Kirkefolk plæderer for moskébyggeri i Danmark

"Naturligvis har disse kirkefolk deres ytringsfrihed. Man kan dog i sit stille sind undre sig over, hvorfor de vælger at bruge deres kræfter på at fremme moskébyggeri i stedet for at forkynde evangeliet rent og purt, som præsterne rent faktisk har aflagt ed på i præsteløftet." (Rachel Adelberg Johansen).

Spørgsmålet er hvorfor disse kirkefolk ser det som deres lod at sørge for islams udbredelse i Danmark?


Det er måske fordi kristendommen opstiller nogle radikale krav til den troende som er principielt uopfyldelige og risikerer at fremkalde selvhad og en form for skizofreni?

Islam opstiller krav som er opfyldelige og ikke i direkte konflikt med menneskets natur, sådan som kristendommen gør:

"Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. (Lukasevangeliet 6,27-31).

Selvhad og had til eget liv er en fordring den sande kristne skal opfylde:

"Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel." (Lukasevangeliet 14,26)

Så hvorfor skulle de islamofile præster ikke hade deres eget liv, sørge for islams udbredelse i Danmark samt elske islam, når islam ikke blot er kristendommens fjende, men fordømmes som et kristent kætteri i folkekirkens vigtigste bekendelsesskrift? Netop derved beviser de jo, paradoksalt nok, at de er sande kristne!

Et eksempel på, at Jesu ord stadig påvirker mennesker i dag, er Paul Bhatti, bror til den kristne pakistanske mindretalsminister som blev myrdet af islamiske ekstremister i marts 2011. Senest har Paul Bhatti udtalt, at han og hans familie har tilgivet broderens mordere, fordi "den kristne tro siger, at vi skal tilgive".

Kristendommen indeholder således nogle selvudslettende fordringer. Når kristendommen alligevel overlevede og blev en kulturel magtfaktor, så skyldes det ikke at de kristne overholdt fordringerne, men tværtimod satte sig ud over dem og opførte sig ukristeligt.

Når kristendommen overlevede den vestlige og østlige jihad, så skyldes det først og fremmest, at man overtog muslimernes koncept om hellig krig - kaldet korstog - og efterhånden vandt overmagten på slagmarken, hvorved islam gradvist blev trængt tilbage og ud af Europa. Men det tog godt nok mere end et årtusinde.

I islam er sagen yderst simpel. Allahs fjender skal bekæmpes med alle midler indtil islam hersker suverænt.

Rachel Adelberg Johansen vender sig mod det hun kalder "kulturrelativistiske" præster. Hun er med andre ord religiøs fundamentalist, ligesom visse muslimer er det.

Disse præster burde, som det mindste, stilles overfor en læresag, men da selve deres biskop er skabsmuslim bliver det jo nok svært.
Men udover at de har et problem med den danske folkekirke så fremstår de også som "rene og pure" landsforrædere, men det er et verdsligt problem. Prøv at se www.opgoer.dk

Hvis man som (kristen?)præst plædere for en religion, som i sin logiske konsekvens af sin lovmæssige sharia, underkastelse af Guds lov som en imam har forkyndt som værende forbrydelse imod Gud, for at overtræde, så burde de præster kunne indse, at hvis den lov, som er en indirekte kopi af den mere drakoniske del af Moseloven (via Hadith og Koran) at Jesus,s moder ville være blevet Stennet til døde og Josef selvfølgelig ikke have giftet sig med hende, og at Jesus nok ikke ville være blevet født eller overlevet til sin dødsstraf for blasfemi....det er den logiske konsekvens af den religion, som de hjælper.
Hvis man som kristen kan være så afstumpet at se bort fra det, så overtræder disse præster (og pågælden Biskop) den augsburgste trosbekende, og samtlige af de implicerede burde fyres fra Deres embede. Jeg kan da godt ha tillid til dem som med mennesker i Deres frygtelige afstumpede naivitet, men jeg kan ihverttilfælde ikke have tillid til dem som præster eller biskop.

