Wer das Richtige sagt sieht noch lange nicht gut aus
Rudolph Valentino i følge tysk postkort
Dato: Tirsdag 2. marts 2010
Thomas Østergaard Aallmann blev på et tidspunkt af Trykkefrihedsselskabets Bibliotek opfordret til at sætte ord på sine tanker og oplevelser som feltpræst for det femte hold danske soldater i Afghanistans Helmand-provins.
Det er der nu kommet en smuk, lille bog ud af, der blev sendt på gaden d. 2. marts: Løvehjerter Med panserinfanteristerne i Helmand.
I samme anledning gæstede Aallmann Dansk Forfatterforenings lokaler i København, hvor han på en særlig fin og atypisk måde fik sat de danske soldaters indsats under fremmede himmelstrøg i relief med såvel dansk kultur som kristendom og demokrati.
Flere tidligere udsendte soldater og enkelte soldaterforældre havde benyttet sig af lejligheden til at hilse på Aallmann, der udtrykte stor beundring for det mod og den offervilje selv unge soldater evnede at udvise under særdeles vanskelige omstændigheder.
Interview i Kristeligt Dagblad
"Løvehjerter. Med panserinfanteristerne i Helmand" er skrevet af feltpræst Thomas Østergaard Aallmann, der for nylig modtog Anders Lassen-prisen. Han var indstillet af sine soldaterkammerater. Anders Lassen var som bekendt den berømte danske soldat under 2. Verdenskrig. Læs mere om prisuddelingen
"Løvehjerter" udgives for at mindes en dansk soldat og en god ven, der mistede livet i en træfning. Med udgangspunkt i hans død skriver Thomas Østergaard Aallmann sig ind i den vesterlandske tradition om den nødvendige krig.
Bogen adskiller sig markant fra de øvrige Afghanistan-bøger, fordi den afsøger grundlaget for vores civilisation. Den sætter ord på det usagte og giver mening til det tilsyneladende meningsløse.