Den 14. juli, midt i danskernes sommerferie, blev islamkritikeren, debattøren og forfatteren Jaleh Tavakoli idømt tre måneders betinget fængsel efter straffelovens § 264d for at have delt et link til videoen, hvor den unge danske kvinde, Louise Vesterager Jespersen og hendes norske veninde bliver halshugget af en gruppe marokkanske islamister. 14 dage senere, efter lange overvejelser, valgte hun at anke dommen.
Dermed vælger hun at tage endnu en omgang i den årelange og opslidende kamp for lighed for loven og imod et ”system” som hun – og mange af os andre med hende – er kommet til at tvivle på kan levere den upartiskhed og stille de retsgarantier, der kendetegner en demokratisk retsstat.
For det har med en enkelt undtagelse (dommen i den såkaldte ”Plejehjemssag” mod TV2) udelukkende været nationalkonservative og islamkritikere, der de seneste år er blevet slæbt i retten for overtrædelse af § 264d og med krav om fængselsstraf for at eksponere konsekvenserne af den islamiske terrorisme, der i årtier har været definerende for de vestlige samfund. Så meget endda, at den frekvens og ditto påregnelighed hvormed islamkritikere dømmes, er hinsides tilfældighed og enkeltstående tilfælde: det er en regulær klapjagt på et helt bestemt politisk segment, der ikke bare nægtes den samme frihed til at dokumentere forbrydelser som andre, men som også straffes for at gøre det. Og det danske politi og retsvæsen er enten en del af denne udemokratiske politiseringsproces, eller er nyttige håndlangere for politiske krav andre steder fra.
I det lys er det af enorm betydning, at Jaleh Tavakoli som en af de få kan finde energi og overskud til at anke sin dom: en byretsdom har ringe præjudikatsværdi og det er derfor vigtigt at få Landsretten til at tage stilling til sagen. Ikke så meget i forventning om, at den vil komme til et andet resultat: det skal man ikke holde vejret i håbet om, men fordi dens præmisser/begrundelse måske vil kaste mere lys over vægtningen af de kriterier (eller manglen på samme), der skal lægges til grund for at blive dømt.
Desuden aftvinger Jaleh Tavakolis beslutning om at anke dommen den allerstørste respekt for hendes kampmod og -vilje: hun har i årevis været under massivt pres, ikke alene over udsigten til at blive dømt som kriminel, men også fordi hun blev truet på sin familie, da Socialtilsynet meddelte, at man agtede at fjerne hendes plejedatter på grund af sagen. Og som om dette ikke er alt rigeligt, har hun senest mistet sit job, da hun ikke længere kan fremvise en ren straffeattest.
Det er nærmest overmenneskeligt, at Jaleh Tavakoli ikke vælger at lukke sagen og lægge den bag sig, men bliver stående og tager en ny omgang i det retssystem, som det er tiltagende svært at fæste lid til. Foran hende venter måneders venten, en yderligere belastning af familiens økonomi og ringe udsigt til at blive frikendt.
Vi skylder hende stor tak og al den opbakning, hun kan få, for hendes indsats kommer os alle til gode. Ikke mindst Steen Raaschou, indehaver af bloggen Snaphanen, som er den næste islamkritiker i rækken, der skal for retten for samme ”forbrydelse”. Det sker om ganske kort tid.
