"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Messerschmidt rejser spørgsmål i Folketinget om engelske politimyndigheders indgreb i ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og pressefriheden

5. december 2023 - Artikel - af Michael Pihl

"Vil ministeren protestere over for den britiske regering i lyset af den behandling, som blev den britiske journalist Tommy Robinson til del, da han søndag den 26. november 2023 blev sprøjtet i ansigtet med en peberspray og med fysisk magtanvendelse blev fjernet og arresteret af det britiske politi efter at have rapporteret fra en demonstration mod antisemitisme i London, og mener ministeren at det er centralt for ytrings-, forsamlings- og pressefriheden, at journalister har mulighed for at dække begivenheder såsom en demonstration?"  

- sådan lyder et § 20-spørgsmål stillet den 04.12 2023 af Dansk Folkepartis formand; Morten Messerschmidt, til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. 

Engelske myndigheders behandling af Tommy Robinson har været uretfærdig og udemokratisk i årevis og engelske politimyndigheders arrestation af ham søndag d.26.11 var et uforsvarligt indgreb i ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og i pressefriheden for såvel uafhængige borgerjournalister som for statsbetalte mainstreammedier. Derfor er det godt, at Morten Messerschmidt nu rejser spørgsmålet. Også selvom Løkke formentlig ikke tager spørgsmål om ytringsfriheden særlig alvorligt … 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg