Muslimer skal have lov at sige, hvad de mener. Andre skal have lov at sige, at de mener det.Helvedesprædikant på visit
Der er ikke noget at sige til, at Islamisk Trossamfunds invitation til den muslimske helvedesprædikant Bilal Philips har vakt furore. Nu skal han altså optræde for en forsamling af unge, som han givetvis vil belære om retten og pligten til at dræbe homoseksuelle og banke genstridige kvinder.
Skal sådan en mand have lov at komme til landet?
Vores svar må være, at det skal han have lov til.
PET har i forvejen kompetence til at afvise personer, der er til fare for landets sikkerhed, fordi de f.eks. formodes at være indblandet i vold og terror. Det mener PET åbenbart ikke gælder Philips.
Derudover har ethvert folk naturligvis ret til et kulturelt selvforsvar mod mennesker, der agiterer for antidemokratiske og frihedsfjendtlige synspunkter. Men det må ske i en fri og åben debat.
Mainstream islam
Bilal Philips har, så vidt vi er orienteret, ikke gjort andet end at udtale sig som rettroende muslim. Hans synspunkter er ikke udtryk for nogen ekstrem eller afvigende tolkning af islams helligskrifter, men er i overensstemmelse med den udlægning, der forfægtes af islams mest indflydelsesrige retslærde.
Hans opfordringer til vold og undertrykkelse er ganske enkelt mainstream islam.
Hvis han ikke skulle have lov at komme til landet for at gentage, hvad der fremgår af Koranen, hadith'en, sira'en, tafsir'en og den gangbare udlægning af shariaen – den islamiske lov – måtte konsekvensen jo blive, at alle disse skrifter skulle forbydes, da de er proppet med opfordringer til vold, terror og undertrykkelse.
Hvad bliver så det næste, der skal forbydes?
Vi vil ikke ind på den glidebane, for vi går ind for ytringsfrihed. Til gengæld vil vi have lov at sige vores mening om Philips, om dem, der har inviteret ham, og om den ideologi, han er talsmand for.
Vi vil ikke betale for vores egen undertrykkelse
Vi kan for det første slå fast, at det må være slut med at betragte Islamisk Trossamfund som en troværdig partner, som myndighederne skal tage med på råd, når det gælder integration af tilvandrede muslimer.
Det burde for længst være gået op for ikke bare regeringen, men for den presse, der i årevis har stået på spring som mikrofonholder for Islamisk Trossamfund og andre fortalere for det islamiske diktatur.
Desuden må vi opfordre regering, folketing og kommuner til at overveje, hvem det er, de i så rigt mål giver penge til i kraft af den vildtvoksende skov af "integrationsprojekter". Hvis modtagerne er sharia-tilhængere, kan de ikke også gå ind for integration, der ifølge samme lov er strengt forbudt.
Folk skal have lov at agitere for demokratiets afskaffelse og samfundets opløsning, men så må de selv skaffe midlerne til deres grundlovsstridige forehavende.
Endelig – og nok så vigtigt: Hvis muslimer skal have ret til at agitere for diktatur – og det skal de – må andre have lov til at sige, at det altså er det, de gør.
Så kan det ikke nytte, at anklagemyndigheden tjenstvilligt står på spring for at straffe borgere, der gentager, hvad troens vogtere siger om sig selv og deres projekt.
