"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Lars Vilks modtager Sappho Prisen i København 14. marts

2. marts 2015 - Artikel

Den 14. marts - præcis en måned efter terrorangrebet i Krudttønden - vender Lars Vilks tilbage til København. 

Anledningen er, at Trykkefrihedsselskabet ved et arrangement tildeler ham selskabets ytringsfrihedspris, Sappho-prisen.

Prisoverrækkelsen finder sted på Christiansborg og motiveres af Naser Khader.

Ifølge Trykkefrihedsselskabets formand, Katrine Winkel Holm, er det Vilks' stålsatte uforfærdethed, der er den primære grund til, at netop han skal modtage årets Sappho-pris:

I syv år har Lars Vilks levet med dødstrusler og to gange er han blevet forsøgt myrdet, alene pga. en enkelt blæktegning.

Det enorme pres han lever under, ville få mange andre til hurtigt at mumle nogle undskyldninger eller bøje nakken. Dén fristelse er Lars Vilks aldrig faldet for. Tværtimod har han stille og roligt fortsat med at forklare og forsvare sin kunst og det frie ord. Det fortjener han at blive hædret for – ikke mindst efter begivenhederne 14. februar”.

Prisen tildeltes på Trykkefrihedsselskabets 10-årsdag, som markeres med udgivelsen af bogen Først med det værste – Trykkefrihedsselskabet gennem 10 årredigeret af Mikael Jalving.

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg