Wer das Richtige sagt sieht noch lange nicht gut aus
Rudolph Valentino i følge tysk postkort
Dato: Fredag 17. juni 2016
Tid: 17. juni kl. 18.00 – 19.00
Sted: Danchells Anlægs mødetelt
Trykkefrihedsselskabet gæst ved i Folkemødet i år er den ægyptisk-tyske forfatter, politolog og islam-ekspert Hamed Abdel-Samad.
Abdel-Samad har fornylig udgav bogen ”Mohamed – eine Abrechnung”. Han vil tale om Muhammeds betydning for vores dages muslimer og de konsekvenser det har, at forholde sig kritisk til profeten. 1400 år efter sin død, har profeten og hans liv fortsat en altdominerende indflydelse på muslimers liv:
Den overdrevne tilbedelse af profeten og hans allestedsnærværelse inden for uddannelse og politik har ifølge Hamed Abdel-Samad blokeret for en historisk-kritisk granskning af ham. Ikke desto mindre har Hamed Abdel-Samad i sin bog forsøgt at forstå hans liv og værk - ikke blot ud fra vores tids værdinormer, men også ud fra hans egen epokes moralske og sociale kriterier. For også set fra hans samtidiges perspektiv begik Muhammed forkastelige ugerninger.
I forbindelse med nytårets massevoldtægter i Köln, knyttede Hamed Abdel-Samad overgrebene tæt sammen med den islamiske kultur, synet på mænds sksualitet – og de seksuelle frustrationer, som mange unge, arabiske mænd er bærere af, og som støder voldsomt sammen med normer og regler i de vestlige demokratier.
Den massive tilstrømning af muslimske migranter til Europa i disse år vil uundgåeligt forstærke disse modsætninger, og Hamed Abdel-Samad sætter denne udvikling ind i en islamisk forklaringsramme med referencer til profeten Muhammed og hans fortsatte betydning som politisk figur – også i nutiden.
Det siger selv at bogen er kontroversiel og tidligere i år førte den til at Abdel-Samad blev sigtet for hetz mod befolkningsgruppe og i den forbindelse afhørt af politiet.
Hamed Abdel-Samad, som i dag arbejde som forsker ved Instituttet for jødisk historie og Kultur ved universitetet i München, er søn af en ortodoks imam og var som ung aktiv i Det Muslimske Broderskab – efter sigende kan han store dele af Koranen udenad. I 1995 slog han sig ned i Tyskland, hvor han studerede islamologi ved Universitetet i Erfurt.
Han har skrevet flere islamkritiske bøger, og fik i 2013 en dødsfatwa imod sig. Året efter, i 2014 udgav han bogen ”Der Islamische Faschismus – eine Analyse”, hvori han også beskriver Islamisk Stats ideologi.
Læs et uddrag af Abdel-Samads Muhammedbog her