Den markante stigning i antallet af sigtelser efter straffelovens § 136, stk. 2 og det forhold, at dommen over Said Mansour indeholdt hele 39 overtrædelser af bestemmelsen, har fået debatten til at blusse op. § 136, stk. 2 straffer den der offentligt udtrykker støtte til terror med bøde eller fængsel i op til 2 år.
Jacob Mchangama har hævdet det synspunkt, at man bør droppe at rejse tiltale mod personer, der billiger terror fordi det er et for vidtgående indgreb i ytringsfriheden.
Hertil svarer Dansk Folkepartis Martin Henriksen i BT den 16. august:
»Der skal være vide rammer for ytringsfrihed, men der er noget, der er vigtigere end ytringsfrihed. Det er netop en persons loyalitet over for Danmark. Ens loyalitet bør ubetinget ligge i Danmark og ikke overfor alle mulige forkvaklede islamister eller terrorbevægelser”
Det er Trykkefrihedsselskabets principielle holdning, at man ikke kan kriminalisere holdninger, men alene handlinger, og at en retsstat i et frit og åbent demokrati derfor skal kunne tåle borgernes til tider forkastelige og samfundsomvæltende og nedbrydende holdninger. Skillelinjen går, hvor man enten opfordrer til eller truer med vold – ikke om man har og/eller udtrykker sympati for terrororganisationer.
Martin Henriksens udmelding er derfor i bedste fald ikke blevet gennemtænkt, for den er set ud fra et ytringsfrihedsperspektiv helt uantagelig, ikke mindst fordi Dansk Folkeparti ellers hævder at værne om de grundlæggende frihedsrettigheder – herunder som det første ytringsfriheden. At kræve patriotisme før (ytrings)frihed tangerer sindelagskontrol og giver ubehagelige mindelser til nu hedengangne totalitære stater.
Trykkefrihedsselskabet mener, at debatten om straffelovens § 136, stk. 2 er en glimrende anledning til at revidere bestemmelsen, der åbenlyst forældet, og som i sin nuværende form giver anledning til stor usikkerhed både i forhold til formål og rækkevidde:
For det første kriminaliserer bestemmelsen – i sammenhæng med terrorlovgivningen i øvrigt - billigelse af terror begået i et hvilket som helst land og på et hvilket som helst tidspunkt. Dette vil efter omstændighederne kunne give sig ret bizarre udslag: f.eks. vil man efter § 136, stk. 2 i princippet kunne straffe billigelse af mordet i Finderup Lade eller Leonora Christine og Corfitz Ulfeldts landsforrædderi. Til gengæld er det straffrit at hylde Holocaust, da Holocaust blev udført af en stat og altså ikke er omfattet af det terrorbegreb, der ligger i § 136, stk. 2
(jf. i øvrigt Jens Frederik Hansens glimrende gennemgang af bestemmelsen og de problemer den rejser: http://jensfrederikhansen.blogspot.dk/2015/01/meningsterror-straffelovens-136-stk-2.html )