I 1400 tallet Blev kætter brændt på bålet ,jeg er bange for at at de gammel skikke vender tilbage

De Præster og håndlanger bør konventer til Islam og rejse ud af Danmark

Nej den skal i længere ud på landet med, så ubegavet er der da ingen præster der er, og da slet ikke biskopper.
Det er jo lærde mennesker som sagtens kan se hvor det ville føre Danmark hen hvis denne lovreligion skulle til at indfinde sig i al almindelighed. Hold op med det sludder.

Stakkels Carsten Halvorsen tror åbenbart, at der kun findes to muligheder: at være relativist eller at være fundamentalist.

Det forklarer jo ganske tydeligt, hvorfor islam har støtter blandt de, som trækker den gennemsnitlige intelligenskvotient ned til 100.

Som tolerante mennesker skal vi selvfølgelig ikke blot tillade, men også støtte moskebyggeri i Danmark. Nøjagtig en moske for hver kristen kirke i Saudiarabien.

De biskopper,præster og menighedsrådsmedlemmer bør fyres på gråt papir.Det er jo fulstændig vanvittig,Det vare jo ikke længe før Islam har overtaget Danmark,ja hele europa.

Albert Nielsen synes jeg er stakkels, fordi jeg ifølge ham tror at der kun findes to muligheder: at være relativist eller at være fundamentalist.

Han mener også, at jeg tilhører en befolkningsgruppe, som trækker den gennemsnitlige intelligenskvotient ned til 100.

På den baggrund må man vel formode, at Albert Nielsen – ifølge ham selv – tilhører en befolkningsgruppe, som trækker den gennemsnitlige intelligenskvotient op mod gennemsnittet på 100.

Af ham bør man således forvente, at han kan redegøre for de muligheder, der er mellem yderpolerne relativisme og fundamentalisme, således at vi får en substantiel diskussion, der ikke degenererer til ad hominem argumenter.

Kan han det?

JAHVE blev stamme-gud for jøderne. Denne stamme-gud figur blev udviklet måske 1000 år før vor tidsregning: Øje for øje, tand for tand - bombe for bombe - Israel er vores land - for det står skrevet i vores gamle hellig-gjorte bog, Toraen. Jøder må kun spise koscher, livet er i blodet, drenge skal lemlæstes ved omskæring, det siger Jahve, dog må menneskeofringer ikke længere finde sted, kvinder er urene, når de menstruerer, kvinder er underordnet manden, kan ikke være rabbiner, - et patriarkalsk samfund med Abraham som stam(me)faderen. Alle skal følge stammens påbud og forbud.Hverdag og stamme-tro er ikke adskilt, men sammenflettet, hvilket er kendetegnet for al stamme-kultur. Jøder har tros-tvang, jøder har ingen tros-frihed, stamme-loyalitet skal udvises.

ALLAH blev stamme-gud for muslimerne, der antog jødernes mytologi efter erobring af Jerusalem (efter romerrigets fald i 400-tallet). Her blev den muslimske stamme-bog, koranen, skrevet under en af de første kaliffer over Jerusalem, år 650. Den jødiske stamme blev dog gjort til muslim-stammens ærkefjende. Denne stamme-fejde lider verden under i dag. Spise- og adfærdsregler er overtaget fra jøde-stammen dog med den store forskel, at muslim-stammen er aggressiv kriger-stamme, der omdannede hele det muslimske samfund til et samfund i konstant krig imod alle andre (vantro) stammer. Streng disciplin, strenge straffe til alle, der bryder islamisk tankesæt eller adfærdskodeks - der er inclusive en masse påbud og forbud i dagligdagen, hvilket også fastslår, at den muslimske kultur er en stamme-kultur. Uden for stamme-kulturen eksisterer intet. Brud på stamme-loyaliteten straffes med døden - ganske ligesom desertering fra en hær i krig. Muslimsk stamme-krigs-kultur har formet alle muslimske samfund som en folkehær inklusive STASI-apparat, der skal udspionere og straffe ikke-islamisk adfærd.Det er endog beskrevet i den såkaldte helllige bog, hvorledes andre stammer skal infiltreres, svindles og narres, hvis de ikke kan blive hugget ned - alt sammen med det formål at overtage deres territorium og samfund. Blodig ørkenrøver-moral. Allah er krigs-general, krigsgud for stamme-krigere. (Svarende til Vikingernes Asa-tro i Norden).

VORHERRE er en omfortolkning af Jahve, den brutale, patriarkalske, straffende jødiske ørkengud. Man har også her overtaget den jødiske mytologi med Abraham som patriarkalsk høvding over jøde-stammen.....og så lige os andre. I de kristnes såkaldte gamle testamente beskrives den jødiske mytologi med Jahve, den jødiske gud, som var han roden til kristendommens kærligheds-gud. Det bliver hans karakter i det nye testamente, hvor han helt skifter karakter. Nu får alle mennesker en sjæl, hvert menneske får værdi...er ikke bare familiens og klanens ejendom. Stamme-kulturen skifter til mere individuel kultur. Kristendommen blev skabt under romersk besættelse og betonede derfor adskildelsen mellem jordisk og himmelsk magt, hvilket er udgangspunkt for vores vestlige, kristne sekulære tænkning. Kristendommen blev udformet i 300-tallet og ud-konkurrerede efterhånden den tidligere klan- og stamme-kultur i den vestlige verden, et for menneskeheden nyt moral-kodeks, der afløste de gamle (såkaldte hedenske) stamme-guder i Europa, Norden og Østeuropa i forskellig udformninger.
Her er der tale om RELIGION - religion betyder bånd - det enkelte menneskes bånd til en (kærlig) gud. Vi har en religion - og nu også religionsfrihed. Vi har en individuel tro.

JAHVE - ALLAH - VORHERRE
Der er tale om 3 helt forskellige guder, der intet har med hinanden at gøre - ud over mytologien for alles vedkommende tager udgangspunkt i jødisk mytologi - som var udviklet lang tid før - først kristendommen udviklede sig som en religion og dernæst muslimernes aggressive stamme-kultur udviklede sig.
DET ER STUPID ØNSKETÆNKNING, NÅR NOGEN HÆVDER, AT DER ER TALE OM DEN SAMME GUD ELLER GUDSFORESTILLING. KRISTENDOMMEN ER SAMLIVSKULTUR, MENS JØDISK OG MUSLIMSK KULTUR FORTSAT ER OLDTIDENS STAMME-KULTUR.

Jøder, muslimer og andre stammer har ikke en religion, da stamme-troen er en integreret del af stamme-kulturen. Jødisk religion og muslimsk religion findes ikke, for religionen indgår stadig som del af jødisk eller muslimsk stamme-kultur. Jøder og muslimer har heller ingen tro. Tro er det individuelle menneskes overbevisning. Der eksisterer ikke tros-frihed eller religions-frihed inden for stamme-kulturer. Det mosaiske eller jødiske trossamfund og det islamske trossamfund er forvrøvlede udtryk. Disse samfund har ingen individuel tro, men tvangstro for alle stamme-medlemmer/undersåtter. (Islam betyder - underkaste sig).
Religionsfrihed er et tomt begreb for jøder og muslimer. Men det misbruges i høj grad som et positivt ladet rambuk-udtryk, der skal bane vej for tvangs-tro-samfundenes respektive stamme-kulturer i vores ellers frie, sekulære og demokratiske samfund.

Jeg synes, at Karsten Larsen får sparket nogle gode pointer ind vedr. de tre guder, men han tager efter min mening fejl, når han påstår at islam er en stammereligion.
Islam er en missionerende religion ligesom kristendommen, og det kunne den ikke være, hvis det var en stammereligion som den jødiske religion.
Både islam og kristendommen stræber efter at dominere hele verden og er ikke forbeholdt en bestemt stamme. Tænk f.eks. på de mange millioner af muslimer, der er i Indonesien.

Desværre er jeg bange for, at den nye biskop i Haderslev stift har overtaget en brændende fakkel, der blev tændt for længe siden, og at hun dermed bidrager med fagre ord til et stort svig og kommende generationers ulykke.

Da Muhammedkrisen var ebbet ud, læste jeg en lille bog af den daværende Haderslev biskop Niels Henrik Arendt ”Gud er stor! – om islam og kristendom”. En sær luftig beretning, der syntes at befinde sig i en anden verden, end den vi andre havde været vidner til i de mange måneder, hvor krisen rasede og var årsag til, at hen imod hundrede mennesker mistede livet under hysteriske religiøse optøjer, ambassader blev angrebet, ild blev påsat, og vold og trusler var daglige foreteelser. Alt sammen pga. nogle bladtegninger, der efter danske normer var langt fra at overskride grænserne for det sømmelige.

Muhammedkrisen var årsag til, at Danmarks største dagblad, der tidligere var et åbent hus, i dag er gemt bag sikkerhedsforanstaltninger, og at Kurt Vestergaards og andres liv konstant er truet. Vi fik i realiteten at vide, at hvis danske normer ikke rettede ind efter islamiske, kunne det koste livet.

Og mens dette tog form og bogstaveligt blev skrevet med ildskrift for os, sad en biskop i den danske folkekirke formodentlig i sin smukke og trygge embedsbolig og lagde sidst hånd på 3. udgave af en luftig teologisk bog, hvor virkeligheden er påfaldende fraværende. Den udkom få dage før julen 2006.

Den bog kunne ikke fange mig, jeg begyndte at hoppe sider over og sad til sidst med en følelse af at være blevet trukket rundt i et forblommet ingenmandsland for drømmere.

Men jeg var ikke sikker, teologi er ikke mit område, jeg kunne tage fejl, skønt følte mig forrådt. Mit ræsonnement endte med at blive, at jeg måtte forsøge en anden gang, og at jeg nok ikke var den rette til at bedømme den bog . Jeg ser nu, at Politiken var begejstret.

Det var ikke udgaven fra 2006, jeg læste, den er udkommet i mange oplag og første gange i 1994, men faktum er, at den ”har været med hele vejen” og er blevet læst og sikkert også taget for pålydende af mange af biskoppens teologiske kolleger, det vidner en del udtalelser i tidens løb om.

http://www.saxo.com/dk/gud-er-stor_niels-henrik-arendt_indbundet_9788774574316

Selv om Niels Henrik Arendt tilsyneladende trækker sig beskedent tilbage til en halvdagsstilling i et lille vestjysk sogn, følger der fryns med, endda internationalt og prestigefyldt fryns, som jeg langtfra er tryg ved, men da jeg endnu ikke har genlæst hans bog, tager jeg måske fortsat fejl. Forhåbentlig er der andre, der får lyst til at anmelde bogen set i bagklogskabens lys.

”Med jobskiftet får han mulighed for at blive folkekirkens konsulent i det udvalg, der tilrettelægger 500 året for reformationen. Det er den 31. oktober 2017 og markeres på forskellig vis. Det sker for øvrigt i et nært samarbejde med biskop Kasparick i Wittenberg, der er byen, hvor Luther slog sine teser op på kirkedøren. Arendt har i flere år samarbejdet med tyskeren, der er blevet en nær ven af familien.

Arendt skal også arbejde med fælles folkekirkelige opgaver for den lutherske kirke i Tyskland, Norden og globalt, idet han i 2010 blev valgt ind i det lutherske verdensforbunds ledelse.”

http://dinby.dk/haderslev-ugeavis/biskop-niels-h.-arendt-fortsaetter-som-praest

Den psykisk syge Carsten Halvorsen tror, at han kan overbevise andre om, at muselmændenes kampskrift, koranen, er en bog, der indeholder en "verdensreligion som kristendommen".

Man tager sig atter til hovedet og ønsker ham stærkere piller.

Kenneth Hansen mener, at jeg er psykisk syg, fordi jeg gør opmærksom på, at islam er en missionerende religion ligesom kristendommen. I så fald må der sandelig være mange psykisk syge.
I stedet burde han argumentere for sin uenighed med mig. Hvori består den. Mener han, at islam IKKE er en missionerende religion?

Der er forskel på at elske sine fjender, og udbrede sin fjendes religion. Der er forskel på religioner, men der er ikke forskel på mennesker. Et selvhad evt for ens egne, må ikke være det samme som at elske andre menneskers religion, selvom man eventuelt godt kan elske andre mennesker, eventuelt selv med selvhadet. -sådan tror jeg sætningen fra Luther skal forståes.

Kulturrelativisme ELLER religiøs fundamentalisme? Er ikke dette en såkalt "falsk dikotomi"?

Disse gudløse og svigefulde præste-skravl, burde fratages enhver ret til det gejstlige virke.
Hvad i alverden skal vi med så rabiate tosser i præstekåber?
Jeg savner ord.
Må de brænde i helvede...

Enhver moske i Danmark er - især med minaret - et himmelråbende monument over dansk naivitet. Der bør hurtigst muligt indføres et moratorium for alt moskebyggeri både i Danmark og i hele Europa. Ha' in mente det moratorium den tvetungede Tariq Ramadan, i en debat mod Sarkozy, foreslog for stening af kvinder i henhold til Sharia!
Et stop for moskeer ville ikke bare være en rimelig og fornuftig politisk beslutning, det ville også være en respektfuld sådan, idet den insisterer på rettigheder, som bifaldes af muslimerne selv.
Når der altså i samme udstrækning som i Europa er bygget kirker og forsamlingslokaler i Saudiarabien, Qatar og andre muslimske lande, kunne man så genoptage moskebyggeriet i vores del af verden. Det er blandt andet det, som forstås ved globalisering og multikultur. Men som nogen har sagt om multikultur, så er det en meget ensidig foreteelse.
Lige for lige hvis venskab skal holdes, siger vi i Danmark. Men hvordan er det nu koranen advarer muslimer mod venskab med jøder og kristne?

Det er ikke kun mange af Folkekirkens præster, der kæmper for Islams sag i Danmark. Dens missionærer gør det også.

I efteråret 2012 var jeg til et møde i København om Egypten og Mellemøsten arrangeret af Danmission. En af deres ”missionærer” havde boet 2,5 år i Cairo og måtte altså formodes at kunne fortælle noget reelt om, hvad der skete dernede – og måtte endda formodes at fortælle dette ud fra en kristen synsvinkel af en eller anden slags. Tillod jeg mig at formode. Det var jo et missionsselskab, jeg skulle høre.

Missionæren kunne da også fortælle et og andet. Men ville man vide noget om de kristne kopteres situation, måtte man hive og slide det ud af ham. Disse trængte trosfæller var ikke noget, han havde lyst til at tale om. Og da han nævnte Muhammed, blev denne personage tituleret profet. Vor formodet kristne missionær skyndte sig desuden at tilføje den muslimske hilsen til Muhammed, ”fred være med ham”.

Man forstod også på Cairo-veteranen, at han kæmpede en brav kamp for, at de "vestjyder", han mødte på sine møder rundt i landet, kunne komme af med deres negative billeder af muslimer OG ISLAM.

Det var så hvad det var. Men min bedrøvelse over, hvad der skulle forestille at være dansk, kristen mission, kulminerede, da mødelederen, en ”dialogsekretær”, efterfølgende skulle samle trådene og dirigere en spørgsmålsrunde.

