"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Trykkefrihedsselskabets generalforsamling, lørdag d. 2. april 2011

Dato: Lørdag 2. april 2011

Tid: Kl. 13:00 - ca. 17:00

Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.

Entré: Gratis adgang for medlemmer, entré på 100,00 kr. for ikke-medlemmer til prisuddelingen.

Tilmelding:

Bemærk ændring af tidspunkt: Sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen ud for d. 2. april 2011, hvor Trykkefrihedsselskabet holder sin årlige generalforsamling.

Vi begynder kl. 13:00 og uddeler efter afholdelsen af den ordinære generalforsamling, årets Trykkefrihedspris, der i år går til Rachel Ehrenfeld fra USA.

I sommeren 2010 vedtog den amerikanske kongres en skelsættende lov, der satte en stopper for islamisk injurieturisme. Fomålet med den såkaldte "Speech Act" var at beskytte amerikanske forfattere og udgivere mod de juridiske konsekvenser af åbenlyst grundløse injuriedomme afsagt i lande som f.eks. England, hvis borgere ikke nyder samme stærke beskyttelse af ytringsfriheden, som den, der garanteres af den amerikanske grundlovs første forfatningstillæg ("First Amendment").

Loven fik tilnavnet "Rachels Lov", efter forskeren Dr. Rachel Ehrenfeld, der har ført kampagne for at stoppe injurieturismen efter selv at være blevet ramt af injurieturisme. "Rachels lov" har inspireret den engelske regering til at revidere landets injurielovgivning.

Rachel Ehrenfeld holder i forlængelse af prisoverrækkelsen en forelæsning.