”Vi har haft ytringsfrihed i meget, meget lang tid i UK og vi vil have ytringsfrihed i meget, meget lang tid fremover (…) Når det gælder ytringsfrihed i UK er jeg meget stolt over vores historie”
Ordene er Keir Starmers og de faldt for få uger siden i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus efter at Vicepræsident J.D. Vance havde kritiseret briternes undertrykkelse af ytringsfriheden, især på de sociale medier, og den afledte effekt de har på amerikanske borgeres grundlæggende rettigheder.
Det var et øjeblik af vantro forbløffelse at høre den engelske premierminister så ubesværet lyve om ytringsfrihedens tilstand i England: ikke nok med, at han gør det offentligt på et pressemøde i Det Hvide Hus – han fremturer mod bedrevidende, for alle i det rum kender til de massive problemer med undertrykkelse af frihedsrettighederne i England og har tiltagende svært ved at genkende de ”common values” i dagens England, de fælles værdier, der burde være et kulturelt kendetegn for den vestlige verden.
Men Keir Starmer er ikke blot tonedøv – han har også anti-demokratiske og semi-totalitære inklinationer, hvilket bevises af de utallige briter, der på hans vagt er havnet i fængsel for at have fremsat ytringer på de sociale medier, der ellers er fuldstændig lovlige. Mest spektakulær og hjerteskærende var den 61-årige familiefar, Peter Lynch, der blev idømt 2 år og 8 måneders fængsel for at have deltaget i en demonstration efter Southport-attentatet og bl.a råbt ”I beskytter folk, der slår vores børn ihjel og voldtager dem!” til politiet. Dommeren erkendte, at Peter Lynch ikke havde gjort noget decideret ulovligt, men han havde ”overskredet en grænse” – og det fik han 2 år og 8 måneder i fængsel for. Peter Lynch hængte sig efterfølgende i sin celle.
Peter Lynch er som sagt langt fra den eneste, for det engelske politi har generelt travlt med at overvåge borgernes ytringer på nettet, opsøge dem og forsøge at arrestere dem – eller som minimum hive dem med på stationen og underkaste dem forhør om motiverne for deres posteringer. Problemet er bare, at der som regel er tale om lovlige ytringer inden for ytringsfrihedens grænser, men det problem er Starmers regering tilsyneladende kommet udenom ved at bruge et nyt begreb, de såkaldte Non Crime Hate Incidents (NCHI). En NCHI dækker over en hændelse, hvor der ikke er begået noget kriminelt, men hvor den person, som indberetter hændelsen ”har opfattet den som motiveret af fjendtlighed eller fordomme”. Elastik i metermål, med andre ord – og den elastik bliver spændt til det yderste i denne tid. Og det ved både Trump og Vance – sidstnævnte gav som bekendt England en mærkbar svirper i sin berømte tale i München den 14. februar, da han kritiserede Englands totalitære tendenser.
Starmer fremstod på den baggrund som en nar – en klovn – i Det Hvide Hus, men han er en meget farlig én af slagsen, for det må nu være gået op for de fleste, at han rent faktisk mener, hvad han siger, når han hævder, at der er ytringsfrihed i England. Hans definition af ytringsfrihed er blot dikteret af en slags politisk korrekthed – og politisk korrekthed er, som den amerikanske Stand up´er George Carlin bemærkede: ” …fascisme klædt ud som dannelse”.
For Starmer går grænsen for ytringsfrihed, hvor folk brokker sig over, at illegale migranter får tilbudt alle velfærdsgoder, mens han fjerner varmehjælpen til ubemidlede pensionister.
Den går, hvor folk offentligt anklager myndighederne for dobbelte standarder – f.eks. i forbindelse med de efterhånden mange terrorangreb,
Den går ved kritik af regeringens undertrykkelse af sandheden om Axel Radakubana, der myrdede tre små piger i Southport, og som ikke var walisisk kordreng som myndighederne påstod, men hardcore islamist
Den går ved kritiske spørgsmål til de pakistanske voldtægtsbander og den går i særklasse dér, hvor enkeltpersoner som Tommy Robinson giver stemme til hele befolkningsgrupper og formulerer saglig og velfunderet kritik af den måde, myndighederne har behandlet deres mest trængte grupper på i årtier.
Dér går Starmers grænse for ytringsfrihed – indtil videre, for den flytter sig hele tiden, som den jo gør i totalitære stater, og det er endnu ikke til at sige, hvad Starmer, hans regering og de engelske myndigheder finder på næste gang. Seneste nyt fra fængselsfronten, nærmere bestemt Woodhill Prison, hvor Tommy Robinson sidder isolationsfængslet på 4. måned er, at tv-kanalen GBNews er blevet fjernet fra fængslets flow-tv pakke. Årsagen er, at en imam har klaget til fængslets ledelse over at GBNews er anti-muslimsk.
Keir Starmer splitter og ødelægger sit land og de kerneværdier, der har været Englands kendemærke i århundreder og som har gjort landet til et forbillede for den vestlige verdens demokratier. Og han gør det tilsyneladende ganske upåvirket og uden fornemmelse for sit land, dets borgere og den verden, der omgiver ham. Det kan kun gå galt.
