Denne kritik blev i dag så yderligere bekræftet, da jeg lyttede til DR-radioprogrammet ”Genstart” (05.02) med selvsamme Steen Nørskov under den selvafslørende overskrift: ”Af med AfD?”
Her beskriver DR-journalisten AfD, som et politisk parti, der ”måske … er ved at undergrave demokratiet i Tyskland” og Nørskov drager tendensiøse sammenligninger mellem AfD og lnazisternes planlægning af holocaust og folkedrab på jøder i en villa ved Wahnsee under den Anden Verdenskrig.
På intet tidspunkt i reportagen lader Nørskov AfD selv komme til orde eller fremstiller for lytterne de etablerede politiske partiers egne, taktiske motiver bag partiforbudsdebatten mod AfD og man må som lytter konkludere, at DR og Steen Nørskov skam nok synes, at partiforbud og autoritære statsindgreb mod demokratiske oppositionspartier - er en helt fin idé, som ikke skal problematiseres?
Det efterlader til DR og journalisten Steen Nørskov så spørgsmålet:
Hvilke andre demokratiske oppositionspartier i Europa, synes DR og Steen Nørskov mon skal forbydes?