"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Lars Vilks overfaldet ved forelæsning på Uppsala Universitet

12. maj 2010 - Artikel - af Uwe Max Jensen

Uwe Max Jensen

Den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks blev overfaldet af flere personer, da han tirsdag eftermiddag forelæste om kunstens grænser på Uppsala Universitet

Tirsdag var omkring 250 personer mødt op på Uppsala Universitet for at høre Lars Vilks tale om ytringsfrihed og kunst. Forelæsningen endte i kaos, da Lars Vilks blev overfaldet af flere personer. Overfaldet begyndte, da Lars Vilks viste videoen Allah ho Gaybar af den iransk-hollandske fotograf og videokunstner Sooreh Hera. I Allah ho Gaybar optræder religionsstifteren Muhammed som homoseksuel. Videoen er Sooreh Heras kommentar til behandlingen af homoseksuelle i muslimske lande. Flere hollandske kunstinstitutioner afviste for et par år siden at vise værket, der også består af en serie fotografier, af frygt for repressalier fra yderligtgående muslimer.

Vilks' overfaldsmænd sad på første række, fortæller et øjenvidne til internetavisen UNT.se. Ved overfaldet blev Lars Vilks væltet ned på gulvet, og han fik ødelagt sine briller. Han er tilsyneladende ikke kommet alvorligt til skade.

"Jeg er ikke skadet, men mørbanket," siger Lars Vilks til svensk presse.

Bloggen Snaphanen.dk linker til flere videoer, der viser overfaldet på Lars Vilks.

Støt Lars Vilks her

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg