"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Men ikke ét ord om trusler

13. januar 2011 - Artikel - af Jette Plesner Dali

Jette Plesner Dali

I efterårets diskussion om moskéen ved Ground Zero lukkede Uffe Ellemann og Jacob Mchangama begge øjnene fra de utvetydige trusler fra bygningsherren, imam Faisal Rauf. Bunder deres blinde øje i en frygt for alliancer med de ”forkerte”, spørger Jette Plesner Dali.

Ground Zero-moskeen og Muhammedtegningerne

"I et liberalt demokrati er tolerance først og fremmest en fordring til dem, der er uenige om at acceptere andres ret til at udtrykke kontroversielle meninger eller udøve en bestemt tro, uanset modvilje.

Tolerance er ikke et påbud om, at kontroversielle holdninger eller uglesete trosretninger skal lægge bånd på sig selv for ikke at støde andre medborgere - det være sig medlemmer af et mindretal eller en majoritet. (...) Med tanke- ytrings- og religionsfrihed har enhver borger muligheden muligheden for at følge sine overbevisninger og markere sin opbakning, kritik eller afstandtagen fra andre medborgeres holdninger."

Ovenstående udtalelser blev fremsat af chefjurist i CEPOS, Jacob Mchangama under en debat på P1 den 15. september 2010 i forbindelse med planerne om en moské ved Ground Zero. Ikke uventet finder Mchangama, der også er lektor i internationale menneskerettigheder, ingen grund til at anfægte ejernes "ubestridelige ret" til at opføre et sådant byggeri.

Tværtimod.

Terroristerne og Geert Wilders

Den 10.9. 2010 bragte Berlingske Tidende et indlæg af forhenværende udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, hvori han analyserede virkningerne af angrebet på World Trade Center tilbage i 2001: "Det var et angreb på de vestlige åbne og tillidsfulde samfund, hvor man kan vælge sin egen religion og bo sammen med andre religioner i gensidig respekt og tolerance.

(...) I dag er der en betydelig risiko for, at terroristerne kan vinde. I både USA og Europa er der sket en skærpelse af en antimuslimsk retorik."

Som eksempel på noget sådant nævnes bl.a. Geert Wilders' valgsejr i Holland samt debatten i USA om opførelsen af et såkaldt muslimsk "kulturcenter" i det sydlige Manhattan tæt ved Ground Zero - Cordoba Initiativet kaldet.

Ellemann-Jensen kommer også ind på præsten fra Florida, som i september truede med at brænde koranen: "Et slag i ansigtet på de mange over hele verden, som ikke ønsker at se deres tro besudlet. Hvor mon deres sønner kan tænkes at ende, hvis den slags fortsætter?"

Ellemann-Jensens knæfald for politisk islam er kun alt for velkendt. Intet nyt under solen der. Alligevel kan hans karakteristik af manden bag projektet, imam Faisal Rauf kun beskrives som groft fortegnet:

(...)  "I spidsen står imamen Faisal Rauf. Han tilhører den retning inden for islam, som kaldes sufisme, og han prædiker tolerance og fredelig sameksistens mellem religionerne. Han regnes for en af de mest moderate muslimske ledere i USA".

Nu er der jo for så vidt intet nyt i Ellemann-Jensens apologetiske holdning overfor islamister både indenfor og udenfor Danmarks grænser. Det meste er patetisk og lyder mest af alt, som noget der kunne være orkestreret af islamisterne i det besynderlige sammenrend Co-existence of Civilizations, hvor Jensen har slået sig sammen med bl.a. Zubair Butt Hussain og imam Abdul Wahid Petersen.

Til gengæld finder jeg det uhyre interessant, hvad chefjurist Jacob Mashangama har at sige om moskébyggeriet tæt ved Ground Zero:

"Man kan mene om Muhammedtegningerne og kulturcenteret på Manhattan, hvad man vil. Det er fuldstændig legitimt at mene, at både tegninger og byggeriet er forhånende, ufølsomt og krænkende. Men når man stiller spørgsmålstegn ved retten til at ytre sig eller udøve sin religion på privat ejendom, bliver det stærkt problematisk i et demokratisk samfund."

At den såkaldt "moderate" imam Rauf her - noget uventet for i hvert fald undertegnede - får en forbundsfælle i Jacob Machangama, som da vist ellers hidtil ikke har ment, at man skulle bøje sig for trusler, kan vel bedst karakteriseres som en kovending.

Imam Raufs trusler

Sandheden om "en af de mest moderate muslimske ledere i USA" er nemlig en anden end det skønmaleri, Uffe Ellemann-Jensen forsøger sig med . Det afslører imamen selv på fornemste vis i et interview på MOXNEWS.COM/CNN, hvor Faisal Rauf fortæller om sin såkaldte "fredsmission" med planerne for endnu en moské tæt ved Groud Zero, hvor der i forvejen findes to.

Under interviewet fremsætter den "tolerante" og "fredselskende" imam nemlig direkte trusler mod det amerikanske samfund: "Opførelsen af Cordoba moskéen er "et spørgsmål om vores nationale sikkerhed".

Og lægges der yderligere hindringer i vejen for moskébyggeriet, truer imamen med at der i de muslimske lande kan opstå en krise "værre end den danske Muhammedkrise".

Imam Rauf har tilsyneladende ikke opdaget, at han befinder sig i den frie verden. I hvert fald påstår han, at hele debatten om en moské tæt ved Ground Zero er "farlig" og forlanger, at den hører op!

Ligesom Uffe Ellemann-Jensen vælger Jacob Mchangama at vende det blinde øje til imam Faisal Raufs utvetydige trusler om reaktioner fra den muslimske verden, hvis man lægger ham hindringer i vejen og ikke stopper debatten.

Hvorfor vælger to højtprofilerede debattører at gøre sig selv så blinde for det faktum, at imam Rauf hører til de stærke kræfter, som ønsker at begrænse retten til frit at debattere, fortolke, kritisere religioner?

Skyldes det frygten for alliancen med de forkerte?

Jette Plesner Dali er medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse

Kommentarer

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg