Han vil ikke holde kæft
Klokken 13 nul, nul-dut kunne man på hjemmesiden for Retten på Frederiksberg læse frifindelsesdommen over journalist, forfatter og historiker samt Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard, der var tiltalt efter 266b, der taler om at forhåne og tilsvine en minoritet.
- Det hedder i dommens præmisser, at jeg ikke havde til hensigt at få offentliggjort et båndet interview, sådan som det skete. Det har anklagemyndigheden vidst i over et år, og alligevel rejser man tiltale. Man kan spørge sig selv hvorfor, lyder Lars Hedegaards umiddelbare reaktion efter dommen.
Hedegaards kritikere vil hæfte sig ved, at frifindelsen sker på en teknikalitet, men som Hedegaard siger, så er det den eneste måde, frifindelsen kunne foregå, for der kan ikke føres sandhedsbevis efter 266b.
- Hvis nogen påstår, at Jorden er rund, så vil nogle måske føle sig krænkede, og det er krænkelsen, der er væsentlig i forhold til 266b.
- Om Erasmus Montanus kunne have siddet på anklagebænken som tiltalt efter 266b? Ja, det vil jeg tro, siger Lars Hedegaard.
Retsforfølger dem der peger på problemerne
Videre siger Lars Hedegaard, at sagen ikke har handlet om ham som person men om, at man retsforfølger de folk, der peger på, at der er et problem.
- Regeringen har med opbakning af Folketinget, naturligvis ikke kun denne regering og denne folketingssamling men også en række forrige, ført en politik, der har ført til en opsplitning af befolkningen i uforenelige parallelsamfund, og det tages der ikke stilling til, mens man retsforfølger dem, der peger på problemerne, siger Lars Hedegaard og fortsætter:
- Vi kan konstatere, at kvinder lever et usselt liv i seksuelt slaveri, men der gøres ikke noget ved det. Jeg har peget på islam og dermed muslimske forhold. Hvordan skal vi behandle det? Skal vi lukke øjnene for, at piger og kvinder kan risikere halshugning, stening, at blive begravet levende eller blive angrebet med syre?
International opbakning
Sagen mod Lars Hedegaard blev behandlet i Retten på Frederiksberg for præcis en uge siden. Tiltalte gav sin forklaring, tre vidner blev afhørt, anklageren og forsvareren procederede sagen og meget usædvanligt i en retssag valgte tiltalte at bruge sin ret til at få det sidste ord, inden dommeren erklærede retten for hævet.
Siden da har det ikke skortet med reaktioner i både den danske og den internationale presse.
- Jeg ved ikke, om det har haft nogen indflydelse på dommen, at der har været en så massiv international opbakning. Det tør jeg slet ikke udtale mig om. Men jeg kan glæde mig over de mange positive tilkendegivelser, jeg har fået.
- Jeg er blevet spurgt, om jeg for fremtiden vil holde min kæft. Det vil jeg ikke. Overhovedet ikke, slår Lars Hedegaard fast.
