Man bruger mange ressourcer på at håndtere Brexit og vil undgå, at andre landes befolkninger får lignende ideer. Der kunne derfor fra EU’s side være en interesse i at stække de modvillige europæeres debatfora. Mistanken om, at EU-systemets lovforslag kunne være politisk motiveret, bestyrkes af, at adskillige fagfolk har kritiseret forslaget.
Europa-Parlamentet stemte den 12. september for et lovforslag om ophavsret på det digitale indre marked. Det var den første større opdatering af EU’s lovgivning om ophavsrettigheder siden 2001, og med den teknologiske udvikling vil man sikre rettighederne for f.eks. musikere, filmskabere og nyhedsmedier, når deres værker deles på nettet. Dele af lovforslaget, artikel 11 og artikel 13, er imidlertid blevet mødt med stor utilfredshed.
Artikel 11 handler om en såkaldt link-skat. Den livlige trafik rundt på nettet skyldes i høj grad, at brugerne klikker sig videre til andre internetsider, men fremover skal portaler betale for, hvad dens brugere måtte lægge op af links til andre sider, som eksempelvis et af de store nyhedsmedier. Portalen kunne være et socialt medie, en nyhedsportal, en søgemaskine eller en blog. For at undgå at betale link-skatten, skal platformen på forhånd sikre sig ved at betale licens til de potentielle sider. Der var dog kunne være tale om uendelig mange sider, og det vil være så kostbart, at kun de store tech firmaer som Google og Facebook vil få råd til det, mens de små internetsider falder fra. Internetsiderne vil dog sandsynligvis give Google en licens gratis, så der kommer trafik til deres side, men mindre søgemaskiner ville nok skulle betale.
Man må i sit link kun gengive nogle få enkeltord fra den side, som man linker til. Der må heller ikke medfølge et lille uddrag fra siden, som man for eksempel kender det fra Googles søgeresultater eller fra Facebook i dag.
Lovforslaget lægger sig op af en tilsvarende lov i Tyskland. Fem år efter dens indførelse har de tyske journalister og udgivere dog ikke tjent noget på lovbestemmelsen. Dertil kommer, at nyopstartede nyhedsmedier har måttet lukke.
Artikel 13 omhandler installeringen af upload-filtre, der på forhånd kan opfange ophavsretligt beskyttet materiale, som brugere lægger op. YouTube og Facebook har allerede sådanne filtre, men nu skal alle internetplatforme have dem, og det bliver dyrt for de små internetsider.
Lovforslaget skulle fremme kvalitetsjournalistik og bekæmpe fake news. Ophavsrettighederne gælder dog for alle udgivere, uanset kvaliteten af udgivelsen. Udgivere af fake news vil desuden motiveres til at sprede endnu mere vildledende information på lang sigt. Hvis folk fremover begrænses på grund af betaling for links til nyhedsartikler, vil de i højere grad blive præsenteret for fake news.
Det påstås, at hvis en side bringer et uddrag af den artikel, der linkes til, vil folk ikke gå ind og læse selve artiklen. Det forholder sig imidlertid modsat – det virker som en reklame for artiklen og hjemmesiden, og folk vil besøge siden for at læse den fulde tekst.
Det er således en god forretning for de traditionelle avisudgivere at få læsere dirigeret hen til deres sider fra internetsøgninger, nyhedsportaler, blogge og sociale medier.
Erfaringer fra lignende lovgivning i Spanien og Tyskland viser, at de små nyhedsudbydere bukker under, mens de store etablerede medier overlever. Da en lov om ophavsretsbeslægtede rettigheder blev vedtaget i Spanien, blev nyhedsportaler og små udgivere presset ud, og det samlede læsertal faldt markant. En lignende lov i Tyskland fra 2013 har heller ikke haft den tilsigtede effekt, da udgiverne har givet mange nyhedsportaler gratis licenser, eftersom de selv var interesseret i at få trafik fra portalerne.
Den meningspluralisme, som vi har oplevet på nettet i de senere år, ville sandsynligvis indskrænkes. Vi ville se færre kritiske kommentarer til de etablerede mediers dækning. Tendensen har været, at de etablerede medier var EU-venlige globalister.
Journalister og politikere har gang på gang undret sig over, hvilke strømninger, der rørte sig blandt folket, uden at man selv formåede at indfange dem. Folk færdes i “ekkokamre” på nettet, og “højrepopulismen” ses i stigende grad som besværlig og bekymrende.
Man bruger mange ressourcer på at håndtere Brexit og vil undgå, at andre landes befolkninger får lignende ideer. Der kunne derfor fra EU’s side være en interesse i at stække de modvillige europæeres debatfora. Mistanken om, at EU-systemets lovforslag kunne være politisk motiveret, bestyrkes af, at adskillige fagfolk har kritiseret forslaget.
De etablerede medier befinder sig i en omstillingsproces, hvor de store mediehuse oplever nye medier dukke op og udnytte teknologiens muligheder med få ressourcer og andre arbejdsmetoder. De alternative medier er fortrinsvist højreorienterede og beskriver virkeligheden anderledes end denhovedsageligt venstreorienterede presse. Man har forsøgt at miskreditere den alternative nyhedsdækning med beskyldninger om fake news, og med lovforslaget om ophavsret kan de etablerede medier sammen med EU søge at svække de oppositionelle.
Kritik af lovforslaget
Lovforslaget vil favorisere store digitale nyhedsudbydere, der har råd til at betale de nødvendige licenser, mens det vil ramme de små aktører på nettet, såsom bloggere, små nyhedssider og nyhedsportaler. Det rammer WordPress, Vimeo, Reddit, Wikipedia blandt andre. MuseScore vil skulle installere et filter til at skanne brugernes uploadede noder for ophavsretligt beskyttet materiale.
