Tiltalen mod de kendte islamkritikere er årets vigtigste ytringsfrihedssag og dermed en sag for Sappho. Vi lægger i dag ud med at offentliggøre statadvokatens anklageskrift mod Lars Hedegaard - og analysere det til bunds.
Din og min ytringsfrihed
Det er ikke uden en vis tøven Sappho nu gør så meget stads ud af denne sag. Det er jo ingen hemmelighed, at Sappho står især den ene anklagede særdeles nær. Så er det ikke bare os selv, der taler vor egen sag? Det kan vel være. Men der er god grund til det.
Ved nærmere eftersyn viser sagen sig nemlig at handle om langt mere end de to herrer Hedegaard og Langballe. Det har altid været principielt forkert at dømme brovtende racister for deres dybt stupide bemærkninger, men direkte farligt for den frie debat er det, når man begynder at bruge paragraffen mod politikere og debattører, der tager kontroversielle emner op. Tiltalen mod Hedegaard og Langballe illusterer netop, hvordan hate speech-love bruges til at kvæle og kriminalisere legitime holdninger og debatter af afgørende betydning, som Melanie Philips har formuleret det.
Derfor handler sagen i sidste ende om din og min mulighed for frit at ytre os om tabubelagte emner og betændte sager – også når vi udtrykker os alt for upræcist eller lidt vel friskfyragtigt – uden at skulle slæbes i retten af staten, anklaget for ”racisme”. Uden at få lukket munden af domstolene.
Sagen har allerede rejst megen debat og flere spørgsmål melder sig: Har det betydning for sagens udfald, om der er en kerne af sandhed i Hedegaards udtalelser, eller er det nok, at de føles forhånende? Er der nu politisk flertal for en ændring af §266b? Gengiver statsadvokaten overhovedet den originale version af Hedegaards udtalelser? Sapphos forsøg på at finde svarene vil du løbende kunne finde her.
