Udgangspunktet for spørgsmålene til Mikkel Ballegaard om KU i 1930'erne var medlemmernes eventuelle fascination af fascismen.
Blandt eksperter er der ingen væsentlig tvivl om, at store dele af KU var anti-demokratisk, men også at der foregik en udrensning i løbet af 30erne, da såkaldte "parlamentarikere" vandt magten i KU og fik presset de udemokratiske kræfter ud.
Det er en vigtig og interessant historie, som KU ofte fejer af banen som irrelevant. Derfor spurgte jeg til perioden.
Vedrørende Schalburg: Her er der, så vidt vi havde researchet os frem til, nogen uenighed, men der er grundlæggende enighed om, at Schalburg selv var formand for Vesterbro KU og gik over i DNSAP sammen med en større gruppe af disse KU'ere, kaldet løveunger.
Disse KUer blev derefter meget aktive i Frikorps Danmark og gik sidenhen med Schalburgkorpset. Det havde været mere præcist at sige "store dele af KU København gik ind DNSAP i 1930erne og siden hen ind i Schalburgkorpset”.
Under alle omstændigheder er det ikke rigtigt, at det kun var marginale dele af KU, der sympatiserede med fascismen, og det var udgangspunktet i interviewet.