Bumzen har i mere end tre årtier været hjem og samlingssted for den militante og antidemokratiske del af venstrefløjen, der finder det legitimt at anvende vold mod politiske modstandere. Det er også fra Bumzen, at chikanen og forfølgelsen af For Friheds aktivister udgår.
Da en lille gruppe For Frihed-aktivister, der blandt andet omfattede to ældre kvinder, var på vej hjem efter årets første demonstration lørdag 7. januar, blev de angrebet af et venstreekstremistisk tæskehold på fire personer. Under angrebet blev en aktivist fra For Frihed slået flere gange i ansigtet. Gerningsmanden til overfaldet udpeges ifølge Uriasposten af en kilde som Jean-Martin Rundstrøm Christensen, der i 2009 var spidskandidat for Enhedslisten i Horsens. Jean-Martin Christensen har ifølge Krak adresse i det venstreekstremistiske kollektiv Bumzen på Nørrebro. Overfaldet er meldt til politiet.
At Jean-Martin Christensen har adresse i Bumzen er ingen tilfældighed. Bumzen står for debriefing og retshjælp til personer, der deltager i de "moddemonstrationer", der forsøger at hindre For Frihed i at samles. Desuden har en lang række kendte, kriminelle, voldelige, militante og antidemokratiske personer i miljøet omkring den yderste venstrefløj i årenes løb haft adresse i Bumzen eller på anden måde været nært knyttet til miljøet omkring kollektivet i Baldersgade på Nørrebro.
Datter er opkaldt efter terrorist
25. januar 1986 blev to sammenhængende huse i Baldersgade 20-22 på Nørrebro besat, og kollektivet Bumzen blev etableret på adressen. Bumzen blev senere som det eneste besatte hus legaliseret. En fond købte huset med bistand fra advokat Knud Foldschack, der også er Ungdomshusets advokat. Kollektivet blev ifølge bloggen Junikredsen vederlagsfrit renoveret af bz'eren Balder Johansens daværende firma. Ifølge Peter Øvig Knudsens bog om bz-bevægelsen - BZ – Du har ikke en chance – Tag den! Et familiedrama (Gyldendal, 2016) - var og er Balder Johansen en af de mest indflydelsesrige bz'ere. Ifølge Øvigs bog var Balder Johansen i sin aktive bz-tid kendetegnet ved sin militans, og Johansens datter er da også opkaldt efter den afdøde tyske terrorist Ulrike Meinhof fra Rote Armee Fraktion. En vesttysk terrororganisation, der fra 1970 og frem til begyndelsen af 1990'erne stod bag en lang række bombeattentater, mordbrande, bankrøverier, bortførelser, gidseltagninger og drab. Balder Johansen er i dag daglig leder i byggefirmaet Logik & Co.
En anden i offentligheden kendt tidligere venstreekstremist - Søren Lerche - har også boet i Bumzen. Søren Lerche var i 90'erne og frem til 2002 en del af det autonome og venstreekstremistiske miljø. I mange år var Søren Lerche medlem af et autonomt tæskehold, der kunne tilkaldes døgnet rundt, når der skulle uddeles tæsk til nazister eller dannes fortrop i gadekampe mod politiet. Men som man kan læse i Lerches bog om perioden Autonom, pusher, mentor, der udkom i 2015, var det ikke kun nazister, der blev ofre for tæskeholdets vold.
I 2000 blev tæskeholdet ringet op af en panikslagen autonom, der fortalte, at der stod en skinhead med nazijakke og baseballbat foran hans dør. Søren Lerche og tæskeholdet stormede derhen og bankede manden med hans eget baseballbat.
"Jeg hev ham væk fra lejligheden og sparkede og slog ham, mens han rullede ned ad trappen. Det var helt sindssygt, for han kunne være blevet slået ihjel," fortæller Søren Lerche i bogen.
Det viste sig senere, at offeret var en flyttemand, der havde sin arbejdsjakke på. Han ville have den autonome til at skrue ned for musikken.
I bogen fortæller Søren Lerche, hvordan han sammen med andre autonome fra Bumzen stjæler biler og begår indbrud for at nedbryde den borgerlige opdragelse, de har fået hjemmefra. Bogen handler også om, hvordan Lerches engagement i det venstreekstremistiske miljø gradvist gør ham mere og mere voldelig, og hvordan han fuldt og fast troede på, at man kunne skabe en bedre verden gennem voldelige aktioner.
"Jeg er forundret over, hvor brutale vi var. Og at vi kunne grine af det - og fortælle røverhistorier om det bagefter. Vi havde simpelthen ingen empati," sagde Søren Lerche til Højskolebladet i 2015 i forbindelse med udgivelsen af Autonom, pusher, mentor.
AFA-leder boede i Bumzen
I 2014 havde den journalistuddannede Andreas Rasmussen (tidligere Andreas Jensen, født 1986), der er leder af Antifascistisk Aktion (AFA) og Redox, adresse i Bumzen. Andreas Rasmussen, der er dømt for politisk motiveret vold, besiddelse af hacket materiale og ulovlig våbenbesiddelse, er angiveligt siden flyttet til Sverige.
Venstreekstremisten Rasmus Preston, der er under uddannelse til fotograf, har haft postadresse i Bumzen. Preston har flere gange fotograferet ved For Friheds demonstrationer. Ved Folkemødet i Alinge i 2016 var Rasmus Preston til stede udsendt som fotograf af Radio24syv, hvor han på daværende tidspunkt var i praktik. Allerede på færgen til Rønne fremturede Rasmus Preston mod den svenske gadekunstner Dan Park, som han råbte nazisvin efter, og i Allinge benyttede den af Radio24syv udsendte fotograf lejligheden til at stalke politikeren Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti og bloggeren Kim Møller fra Uriasposten med sit kamera. Ingen af de billeder, Preston tog af Bendixen og Møller på Folkemødet, er blevet anvendt af Radio24syv.
Fandt machete under ransagning
I august 2015 blev Bumzen ransaget af politiet i kølvandet på "gadefesten" Reclaim the Streets. En gadefest, der til arrangørernes fulde tilfredshed udartede i antændte affaldscontainere på Nørrebrogade og smadrede ruder i banker og ejendomsmæglerbutikker på Nørrebro samt sammenstød med politiet, der blev overdænget med molotovcocktails, kanonslag, sten og flasker. Under ransagningen, hvor politiet fandt 29 stålrør, 11 trækøller og en sok med batterier, der kan anvendes som slagvåben, samt en machete, fem gasmasker og syv knive, blev 25 personer, der opholdt sig i Bumzen, anholdt.
I februar 2016 blev to mænd med tilknytning til Bumzen tittalt for hærværk mod folketingets boliger i Tordenskjoldsgade i København. Boligerne bruges til at huse folketingspolitikere, der kommer langvejs fra. Hærværket, der blev begået midt om natten, omfattede graffiti, kast med malingbomber og rudeknusning.
Antifascistisk Aktions (AFA) historie går tilbage til mellemkrigstidens Tyskland, hvor den internationale Antifa-bevægelse opstod i kølvandet på det tyske kommunistpartis (KPD) militante gren Rote Frontkämpferbund, der på gadeplan bekæmpede både nazister og socialdemokrater med henblik på at destabilisere demokratiet. Det fik den bivirkning, at man hjalp nazisterne til magten i 1933, og KPD og Rote Frontkämpferbunds leder Ernst Thälmann endte sit liv i koncentrationslejren Buchenwald i 1944.
