets mellemkomst, har udelukket en politiker fra at deltage af frygt for de voldsmænd, der kunne finde på at overfalde ham. Han er derfor henvist til at afholde sin lovlige demonstration uden for Folkemødets område, hvilket Annette Heick formelt da også anerkender – og så alligevel ikke: for hun vil ikke anerkende præmissen om larm på Folkemødet – i hvert fald ikke, hvis det er Paludan, der leverer den, hvorfor hun benytter sine særlige forbindelser, som hun med et par opringninger kan sætte i bevægelse, så han bliver fjernet. Og så er det i den forbindelse underordnet, om hun lyver om sine særlige forbindelser eller om Paludan i virkeligheden bare gennemførte sin demonstration inden han af sig selv forlod pladsen foran Heicks folkemødedomicil: Det afgørende er, at hun føler sig i sin gode ret til at fjerne mennesker, hun ikke kan lide, oven i købet til en demokratifestival og fra offentlig vej.
Men dermed er historien som bekendt ikke slut, for hun er på ingen måde flov over at forsøge at forhindre en lovlig og fredelig demonstration, men forventer tværtimod applaus for sin indsats, hvilket hun beskæmmende nok også fik i øjeblikket, da hun i live-udgaven af podcasten ”Det vi taler Om”, lettere eksalteret diverterede med beretningen om gæsterne fra ØVERSTE hylde, Paludans megafon og sin egen heltemodige og håndfaste indgriben over for hans tilstedeværelse. Kun værten, Ditte Okman, sagde fra og demonstrerede til min lettelse (for jeg er en trofast lytter af ”Det vi taler Om”), at hendes moralske kompas ikke fejler noget.
Det gør Annette Heicks moralkompas til gengæld og det i en grad, så man står måbende, når hun sætter trumf på med argumentet om, at hendes gæster var fra den såkaldt ØVERSTE hylde. Det får jo en til at tænke, om Annette Heicks reaktion havde været en anden, hvis hendes gæster havde været fra den mellemste – eller (Gud forbyde det!) fra den nederste hylde? Eller forholder det sig monstro sådan, at Annette Heick udelukkende har gæster fra ØVERSTE hylde, hvor hun tydeligvis selv mener, at hun bør ligge, og derfor altid kan kræve særbehandling fra sine særlige forbindelser?
Der er ingen forsonende elementer ved det gigantiske faux pas som Annette Heick har præsteret og hun føjer selv spot til skade ved i dagene efter at udtale til SE & HØR, at ”Jeg selv, mine ansatte og mine nærmeste ved, hvad der foregik den pågældende aften, og derfor har jeg ingen samvittighedskvaler […] Hvad folk så i øvrigt mener om en situation, de ikke kender til…tja, det trækker jeg på skuldrene over.”
Hermed demonstrerer hun, at det slet ikke er gået op for hende, hvori hendes brøde består: hun tror, at det hele drejer sig om, hvem der har løjet om, hvorvidt Rasmus Paludan blev fjernet af politiet. Nogen fra en eller anden hylde bør gøre hende begribeligt, at hun skal stoppe sig selv og tage et par lektioner i moral og demokratiforståelse før hele reolen ramler.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
