Sverige under afvikling
For Mikael Jalving er Sverige et uhyggeligt eksempel på et ensrettet, selvtilfredst og konfliktsky samfund, der har ”dræbt den frie debat” og skaber et ”tavshedens rige”, hvor alle, eller langt de fleste, er enige om at lukke øjnene for de ubehagelige realiteter.
Det kan man vanskeligt være i tvivl om, hvis man har fulgt Jalving i den offentlige debat om nabo-folket, en debat der fik sit særlig intense opsving op til rigsdagsvalget i september sidste år.
Nu udgiver Jalving en bog om sit Sveriges-billede med mange farver, underholdende og stærkt polemiske penselstrøg, anlagt og samlet efter en rundrejse i dette tavshedens rige på opfordring af Jyllands-Postens Forlag sidste år.
Konklusionen er den helt forudsigelige: Det står helt galt til på den anden side af Øresund. Det nye er måske en voldsom negativ prognose for svenskernes og det svenske samfunds fremtid: I Sverige ”brænder ikke bare lokummet, men også entreen” – Sverige er under ”afvikling”.
Er man enig med Jalving vil man fryde sig over den kreative og begavede polemikers udfoldelser. Er man uenig, vil man formentlig irriteres over den subjektive karikatur.
Kalejdoskopisk
I ikke ringe grad er Jalvings bog en gentagelse af Mogens Behrendts bog om ”forbudssverige” fra 1983, der da også er citeret, fyldigt og centralt.
Bogens form er kalejdoskopisk; Jalving besøger en lang række svenske lokaliteter og har de fleste steder aftaler med svenske intellektuelle, ofte ”dissidenter”, hvis mærkesager og bøger kommer i centrum for de følgende sider.
Personportrætter og bog-referater er flettet ind i hinanden uden nogen klar, samlende struktur, og det kan man vel heller ikke forlange af denne type causerende, essayistisk rejse-journalistik.
Men det kan alligevel ganske ofte være skuffende, at problemstillinger ikke analyseres mere omfattende og konsekvent.
Jalving er historiker af uddannelse og hans bog indeholder mange anslag til historiske forklaringer på de aktuelle problemer og miserer i det svenske samfund. Men som regel bliver det kun helt løse anslag.
Industriland og landbrugsland
Den helt særlige fascination ved Sverige er vel, at dette folk og samfund i den grad både ligner os, danskere og vort land, men samtidig på helt markante områder adskiller sig dybtgående og radikalt. Hvorfor er det sådan?
Der må være vigtige, synlige træk i den historiske udvikling, der kan forklare dette.
En forklaring, som jeg har været optaget er, at Danmark blev moderniseret som landbrugsland, men Sverige tidligt blev moderniseret som industriland, med jern- og skov-bruk, hvis bruks-patroner som regel udgik af den gamle overklasse.
Men denne udvikling kommer Jalving ikke ind på, selv om han i flere omgange omtaler overklassens udvikling i Sverige og den måde en velhavende overklasse har overlevet i et socialdemokratisk styre.
Også udviklingen af de socialdemokratiske bevægelser har fulgt forskellige spor i Danmark og Sverige.
Afholdsbevægelsen og vækkelserne
Således kom afholdsbevægelsen til at spille en særlig dominerende og formativ rolle i den svenske arbejderbevægelse, men ikke i den danske.
Disse forhold bliver særlig tankevækkende, når de sættes i forbindelse med udviklingen i den folkelige religiøsitet i de to lande. Jeg har, inspireret af blandt andre den danske historiker Uffe Østergaard, argumenteret for, at de protestantiske vækkelsesbevægelser i de skandinaviske lande har haft en særlig betydning for de politiske og specielt demokratiske udviklinger og institutioner.
Men dette perspektiv optager ikke Jalving, selv om han ofrer flere sider på kristendommens historie i Sverige fra de første missionærer over den katolske kirkes storhedstid til protestantismens alliancer mellem stat og kirke.
Jalvings flueøjede bevidsthed noterer sig en mangfoldighed af fænomener og temaer, men stort set udelukkende, hvor de i kort form kan føre til konklusioner, der illustrerer eller underbygger de centrale teser.
Sverigedemokraterne brød igennem i svensk politik ved valget i september. Jalving er, som det vil være læsere af hans klummer og blogs bekendt, helt entydigt fokuseret på ”den muslimske trussel” i indvandrerdebatten.
Jalving argumenterer dygtigt for, at svenskernes ivrige bestræbelser på at forvise debatten om islam og masseindvandringens udfordringer fra den offentlige debat.
Men jeg mener, han undervurderer dynamikken i de nye politiske bevægelser, der faktisk er relevante i forbindelse med en række af de temaer, Jalving anslår undervejs – uden at knytte forbindelsen.
Det gælder især udviklingen i det svenske socialdemokratiske parti, der befinder sig i en dyb, historisk krise.
Fra 1985-1990 udførte svenske forskningscentre en omfattende ”maktudredning”, der blev model for fremtidige tiltag i andre lande, blandt andet i Danmark (1997-2002). Svenske forskere udstillede overbevisende, hvordan det svenske samfund befandt sig i en kritisk overgangsfase, fordi det klassiske, socialdemokratiske samfund, hvor to slags samfundseliter, arbejderbevægelsens og erhvervslivets, på en synlig og letlæselig måde delte magten, ikke længere og ikke i fremtiden kunne opretholdes.
Jalving er meget optaget af de svenske socialdemokraters udvikling og kritiske forfald, men han inddrager ikke maktudredningens perspektiv og historiske prognose.
Analytisk konsistens savnes
Det kan indvendes, at Jalvings letflydende, polemiske stil ikke har plads til komplekse problemstillinger. Men jeg mener bestemt lidt mere analytisk konsistens kunne have gjort bogen mere udfordrende – også for dem, der ikke på forhånd deler Jalvings negative vurderinger af nabolandet.
Den meget omfattende mobilisering af den brede befolkning i de skandinaviske lande gennem bonde- og arbejderbevægelser har skabt nogle af klodens mest dybt fæstede demokratier og mest velfungerende samfund med en høj grad af økonomisk lighed.
Det er sket i dynamiske processer, som i betydelig udstrækning har rummet elementer af korporativisme og politisk ensretning, blandt andet gennem politisk kontrol med meningsdannelse og nyhedsformidling og vidtgående udnyttelse af statslig propaganda.
Det er et dybt dilemma og en seriøs problematik, som faktisk helt om til midten af 2. verdenskrig skabte eksempler på ret tætte relationer og gensidig beundring mellem skandinaviske socialdemokrater og fagforeningsfolk og tyske nazister og italienske fascister.
I Jalvings bog giver sådanne eksempler anledning til flere ironiserede og kompromitterende men helt isolerede fremstillinger. Dermed mister Jalvings veludviklede opfattelsesevne perspektiv og betydning.
Men underholdende og tankevækkende er det.
Mikael Jalving: ”Absolut Sverige, en rejse i tavshedens rige”, Jyllands-Postens Forlag. 294 sider. 300 kr.
Mød Erik Meier Carlsen og Mikael Jalving til Trykkefrihedsselskabets debatarrangement om Sverige 16. marts. Læs mere her
