Jurist Jacob Mchangama fra tænketanken Justitia har i årevis haft et horn i siden på Trykkefrihedsselskabet og ikke mindst selskabets tidligere formand Lars Hedegaard. Mchangama, der har en fortid i det hensygnende ytringsfrihedsnetværk Fri Debat, forsømmer sjældent en lejlighed til at angribe Trykkefrihedsselskabet eller andre islamkritiske debattører. Denne uge var ingen undtagelse.
Søndag skrev Lars Hedegaard på sin Facebook profil, at han havde fået en beklagelse fra pensionisten Jørgen Stærke, der på Facebook havde kaldt Lars Hedegaard for "superracist", og at et injuriesøgsmål derfor var droppet:
"Jørgen Stærke var ikke så stærk
Her til morgen finder jeg følgende kommentar af Jørgen Stærke:
"Uanset hvad vil du vinde en sådan retssag. Jeg er en fattig pensionist, som vil miste, alt hvad jeg har uanset om jeg vinder eller taber en sådan retssag. Jeg har ingen, som står parat til at ofre en krone for mig, så jeg er let at tromle. Som 80 årig har man ingen mulighed for at starte forfra, så jeg vil gerne beklage brugen af ordet superracisten, hvis jeg har brugt det i kampens hede."
Kort analyse: Hr. Stærke vil ikke længere kalde mig superracist, fordi han er gammel og fattig. Det er langt fra et fyldestgørende dementi, men det byder mig imod at ulejlige en selverklæret stakkel. En ung og frisk mand som mig – jeg er kun snart 75 – skal ikke sparke til en gammel mand, der har lagt sig ned.
Så der bliver ikke nogen retssag."
Mchangamas fake news
Lars Hedegaards opdatering fik Jacob Mchangama til at skrive en alenlang opdatering på sin Facebook profil, hvor Mchangama tog den "fattige pensionist" Jørgen Stærkes parti:
"Den tidligere formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard truer en 80-årig fattig pensionist (Jørgen Stærke, red.) med en injuriesag fordi sidstnævnte har sagt noget grimt om førstnævnte. Truslen har virket og pensionisten har trukket i land pga. risikoen for at blive mødt med en omkostningstung retssag. Vi taler om samme Lars Hedegaard, der rask væk kalder politikere og medier for ”landsforrædere” og ”fjender”, har beskyldt muslimer for at voldtage deres døtre, udbredt konspirationsteorier om at Obama er muslim og ikke født i USA etc. etc. Hykleriet er totalt. Deltager man i den offentlige debat med markante holdninger må man også finde sig i at blive kaldt for grimme ting som man finder stærkt usagligt, sårende og manipulerende. Så længe man ikke bliver beskyldt for eks. alvorlig kriminalitet, bør enhver offentlig debattør tåle at blive kaldt racist, fascist, kommunist og hvad der ellers findes af nedværdigende etiketter man kan forsøge at klistre på sine politiske modstandere. Til gengæld kan man så bruge sin egen ytringsfrihed til at vise, hvorfor modstanderens påstande er forkerte, løgnagtige, uvederhæftige etc. Hvis alle de debattører og politikere (fra begge fløje) skulle true almindelige danskere, der fremsætter grove kommenterer på deres opslag, med injuriesager, ville danske domstole ikke kunne beskæftige sig med andet og vores offentlige debat ville blive stærkt amputeret. Der findes vel næppe nogen dansker der er blevet udsat for flere anklager om racisme og islamofobi i ind- og udland end Flemming Rose. Men Rose har mig bekendt aldrig truet med retssager.
Tværtimod har Rose tålmodigt debatteret med sine modstandere på saglig og afvæbnende vis (Flemming Rose er ikke på Facebook, red.), hvilket har fået ganske mange til at ændre eller nuancere deres holdninger. Og det er jo det ytringsfriheden skal bruges til.