Man forstod på hende, at hovedsagen for Danmission var at bekæmpe ”fjendebilleder” af muslimer og Islam, så vi kunne blive gode, gnidningsløse samfundsborgere, når vi var på samme geografiske territorium, og gode geopolitiske naboer, når vi levede på tilstødende territorier. Af samme grund var det utilbørligt at interessere sig særligt for, om de kristne koptere blev forfulgt af det nye islamiske styre, forstod man på hende. For det risikerede jo at fremme en ”dem-og-os tænkning”.

Ethvert ønske om at vi virkelig skulle kunne nærme os hinanden rent menneskeligt og åndeligt var blæst bort. Jeg troede ellers, det var den kristne missions bankende hjerte. Den kristustroende sjæl og den kristusafvisende sjæl kan jo ikke mødes i ægte kærlighed og sandhed. For os kristne kan der over for kristusbekæmpere kun være tale om den ”kærlighed til fjenderne”, Jesus påbyder os som kristne. Og for f.eks. muslimen sker mødet under bebrejdende blikke fra hans gud og profet, for Allah selv siger jo til ham i Koranen, at han ikke må tage kristne til venner. Men ægte kærlighed er gensidig, og kristen mission handler bl.a. om at etablere gensidig kærlighed mellem mennesker.

Danmission mener tilsyneladende, kirkelig mission bare handler om at få ”samfundet” til at fungere. Dialogsekretæren slog også fast, at deres arbejde skulle være ”rettighedsbaseret”. Altså et borgerligt-civilt projekt, der på ægte statsjuridisk maner ikke bør have nogen interesse for forskellen mellem åndelige identitetsgivende grupper i samfundet, såsom Kristendommen og Islam.

Senere hørte jeg på internettet Cairo-missionærens missionærkone Hanne Skovgaard sige i et tv-indslag på TV Midt-Vest: - Det kan godt ske vi tror, vores religioner er lidt forskellige. Men grundlæggende har vi de samme behov, og er ikke så forskellige. Det opdager vi, når vi mødes gennem den hjælp, vi tilbyder til alle, både kristne og muslimer. -
Det er i orden at vælge denne holdning til religion og menneske. Det er bare ikke en kristen holdning – og slet ikke en kristen missionærs holdning.

Og enhver ikke-muslim, der uanset sin trosbekendelse vælger denne holdning, vil opdage, at problemet med den er, at muslimerne IKKE vil anerkende vores fælles menneskelighed og vores almindelige borgerlige menneskerettigheder, hverken i Danmark eller Egypten. Så sandt som muslimerne ikke, heller ikke i Danmark, vil acceptere, at ”deres” kvinder gifter sig med ikke-muslimer, og forhindrer det med trusler og vold og drab. Det vil sige, Danmission mener, det er en fin situation, når kristne accepterer muslimer, men muslimer ikke accepterer kristne.

Men arbejde ud fra denne holdning er jo ikke kristen mission til muslimer - det er de kristnes underkastelse under muslimer.

Og så er det jo en mega-løgn at præsentere sig som et kristent missionsselskab og samle penge ind på dette grundlag. Hvis ens hovedformål er at give Islam et bedre image blandt kristne for at undgå "dem-og-os holdninger", er man det stik modsatte af et kristent missionsselskab. Danmission vil undgå "dem-og-os" holdninger. Og deres strategi synes at være, at "os" skal likvidere sig selv, så vi kan blive indoptaget i "dem". "Dem" har nemlig ingenlunde tænkt at likvidere sig selv.

Det hele blev gjort elegant og venligt, på intelligent og civiliseret vis, på det møde, jeg var til. Så dette møde kunne kun efterlade mig med det indtryk, at Danmissions medarbejdere er dygtige, veltalende missionærer – for Islam.