European Copyright Society er imod og kritiserer blandt andet, at Kommissionen ikke har kunnet anslå forslaget konsekvenser.
Ifølge Europa-Parlamentsmedlem Dan Dalton fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) er det “dårligt for forbrugeren, dårligt for kvalitetsjournalistik og dårligt for udgiverne. Det er blev forsøgt og fejlede i Spanien og Tyskland og bør afvises.”
Den 12. juni sendte 70 internet-eksperter et åbent brev til Europa-Parlamentets præsident i protest mod lovforslaget. Blandt underskriverne var: Internet pioner Vint Cerf, opfinderen af internettet Tim Berners-Lee, medstifter af Wikipedia Jimmy Wales, medstifter af Mozilla Project Mitchell Baker, stifter af Internet Archive Brewster Kahle, kryptografi-ekspert Bruce Schneier, og net-neutralitetsekspert Tim Wu. De skriver blandt andet: “Når artikel 13 kræver, at internet platforme udfører en automatisk filtrering af indhold, som deres brugere uploader, tages der et hidtil uset skridt hen imod en omdannelse af internettet fra at være en åben platform til deling og innovation til at blive et redskab til automatiseret overvågning og brugerkontrol.” Endvidere: “vi kan ikke støtte artikel 13, der vil gøre det obligatorisk for internetplatforme at indlejre en automatiseret infrastruktur til at overvåge og censurere dybt inde i deres netværk.”
Et skræmmeeksempel på, hvordan den teknologiske udvikling kan bruges til kontrol over borgerne, ses i Kina i disse år.
Et andet åbent brev kommer fra en sammenslutning af små til middelstore innovative medieudbydere, der bl.a. skriver: “Kommissionens forslag tager ikke markedsforholdene i betragtning og den kendsgerning, at digitale udgivere og online medier er stærkt afhængige af en bred vifte af online kanaler for at nå ud til deres læsere og skaffe en indtjening. Artikel 11 vil desuden have en alvorlig negativ effekt på pressens kvalitet, meningsfriheden og ytringsfriheden for EU’s borgere. En ny ophavsrettighed for udgivere gør det sværere for små og mellemstore udgivere at nå deres publikum og gør det sværere at komme ind på markedet. I Spanien og Tyskland led små og mellemstore nyhedsudgivere mere på grund af indførslen af rettigheden end store og etablerede udgivere.”
Pression for at sikre vedtagelse
Forslagets initiativtager, EU-kommissæren for digitalisering Günther Oettinger fra CDU, talte den 26. september 2016 ved sammenslutningen af tyske dagblades (BDZV) kongres i Berlin. Han gav her udtryk for sin skuffelse over den måde, som direktørerne lod deres online-redaktioner kritisere forslaget på. Han sagde blandt andet: “Jeg er noget bekymret (…) over reaktionen. (…) I mange af jeres udgiverselskaber har i offline og online redaktioner. Og blandt online [redaktionerne] var reaktionen relativt negativ. Det er ikke censur, der er brug for, men overtalelse, argumenter.”
Tidsskriftet EU Today havde den 29. maj 2018 en artikel om, at medlemmer af Europa-Parlamentet er underlagt et “enormt pres” for at stemme for forslaget. Europas største digitale udgiver er det tyske Axel Springer (de udgiver blandt andet Bild og Die Welt) er interesseret i en vedtagelse af forslaget. Det tyske parti EPP beskyldes for at have bedrevet lobbyvirksomhed på vegne af Axel Springer ved at kontakte medlemmer af Europa-Parlamentets retsudvalg inden deres stillingtagen til forslaget den 20.-21. juni og fortælle dem, at det ville få følger, hvis de ikke støttede lovforslaget.
Et medlem af retsudvalget fortæller anonymt til EU Today: “Jeg ved at flere af vores udvalgsmedlemmer er kommet under et enormt pres for at stemme for dette forslag. Det tyske CDU skal via dets EU-gruppe EPP have presset dem for at få dem til at stemme ‘rigtigt’. Som en del af deres bestræbelser for at få dem til det, har der været beretninger om, at medlemmer ikke fik rapporter eller politiske poster, hvis de ikke gjorde, som de fik besked på. De tyske udgiveres påståede involvering giver anledning til bekymring.” (…) “Jeg har en forståelse af, hvordan tingene fungerer her i parlamentet, og lobbyvirksomhed er en del af EU’s beslutningsproces, men når det kommer til ‘trusler og advarsler’, så er man gået over grænsen.” Artiklen blev efterfølgende fjernet fra EU Todays hjemmeside.
Efter Oettinger blev Alex Voss fra CDU talsmand for forslaget, med støtte fra Manfred Weber, der er fra CSU og formand for EPP-gruppen. De magtfulde tyske politikere fra CDU/CSU skulle igennem EPP-gruppen tale Axel Springers sag i EU og arbejde på at få forslaget vedtaget.
Lovarbejde
14. september 2016 fremlagde den afgående kommissær for digitalisering Günther Oettinger ‘Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ophavsret på det digitale indre marked’
25. maj tilsluttede EU-landene sig forslaget i Det Europæiske Råd
20.-21. juni behandledes forslaget i Europa-Parlamentets retsudvalg
12 september tilsluttede Europa-Parlamentet sig under førstebehandling forslaget
Herefter pågår der forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd inden den endelige afstemning i parlamentet i begyndelsen af 2019, inden parlamentsvalget den 23.-26. maj.
Artiklen har været bragt i 24Nyt