Rent juridisk ville Lars Hedegaard i øvrigt – i min optik – have tabt med et brag. Dels viste Karen Sunds sagen med Pia Kjærsgaard at beskyldninger om racisme i den forstand som fremsat her, har en bred betydning og givetvis ville skulle forstås som en værdidom. Derudover fastslog Højesteret i racismesagen mod Lars Hedegaard, at ”Der er tale om udtalelser, der indeholder generaliserende beskyldninger mod muslimske mænd om voldtægt, og disse udtalelser er groft forhånende og nedværdigende over for denne befolkningsgruppe med baggrund i deres tro og oprindelse. Udtalelserne er ikke fremsat som led i en saglig debat, og en domfældelse vil ikke krænke ytringsfriheden”….”Forhånende og nedværdigende udtalelser som dem, T er fundet skyldig i at have fremsat, og som indeholder det budskab, at muslimer generelt begår grov kriminalitet, er således strafbare efter § 266 b, stk. 1, hvis de fremsættes "offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds".
Når Lars Hedegaard blev frifundet efter racismeparagraffen var det altså på grund af en teknikalitet. Havde Landsretten brugt en anden formulering i sin dom var Hedegaard blevet dømt, da udtalelserne som sådan var strafbare efter racismeparagraffen. På den baggrund ville pensionisten altså kunne støtte sin påstand på Højesterets ord. Jeg mener ikke at Lars Hedegaard er ”superracist” og går heller ikke ind for racismeparagraffen. Men at misbruge injurieparagraffer til at true politiske modstandere til tavshed er mindst ligeså problematisk. Særligt når man har brugt de seneste 15 på at kræve udvidet ytringsfrihed for sig selv og egne holdninger."
Trykkefrihed kan imidlertid afsløre, at Mchangama er ude med en gang fake news. Jørgen Stærke er ifølge sine egne Facebook oplysninger tidligere forstander på Efterskolen Leg og Virke Blykobbe og tidligere fuldmægtig i PFA Pension, så Jørgen Stærke er på ingen måde en fattig pensionist, som Jacob Mchangama påstår.
Jørgen Stærke vedgår direkte konfronteret på Facebook, at han ikke er nogen "fattig pensionist". Stærke skriver: "Det udtryk (fattig pensionist, red.) har jeg fejlagtigt brugt i en anden tråd (Lars Hedegaards tråd, red.)".
Stærke uddyber: "Fattig er jo en betegnelse, som er upræcis. Det er rigtigt, at min månedlige pension ender på ca. 19.000 efter skat. Til gengæld er min formue negativ med flere hundrede tusinde. Og, når man ikke ejer en krone, er man fattig i min optik og i hvert fald ikke i stand til at financiere en retssag, hvad enten man vinder eller taber."
Donbæks stammetænkning
Selvom Jacob Mchangamas offergørelse af Jørgen Stærke tenderer fake news, kom jurist og blogger Leif Donbæk ikke overraskende sin ven Jacob Mchangama til undsætning i sagen. Leif Donbæk skrev på Facebook:
"Tribalisme/stammetænkning er en fascinerende ting.
I dag er jeg først blevet skældt ud af Trykkefrihedsselskabet, fordi jeg tillod mig at antage, at de bekymrer sig omkring Lars Hedegaards undertrykkelse af andres ret til at ytre sig. Ved at true tilfældige facebookmennesker med injurie retssager."
Leif Donbæk formåede altså i et opslag om andres angivelige stammetænkning at overse, at hans eget opslag qua sit forsvar af vennen Jacob Mchangama var udtryk for selv samme.
Desuden har Trykkefrihedsselskabet altid støttet op om injurielovgivningen. Det fremgår for eksempel af en klumme om emnet skrevet af Torben Mark Pedersen tilbage i 2011.
Ingen ytringsfrihed hos Stærke
Berlingske har også skrevet en artikel om sagen. I artiklen udtaler Jacob Mchangama om en eventuel injuriesag: "Derfor mener jeg også, at Jørgen Stærke havde haft gode chancer for at vinde en injuriesag med bl.a. henvisning til landsrettens afgørelse." Dagen før havde Jacob Mchangama formuleret sig noget mere bombastisk på Facebook, hvor han skrev: "Rent juridisk ville Lars Hedegaard i øvrigt – i min optik – have tabt med et brag."
Og Jørgen Stærke? Nogen stor tilhænger af andres ytringsfrihed er den "fattige pensionist" fra Bornholm ikke. Jørgen Stærke sletter konsekvent Facebook kommentarer, han ikke bryder sig om.