Det er stærkt alarmerende, at den statsstøttede presse ikke bruger mere spalteplads på at fortælle om den voksende demokratiske og parlamentariske krise, der har været under udfoldelse i England siden Hamas overfaldt Israel den 7. oktober sidste år, men som har været under opsejling i årevis: 3 engelske parlamentsmedlemmer er således blevet udsat for attentater – de to med dødelig udgang: i 2010 blev Labour-parlamentarikeren Stephen Timms overfaldet og stukket ned af en Al Queda-terrorist, men overlevede. I 2016 blev Jo Cox, ligeledes fra Labour, dræbt - skudt tre gange og efterfølgende stukket adskillige gange med kniv af en nynazist og senest i oktober 2021 blev den konservative politiker David Amess stukket ned og dræbt af en somalisk terrorist ved navn Ali Harbi Ali.
Ali Harbi Ali, der nu afsoner en livstidsdom, havde efter eget udsagn planlagt at myrde engelske politikere i to år og havde forud for mordet på David Amess oprindelig planlagt at myrde et andet engelsk parlamentsmedlem, den konservative Mike Freer. Ali havde lagt sig på lur ved Freers kontor i hans valgkreds i det nordlige London, men Freer vendte ved et tilfælde ikke tilbage til kontoret i Golders Green, fordi Boris Johnson samme dag havde udpeget ham til en ny post – og derfor blev Freer i Whitehall. Det reddede hans liv – men førte til David Amess´ endeligt en måned senere.
Nu har Mike Freer så meddelt premierminister Rishi Sunak, at han ikke genopstiller ved næste valg. Mike Freer, der er erklæret homosexuel, er valgt i en valgkreds, med en høj koncentration af jøder og han har været aktiv i forsvaret for de engelske jøder i en tid med stigende antisemistisme – ikke bare fra de store muslimske befolkningsgrupper i England, men også fra Labours yderste venstrefløj, der fik ny vind i sejlene, da den pro-palæstinensiske og anti-jødiske Jeremy Corbin blev formand for partiet i 2015.
I takt med befolkningsudskiftningen har det været en tiltagende risikabel affære at gå i brechen for (engelske) jøder, men Freer har på lange stræk vænnet sig til trusler og tilråb som ”homosexuelle jødesvin”, når han var til offentlige debatarrangementer, ligesom han efter mordet på David Amess har båret en stiksikker vest. Han har modtaget utallige trusler, der er efterladt sedler på hans bil og en falsk brandbombe blev stillet foran hans kontor i Golders Green. Efter Hamas´ angreb på Israel har Mike Freer åbent taget parti for Israel, hvilket har medført, at trusselniveauet mod ham er eskaleret i en grad, så Freer har valgt at trække stikket ved næste valg: Freers mand er på randen af et nervøst sammenbrud og går i evig skræk for, at Freer vil blive myrdet, hvilket man godt kan forstå, når man tænker på, at Freers kontor blev udsat for et brandattentat juleaften – og udbrændte totalt.
Nu genopstiller han ikke, for som han siger: ”Det burde ikke være sådan, at man hver morgen spekulerer på, om man vil overleve dagen”.
Det er ikke desto mindre, hvad et stigende antal engelske parlamentsmedlemmer gør – og Mike Freer er da også langt fra den eneste, der har sagt nej tak til at genopstille til Parlamentet, fordi det er for farligt. Og efter 7. oktober er den trussel ikke bare taget til – den er nu så massiv, at myndighederne tydeligvis ikke længere kan dæmme op for den, trods Rishi Sunaks vrede og forargelse over disse ”angreb på demokratiet” og tilsagn om at bruge yderligere £31 mio. på beskyttelse af parlamentsmedlemmer.
Alligevel viger regeringen og myndighederne i England tilbage for at kalde trolden ved navn: en grundlæggende demokratisk og sikkerhedsmæssig krise. For der er ikke bare tale om et isoleret angreb på demokratiet, men om at demokratiet er ved at falde fra hinanden.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
