”Jeg har næret en slange ved min barm. Derfor fik jeg den løn, som jeg fortjente” – siger bonden i Æsops fabel om bonden, der bliver bidt ihjel af den samme slange, som han selv har opfostret.
Ezra Klein er indbegrebet af den amerikanske, såkaldt venstre-intellektuelle elite: journalist med baggrund på bl.a. Washington Post og MSNBC. Meget tyder på, at han er også indbegrebet af den tiltagende totalitarisme, der trives i det ”liberale” middel-overklassesegment, der indtil videre har haft blokering af Trump, identitetspolitiske diktater og støtte til den anti-hvide racisme i Black Lives Matter som foreløbige omdrejningspunkter.
Det er foruroligende at følge, med hvilken hurtig lethed al modstand mod disse nye, totalitære strømninger er blevet fejet af banen, og hvordan disse venstreorienterede intellektuelle åbent har kastet demokratiets grundpiller på møddingen. Således skriver Ezra Klein i et tweet 8. juli:
”Mange debatter, der markedsfører sig som om, de handler om ytringsfrihed, handler i virkeligheden om magt. Og der er meget magt i at kunne påberåbe sig retten til at iføre sig ytringsfrihedens kappe.”
At gøre lovlige debatter om ytringsfrihed til et spørgsmål om meningsmodstanderes uberettigede magtudøvelse er ikke bare et ekstremt totalitært synspunkt – det illustrerer også, hvor langt ud på demokratiets overdrev den amerikanske venstrefløj er kommet. Og kombinerer man Ezra Kleins tweet med den venstreorienterede volds- og hærværksbølge, der i disse uger hærger USA, er budskabet ikke til at tage fejl af: Al meningsdannelse, der falder uden for den stadigt snævrere venstreorienterede/identitetspolitiske skive er udtryk for det reaktionære, hvide overherredømmes magtudfoldelse og skal undertrykkes med alle midler.
Nu ser det dog ud til, at den identitetspolitiske skive er blevet så lille, at dens tilhængere er begyndt at falde ud over den: Samtidig med Ezra Kleins tweet offentliggjorde over 100 kulturpersonligheder et åbent brev om ”retfærdighed og fri debat” i det amerikanske magasin Harper´s, hvor de anerkender identitetspolitikkens ædle formål, men samtidig noterer sig, at den har medført ”en ny standard for moralsk indstilling og politisk engagement, der kan svække vores normer for fri debat og tolerance over for anderledes tænkende til fordel for ideologisk konformitet”.
Det lyder jo glimrende, men det er værd at bemærke, at flere af underskriverne selv har fået ørerne gevaldigt i maskinen. herunder forfatteren J. K. Rowling, der i juni udsendte et tweet om de biologiske køns nødvendighed. Dét sendte forfatteren ud i en voldsom shitstorm fra det selvsamme menings-segment, som hun troede at tilhøre. Hun smagte på en måde sin egen medicin – og den var besk.
Der er al mulig grund til at frygte, at brevet i Harper´s mere skal ses på baggrund af underskrivernes tiltagende problemer med selv at holde sig inden for den skrumpende identitetspolitiske skive og fri af konsekvenserne af at falde uden for – end som et ønske om at lade deres egne meningsmodstandere komme til orde.
Brevet i Harper´s ligner den britiske Free Speech Union, der blev dannet i foråret af journalisten Toby Young og som i første omgang var ment som en støtte til dem, der ”lever af at udtrykke og kommunikere ideer”, men som senere kom til at omfatte helt almindelige mennesker for ikke at blive totalt til grin. Den bevægelse har man ikke hørt meget til siden.
Totalt til grin bliver de 100 underskrivere af brevet i Harper´s næppe lige med det første, men tvivlen om oprigtigheden af deres forsvar for den frie debat gnaver voldsomt, for alt tyder på, at det først og fremmest er deres egen ytringsfrihed, de er optaget af. I hvert fald har de alle indtil nu stolt flydt med strømmen, og har ikke løftet en finger for andres ret til at udtrykke divergerende holdninger. Og ingen af underskriverne er er gået i clinch med den magtfulde Ezra Klein om hans totalitære tweet.
Det ville ellers være et godt sted at starte kampen for ytringsfriheden og den åbne debat.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
