Farlig tendens
Chefjurist i Cepos, Jacob Mchangama, ser mange tegn på, at censur er magthavernes foretrukne våben, når det drejer sig om uønsket adfærd på internettet. Det er en farlig tendens, som kan sprede sig til en lang række andre områder med mindre politikerne besinder sig, siger han.
Senest har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremsat et lovforslag, der skal forhindre danske internetudbydere i at formidle adgang til hjemmesider, der forhandler ulovlige lægemidler.
Vedtages lovforslaget kan Lægemiddelstyrelsen fremover henstille til internetudbydere at blokere for bestemte udenlandske hjemmesider.
”Det er tale om en form for censur, der dels ikke er særligt effektiv i forhold til det, man gerne vil opnå, og dels er et angreb på ytringsfriheden”, siger Jacob Mchangama.
Han mener, det kun bør være i ekstreme tilfælde, at myndighederne skal have mulighed for at benytte den type sanktioner. Et eksempel kunne være hjemmesider, der udbyder børneporno. Men også i disse tilfælde bør det kræve en forudgående retskendelse - hvilket ikke er tilfældet i dag.
Skudt over målet
Når det gælder hjemmesider med lægemidler, er metoden derimod skudt helt over målet.
”Problemet er for det første, at blokering af hjemmesider ikke er noget særligt effektivt middel. Hvor meget spam-mail med Viagra-tilbud får vi ikke om dagen?
Pointen er, at de lægemidler, man ønsker at beskytte danskerne imod, allerede bliver tilbudt ad andre kanaler.
For det andet så rammer man alt for bredt med den type indgreb. Der kan blive udbudt masser af andre ting på de hjemmesider – f.eks. blogs, diskussioner og nyheder. Dem rammer man også, og dermed begrænser man reelt ytringsfriheden”.
”I stedet for at sætte private internetudbydere til at lege politimænd på nettet burde man gå direkte efter dem, der uploader ulovligt materiale. Det er trods alt mere interessant at få dømt en pædofil end at få lukket en internetside”, fortsætter Jacob Mchangama.
En glidebane
Risikoen er ifølge chefjuristen, at der skabes en kutyme, hvor internetblokering i én lov udvides til også at gælde på andre områder. Eksempelvis henvises der i bemærkningerne til det aktuelle lovforslag, til den såkaldte spillelov, der blev vedtaget i juli 2010.
Spilleloven vil, så snart den træder i kraft, gøre det strafbart for internetudbydere at formidle internetadgang til spilsystemer, der ikke har licens i Danmark.
Loven blev desuden vedtaget, selvom en arbejdsgruppe under Skatteministeriet i 2001 konkluderede, at “blokering kan blive opfattet som censur, idet der er en vis risiko for, at blokeringen rammer helt lovlige www-hjemmesider (…)”.
Jacob Mchangama tøver da heller ikke med at kalde lovindgrebene for en glidebane, der kan få konsekvenser på en lang række andre områder.
Minister greb til censur
I Sverige har man set et eksempel på, hvor fristende det kan være for magthaverne at indføre censur, når det virker som den letteste løsning.
Det skete i kølvandet på den danske Muhammekrise, hvor partiet Sverigedemokraterna lagde Jyllands-Postens tegninger ud på sin hjemmeside.
Kort tid efter blev hjemmesiden lukket, uden at partiet kunne finde ud af hvorfor. Senere kom det frem, at det var den daværende udenrigsministeriet, Laila Freivald, der stod bag. Sagen udløste hård kritik og tvang efterfølgende ministeren til at gå af.
”Hvis udviklingen fortsætter, kan man sagtens forestille sig, at hjemmesider med f.eks. islamkritisk indhold også vil blive ramt af forbud”, vurderer Jacob Mchangama.
”Europarådet har allerede vedtaget en cyberlovgivning, der blandt andet indeholder et forbud mod hatespeech. Den har Danmark taget forbehold for, men jeg kan sagtens forestille mig, at man andre steder i Europa lukker hjemmesider med hjemmel i netop den lovgivning”.
I strid med gældende lov
Ud over at internetcensur er et alvorligt angreb på ytringsfriheden, der hæmmer borgernes mulighed for frit at søge og sprede informationer, så er det muligvis også i strid med gældende lovgivning.
Ytringer på internettet er således omfattet af både grundlovens § 77, der beskytter mod forhåndscensur og andre forebyggende foranstaltninger, samt artikel 10 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), der beskytter den materielle ytringsfrihed.
Jacob Mchangama mener, at lovforslaget muligvis er i konflikt med begge lovtekster, og at juraen derfor i det mindste bør undersøges nærmere, før man overvejer at gå videre med lovforslaget.
Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard mener, at Jacob Mchangama har fuldstændig ret.
“Den aktuelle sag om fup-lægemidler kan synes lille, men der er tale om en glidebane. Hvad bliver det næste, man vil lukke ned? Fup-kritik af finansloven? Internetblokering er et problem, der rammer land efter land, selv USA. Det er dybt alvorligt, fordi nettet i dag er det sted, hvor information og debatter cirkulerer friest. Hvis internetblokering vinder frem, vil grænserne for ytringsfriheden indsnævres dramatisk”.
