Jeg har valgt at fortælle mest om mine egne oplevelser og andres henvendelser og de problemer i forhold til hele dette område, som jeg ikkeselv har regnet med. Jeg vil starte med at sige tusind tak for invitationen.
Det betyder meget for mig at være her i dag for at tale om de kristnes situation; for jeg er en af dem, som har oplevet problemerne på egen krop. Jeg kalder mig Jomana Jojo Joy, og det har jeg valgt at gøre, fordi jeg som araber og som opvokset i parallelsamfund er meget bevidst om, hvad jeg skal passe på med.
En af grundene til, at jeg valgte at træde frem under et andet navn, var, fordi jeg ikke ønskede, at min familie skulle udsættes for nogle grimme ting pga den debat, jeg var en del af.
I Danmark går det normalt kun ud over den person, som træder frem, ikke vedkommendes familie. Men jeg er en etnisk kvinde med den "forkerte" tro. Så spillereglerne er anderledes for mig.
Barndom i Gellerup
Jeg er født i Århus og vokset op i en ghetto præget af muslimer. Gellerup. Jeg begyndte at mærke, at jeg var anderledes end de andre børn allerede som seksårig. Her fik jeg at vide, at jeg var kefra, som betyder vantro på dansk.
Jeg blev mobbet, fordi jeg spiste svinekød, og også fordi jeg troede på julemanden. De andre børn spurgte mig, om min far og mine brødre var omskåret.
Jeg husker, hvordan min bror fik tæsk, fordi han gik rundt med et kors om halsen. Jeg plejede at løbe hen til ham for at stoppe de andre børn, mens jeg råbte efter min mor. Hun plejede at gå ud på altanen for at kigge, når vi råbte.
Hvis hun så, at vi blev slået eller græd, så kom hun straks ned fra 5. sal.
Jeg husker engang i børnehaven, hvor jeg var inde at lege i et legerum. Det var sidst på dagen og der var kun 3 drenge og så mig inde i rummet. Vi var alle sammen arabere. De skubbede mig ned, og den ene prøvede at hive mine bukser af. Jeg begyndte at råbe om hjælp, mens jeg sparkede dem for at få dem væk.
En pædagog med tørklæde kom ind, og straks stoppede drengene. Da min mor kom for hente mig, sagde pædagogen, at hun ville snakke med hende. Det endte med, at hun sagde til min mor, at det var skamfuldt det, jeg havde gjort.
Min mor blev chokeret, fordi hun ikke kunne forstå, hvordan pædagogen kunne tro, at en seksårig pige kunne vække drengenes seksuelle lyster. Det endte med,at pædagogen sagde til min mor, "estaghfarullah", som betyder bed Gud om tilgivelse.
Nu vil man sikkert tænke:
Hvad har dette med chikane af kristne at gøre? Jeg vil sige det sådan: Jeg nægter at tro, at en dansk pædagog ville have sagt det samme til min mor, og jeg nægter at tro, at den samme pædagog ville have sagt det samme til danske forældre.
I og med at vi er arabere, så troede hun bare, at vi havde samme indstilling som hun. Men denne mentalitet hørte og hører ikke hjemme i Danmark. Det er netop den mentalitet, som også er årsag til problemer.
Min familie valgte at flytte tilbage til Libanon. Der fik jeg aldrig en bemærkning om min tro. Det kan godt være det skyldte, at jeg boede i et område med kristent flertal og gik på en privat kristen skole.
Da jeg blev færdig med min skolegang, valgte jeg at flytte tilbage til Danmark som 18-årig. Jeg fik en lejlighed på Nørrebro. Desværre måtte jeg endnu engang opleve bemærkninger på grund af min tro.
Oplevelser på Nørrebro
Men det mobberi fik mere karakter af chikane. Jeg har gået rundt med dette kors i over 5 år nu, som har skabt en del debat og problemer for mig.
Alligevel har jeg valgt blive ved med at gå med det. Jeg har oplevet, at en ældre mand i en grønthandlerbutik spurgte om mit nummer, mens han nedstirrede min krop. Jeg havde tøj på, som ikke skjulte mit kors.
