I Trykkefrihedsselskabet er vi meget optaget af, hvad der sker i de lande der er tæt på os, fordi udviklingen dér kan give et fingerpeg om, hvad der kan ramme os selv. Og de senere år har det især været udviklingen i Sverige og England, to af vores nærmeste naboer, vi har fulgt tæt: Sverige fordi det i vid udstrækning lykkes magthavere og mainstreammedier at holde protester nede trods den indlysende omstændighed, at broderlandet så åbenlyst er ude i en total deroute af velfærds-og retsstaten. England, fordi landets store, muslimske population har affødt en helt særlig form for kriminalitet, de såkaldte grooming gangs, en slags voldtægtsnetværk, hvor overvejende pakistanske mænd har udset sig hundredevis af ofte socialt udsatte, britiske piger, som de har bedøvet med alkohol og stoffer og voldtaget eller solgt til andre mænd.
Disse grooming gangs har huseret uforstyrret i årevis selvom de britiske myndigheder ofte har været vidende om, at noget var helt galt, men ikke har grebet ind af frygt for at blive kaldt racister. Da skandalen endelig rullede og politiet begyndte at optrævle de pakistanske netværk, reagerede de britiske magthavere og mainstreammedier imidlertid lidt som de svenske: forbrydelsernes kulturelle slagside skulle for enhver pris nedtones og helst helt forties, selvom islam stod bøjet i neon over både gerningsmænd og det kvindesyn, der har defineret overgrebene: det var udelukkende britiske piger og sikh-piger, der var ofrene.
Freelance journalisten og ytringsfrihedsaktivisten Tommy Robinson nægtede dog at lade straffesagerne mod voldtægtsmændene foregå upåagtet, og han rapporterede og livestreamede fra og foran de retsbygninger, hvor straffesagerne skulle pådømmes. Det har indtil videre sendt ham to gange i fængsel – den ene gang i isolation og stort set uden mad.
Vi har i Trykkefrihedsselskabet fulgt Tommy Robinson nøje og vi har skrevet meget om ham og den enmandshær han udgør for at eksponere og råbe vagt i gevær over for de skadevirkninger islam påfører det britiske samfund i disse år. Vi betragter ham som drengen, der råber, at kejseren ikke har noget tøj på, men i modsætning til eventyret, slår kejseren og hans følge i virkelighedens verden hårdt tilbage: Tommy Robinson har som sagt været i fængsel to gange inden for et år og han er blokeret på alle væsentlige sociale medier, alt sammen for at lukke munden på ham.
Det har selvfølgelig fået os, der bakker op om Tommy Robinsons ret til at ytre sig, til at være endnu mere vedholdende i vores dækning af Tommy Robinsons egen sag, såvel som de problemer, han sætter til debat.
Nu forsøger ”man” så også at lukke munden på os: inden for den seneste uge har Facebook truet med at lukke selskabets facebookside udelukkende fordi vi har postet opslag om Tommy Robinson; selskabets næstformand, Michael Pihl, er blevet blokeret og hans Facebookside er blevet fjernet og selv er jeg blevet blokeret i først 7 og nu 30 dage for to opslag: det ene fra 7. juli, hvor jeg blot skriver, at Tommy Robinson har søgt asyl i USA.
Ingen opslag, hverken på Trykkefrihedsselskabets facebookside eller på bestyrelsens private konti har haft et voldeligt, udemokratisk eller stødende indhold. Det er alene den omstændighed, at vi nævner Tommy Robinsons navn, der får os blokeret – og i Michael Pihls tilfælde helt fjernet.
Er det en krænkelse af vores ytringsfrihed? Nej, ikke umiddelbart, for facebook er en privat virksomhed, som selv kan bestemme grænserne for tilladt indhold og vi kan (endnu) og i princippet frit og ustraffet skrive om ham andre steder – som her i Den Korte Avis.
MEN: facebook er indtil videre den altdominerende sociale platform og har som uformel informations- og kommunikationsplatform noget nær monopolstatus: Hvis du hurtigt vil nå ud til mange, så er Facebook (og Twitter) uomgængelige, og derfor vil en blokering og fjernelse af Trykkefrihedsselskabets side på facebook være et meget hårdt slag for os. Det stiller os i en temmelig grotesk situation, fordi man de facto lukker munden på og censurerer Danmarks største ytringsfrihedsorganisation: Vi kan ikke skrive om Tommy Robinson og samtidig bevare vores facebookside.
Læg hertil elefanten i rummet nemlig, at forbuddet mod at nævne Tommy Robinsons navn jo ikke kommer fra facebook selv, men fra stærke politiske kræfter, der mere eller mindre direkte lægger pres på de sociale medier. Der er altså mere end blot facebooks egne fællesskabsregler på spil her.
Det giver sig selv, at Trykkefrihedsselskabet ikke kunne drømme om at holde mund – hverken om Tommy Robinson eller andre vigtige emner om ytringsfrihed, men det står klart, at der skal tænkes nyt og kreativt, hvis vi fremover skal have de budskaber ud, som vi ellers har været vant til, at vi frit kunne lade flyde.
Lige nu overvejer vi vores fremtidige strategier, og så arbejder vi videre med vores konference om censur på Internettet, der finder sted i Landstingssalen på Christiansborg den 16. november. Og så kommer Tommy Robinson til København til januar for at modtage Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihedspris, Sapphoprisen.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
