I halvandet år har Sappho en gang om ugen bragt en tegnet kommentar til verden omkring os af Niels Thomsen under titlen Ved Profetens Skæg.
I den kommende uge debuterer han med bogen Halallucinationer, der er en samling nye og gamle tegninger. En slags ”Året, der gak”.
Den dag, jeg modtog bogen, fik jeg ikke meget tid til selv at kikke i den.
Husets yngre beboere stjal den for næsen af mig. Og morede sig. De synes tydeligvis Ved Profetens Skæg er skæg.
Men hvem er manden bag profetskægget? Og hvorfra kommer hans ustyrlige lyst til at gøre grin med islam, imamer og hele kulturparnasset.
Misundelig på fattig-Carina
Sappho fanger Niels Thomsen en hverdagsaften, hvor han er godt træt. Han har været i gang siden kl. 05.30 i det vinfirma, hvor han er marketingmedarbejder. Og der er travlhed i december.
”Jeg er lidt misundelig på Carina”, siger han med hilsen til Özlem Cekics efterhånden navnkundige fattig-Carina, der har et større rådighedsbeløb end mange danskere. Uden at arbejde.
I modsætning til hende har Niels Thomsen altid arbejdet, samtidig med at han har udfoldet sig som tegner.
Som kunstner er han autodidakt. Han studerede på Handelshøjskolen, og begyndte herefter at arbejde med markering bl.a. med design af hjemmesider.
Samtidig lavede han bladtegninger for bl.a. B.T. og i flere år for Weekendavisen. Udstillinger, bl.a. i København og Odense, blev det også til.
”Jeg kan godt lide at have det ene ben i noget kunstnerisk og det andet i forretningslivet. Man får inspiration i den virkelige verden. Kunstnere, der lever afsondret fra virkeligheden, ender i en parallelvirkelighed og deres kunst bliver ofte ligegyldig. Det præger mange danske kunstnere”.
Vendepunktet
I 2005 var Thomsen med egne ord et pænt velafrettet menneske, der læste Politiken. Så kom Muhammedtegningerne.
”I første omgang brød jeg mig ikke om dem. Hvad skulle de til for, tænkte jeg. Men så kom truslerne mod tegnerne. Det var et granatchok.
Jeg havde jo selv været bladtegner og det kunne sagtens have været mig, der var blevet bedt om at lave en Muhammedtegning til Jyllands-Posten.
Så jeg identificerede mig med Muhammedtegnerne. Og jeg blev så vred. Det var usselt, at de ikke fik mere opbakning. Og så Tøger Seidenfaden, det store drog, der endte med at undskylde!
Den vrede, der vældede op i mig, tegner jeg nok stadig på.”
Hvis du var en pæn, velafrettet Politiken-læser i 2005 må du have skiftet mange holdninger ud siden. Var det bare Muhammedtegningerne, der fik dig til at ændre opfattelse af hele kulturparnasset?
”Det var nok også sket uden Muhammedtegningerne. Krisen fremskyndede bare processen.
Jeg havde det nok ligesom Lars Hedegaard, der har formuleret det på den måde: Jeg blev ramt i nakken af virkeligheden. Jeg blev dybt irriteret på kulturparnasset og ændrede holdning på alle fronter."
En af de tegninger, der gjorde indtryk på mig i Halallucinationer er ”Moderne Tider”, hvor en pedellignende person kommer til at spule hulemalerierne væk i sin jagt på graffiti. Han kan ikke se forskel på stor kunst og vandalisme. Hvad fik dig til at lave tegningen?
”Min irritation over et kulturløst, historieløst samfund. Jeg havde været i Rom noget tid før og var blevet rystet over at se byens fine historiske bygninger svinet ind i graffiti. Man var bare ligeglad og gjorde ikke noget ved det”.
De egoistiske anstændige
Det er ingen hemmelighed, at islam og kjortelklædte imamer hører til Niels Thomsens yndlingsofre
Har du muslimer på hjernen?
”Nej, jeg er i hvert fald ikke muslimhader. Jeg har mange muslimske kolleger og bekendte. Jeg synes bare, der er et eller andet fundamentalt galt med en indvandring i den størrelsesorden.
Vi ser et helt kontinent ændre sig til det værre. De anstændige er i virkeligheden dybt egoistiske. De tager et helt kontinent som gidsel for at få en god mavefornemmelse.”
Roald Als og Der Stürmer
Når man har mødt Niels Thomsen, slår det en, hvor mild og stilfærdig han virker i en vis kontrast til sine tegninger.
”Ja, jeg er ikke provokatør af natur. Jeg har ikke noget ønske om at være ubarmhjertig, men der er på den anden side heller ikke noget, jeg ikke tør.
Folk kender mig som et mildt og høfligt menneske, og jeg bilder mig ind, at mine tegninger er inkluderende. At de ikke er hadefulde, at der er noget varme i dem.
Jeg kan f.eks. ikke fordrage Roals Als' tegninger i Politiken. Han er en uelegant, klodset tegner, der er ond i sin streg. Hans tegninger minder lidt i stilen om tegningerne i Der Stürmer. Sådan vil jeg gerne undgå at være”.
Mød Niels Thomsens torsdag d. 8 december, hvor hans bog får nogle ord med på vejen af Farshad Kholghi og hvor man også kan få signeret sit eksemplar af Halallucinationer.
Læs mere om mødet her.
Køb bogen her.