Da jeg sagde nej til at udlevere mit nummer, kunne han ikke forstå det. Han sagde, at jeg ellers virkede meget open minded, og spurgte, om jeg kunne tænke mig at hygge mig med ham. Da han tydeligt blev afvist for anden gang, kaldte han mig for "sharmouta", som betyder luder. Dette ord bliver ofte brugt i disse miljøer.
På et tidspunkt havde jeg en diskussion med en mand i et pizzaria.
Det hele startede med, at jeg skulle have skinke på min pizza. Han fortalte mig, at det var haram, og at det var svinekød, hvis jeg ikke var klar over det. Jeg fortalte ham, at det var jeg godt klar over.
Efter et par minutters mumlen, hvor han mumlede om mig. Jeg hørte ordet vantro og meget andet. Han begyndte så at stille mig nogle spørgsmål. F.eks: ”Hvornår er du konverteret til kristendommen? Er hele din familie kristne? Hvordan kan det være, at du taler arabisk og er kristen? Ved din familie, at du er kristen?”
”Ved du hvad vi gør med kristne som dig?”
Det er faktisk meget irriterende at blive afhørt af sådan en person, især da jeg kunne høre på hans accent, at han var palæstinenser. Nede i Palæstina og Libanon og andre mellemøstlige lande er der kristne arabere. Dog langt fra så mange som tidligere. Det mest sandsynlige var, at han gjorde det for at genere mig.
Den 3. august sad jeg i min bil på Nørrebro. Jeg var sammen med en ven. Vi skulle have noget at spise. Jeg bad ham om at gå ud at hente maden, for jeg havde oplevet at blive chikaneret lige på dette sted ved Den Røde Plads.
Jeg havde shorts på denne dag. Så det var yderligere en grund til, at jeg ikke skulle gå ud på Nørrebro. Mens min ven var ude at købe maden, omringede syv mænd min bil. Den ene satte sin fod på kølerhjelmen og kiggede meget nedladende på mig.
Da jeg spurgte ham, hvad der var galt, svarede han mig "Tror du, jeg kigger på dig din fucking grimme luder. Se, hvad du har på, din bitch."
Efterfølgende fik han øje på mit kors. Nu var jeg en kristen fucking luder. Han sagde til mig, at kristne som mig kun kunne finde ud af at få pik. Han talte til mig på arabisk. Han endte med at sige "Ved du, hvad vi gør med kristne som dig? I bliver stenet!"
Jeg blev virkelig bange. Jeg har aldrig tidligere fået sådan en trussel i mit liv. Jeg har hørt om folk, der bliver stenet i Pakistan, Saudi Arabien og andre islamiske lande. Men denne trussel var jeg udsat for i Danmark.
Jeg kørte væk fra stedet og ringede til politiet. De kom en halv time senere. Mens jeg var ved at tale med dem, kørte en sort BMV forbi, og manden, som kørte bilen tog en video af mig og nummerpladen på min bil. Jeg gik over og spurgte ham, hvorfor han tog en video af mig.
Politiet bad ham bare om at køre væk. Jeg valgte at tage til Ekstrabladet for at fortælle det, jeg havde oplevet, og fik en tid to dage efter. På vej til Ekstrabladet kørte en sort varevogn efter mig i en høj hastighed. Den kørte meget tæt på mig, og de dyttede.
Jeg skiftede straks til det næste spor og kiggede ved siden af. Jeg så manden, der tog en video af mig, sidde i varevognen. Efter denne oplevelse tænkte jeg, at nu var det ikke mere sikkert for mig at bo på Nørrebro.
Så jeg pakkede nogle af mine ting og flyttede hjem til min ven i første omgang. Efter at have boet der i halvanden uge skulle jeg hjem for at hente noget.
Jeg valgte at køre kl. 3 om natten, da jeg mente, at det var mere sikkert, og jeg bad min ven tage med. På vejen hjem til Nørrebro så jeg manden. der truede mig på livet, fra lang afstand. Han tog en glasflaske og kastede den efter mig, mens jeg kørte bilen. Den ramte mig ikke.
Efterfølgende blev min ven nervøs, og derfor overvejede jeg at flytte på krisecenter. Herefter kontaktede jeg Naser Khader, som skrev om min sag og om kristne i Danmark. Jeg bad ham ikke nævne mit navn. Men da artiklen kom frem, og jeg læste den, tænkte jeg "nok er nok". Nu er det på tide, at man tager de kristnes situation alvorligt. Derfor bad jeg ham tagge mig, sådan at jeg kunne stå frem.
Dødstrusler, chikane – og støtte
Der blev det meget værre for mig. Her begyndte jeg at modtage dødstrusler om at få skåret halsen over, blive voldtaget, blive hængt samt sexistiske chikanebeskeder og mange andre grimme beskeder.
Det alene fordi jeg fortalte, om hvad jeg har oplevet pga min tro. Jeg blev kontaktet af andre medier. Her trådte jeg frem og fortalte om, hvad jeg har oplevet som kristen araber.
Udover alle de grimme beskeder, jeg modtog, fik jeg beskeder fra folk, som bakkede mig op, og jeg fik også henvendelser fra andre kristne, som var blevet chikaneret, truet og slået pga deres tro. I løbet af halvanden til to måneder modtog jeg omkring 50-60 henvendelser fra kristne.
De fleste turde ikke træde frem, og en del ønskede ikke, at jeg skulle dele deres besked. Alt dette af frygt for repressalier. Jeg modtog beskeder fra forældre, som skrev til mig, hvordan deres børn blev spyttet på og slået, kaldt for vantro, bare fordi de er kristne.
Jeg fik også en henvendelse fra en kvinde, som fik at vide, at hun skulle tage tørklæde på, og de rørte ved hendes hår, og mange andre lignende henvendelser. Jeg blev endda kontaktet af frafaldne muslimer, som jeg endda mødtes med. De fortalte, hvordan familierne reagerede på deres frafald. En fortalte, hvordan hans mor jagtede ham med en kniv.
Skuffende danske reaktioner
Den unge tyrkiske mand bor i dag skjult og på skiftende adresser. Jeg var godt klar over, at jeg ville modtage dødstrusler fra islamister. Så det overraskede mig ikke. Men det, der var mest overraskende, og som jeg ikke var forberedt på, var reaktionen fra visse danskere.
Nogle af dem kaldte mig for en løgner. De fortalte mig også, at jeg gravede grøfter. Og de prøvede på alle mulige måder at lukke munden på mig. Endda da jeg henvendte mig til de mere politisk korrekte medier var de ikke særlig interesserede i at høre om de kristnes situation.
Derfor måtte jeg henvende mig til de såkaldt mere "højreorienterede" medier. Jeg synes, det er virkelig trist, at vi har en vis gruppering, som vil gøre alt for at lukke en relevant debat ned. Hvis emner som chikane af kristne ikke kommer frem i lyset, kommer vi aldrig til at kunne løse dem.
Chikanen af kristne har et langt større omfang, end man er klar over. Jeg bliver ofte spurgt, hvordan vi kan løse dette problem. Jeg kan svare på, hvordan vi i hvert fald ikke løser problemet. Vi løser ikke problemet ved at tie om det for ikke at komme til at krænke en vis minoritet. Vi løser heller problemer ved at stikke forskellige kort ud. Såsom generaliseringskortet, racismekortet, fremmedfjendskortet, islamofobkortet mm.
Jeg skal hilse og sige, at samtlige henvendelser gik på muslimer, der chikanerede kristne. Når jeg siger muslimer, mener jeg ikke samtlige 1.5 mia muslimer, som står bag den chikane, som kristne i Danmark oplever. Så disse stråmænd kan godt droppes. Hvis vi dropper disse stråmænd, har vi en chance for at finde ud af, hvad der skal gøres ved problemerne.
Retssystemet må tage anmeldelserne mere alvorligt. Gad vide, hvordan medierne og politiet ville have reageret, hvis jeg eller en etnisk dansker havde truet en muslim med stening, med voldtægt og med drab? Vidnerne til Nørrebroepisoden og andre episoder er blevet afhørt, og gerningsmanden er blevet fundet.
Men anklagemyndigheden droppede sagen. Derfor har jeg valgt at trække mig fra debatten som debattør.
Hvis jeg ikke kan få hjælp hos politiet og få varetaget mine rettigheder efter de modbydelige trusler, som jeg oven i købet har vidner på, så kan jeg ikke stå alene mod islamister og deres stærkeste våben: De politisk korrekte.
Oplægget blev holdt på Trykkefrihedsselskabets møde om chikane af kristne i Danmark onsdag 25. februar
