Facebook har endnu en gang været ude med censurriven. Det er der intet nyt i, men denne gang er censuren mere påfaldende end sædvanlig: den ramte både min egen og Trykkefrihedsselskabets konto, hvor det samme opslag blev fjernet: en tegning af Trykkefrihedsselskabets satiretegner Niels Thomsen fra november sidste år, der forestiller en storskrålende Isam B. Følgeteksten til tegningen er: ”Isam Bachiri har netop fået godkendt en ny sang til Højskolesangbogen…” og teksten til Isam Bs sang lyder som følger:
”Skille-ma-dinke-dinke-du
skille-ma-Allah-Uh
hør på Isam Banjomus
jeg spiller nemlig nu.
Skille-ma-dinke-dinke-du
skille-ma-Allah-Uh,
kom og flæk et jødesvin,
det syn´s jeg, at du sku`!
Jeg hylder alle islams svende
og især Hamas,
der genner alle jøder sammen
for at gi´dem gas!
Skille-ma-dinke-dinke-du
skille-ma-Allah-Uh
bare det altså snart var…Ramadan!”
Det påfaldende er ikke bare, at det lige netop er dén tegning, der blev bortcensureret, mens en anden af Niels Thomsens satiretegninger af en Hamas-terrorist, der skyder en israelsk baby og sig selv gennem hovedet, får lov at blive liggende - ligesom tegningen, hvor Greta Thunberg iført t-shirt med påskriften ”Klima macht Frei” pisker en jøde i den bare ende, mens hun råber ”Climate justice from the river to the sea!”.
Det lige så påfaldende er, at Isam B selvsamme dag (17/1) har udtalt sig i Radioavisen på vegne af de ”over 400” ”fra musikbranchen”, der har skrevet under på en opfordring til at udelukke Israel fra Eurovisionen. Til Radioavisen sagde Isam B.: ”Så længe, der ikke er våbenhvile og så længe vi ikke kommer frem til en fredelig sameksistens, så mener jeg helt sikkert ikke, at de skal være med. Der skal vi stå op for menneskerettigheder. Vi skal stå op for det, vi mener, vi repræsenterer.”
Et på én gang indholdstomt og absurd udsagn, hvor Israel pålægges al skyld til alle tider for fraværet af fredelig sameksistens med en islamistisk terrororganisation, der skærer brysterne af israelske kvinder og putter babyer i mikrobølgeovne. Det er naturligvis nonsens, og dog er det stadig en langt mere afdæmpet Isam B, end da han – også i november sidste år – i P1 Debat sagde, at det var et spørgsmål om ”perspektiv”, når det kom til at betegne Hamas som en terrororganisation. En udtalelse han få dage senere slog søm i med udtalelsen: ”Hamas er ingen terrororganisation”.
Det fik ham i gevaldig modvind, for i november havde alle stadig Hamas´ grusomheder og bestialitet på nethinden, men siden er det gået som det plejer: Hamas´overgreb og nægtelse af at udlevere de israelske gidsler er veget for Israels fremfærd for at befri deres landsmænd i Gaza; og nu vil ”over 400” fra musikbranchen ikke have Israel med til Eurovisionen og Isam B er genoptaget i det såkaldt Gode Selskab i en grad, så han ikke bare udtaler sig på musikbranchens vegne, men også er sikret Facebook-censur af satire over ham og hans totalitært-islamistiske grundsyn.
Det hele er velkendt ad nauseam – og så er der alligevel sære, sproglige sprækker i det manifest, som de ”mere end 400” fra musikbranchen har offentliggjort. De proklamerer nemlig på en gang frejdigt og højtravende, at ”Som kunstnere og musikere ønsker vi at bruge vores stemmer til at stå op for vores palæstinensiske medborgere”.
Hvad mener de med ”palæstinensiske medborgere”? Hvis de mener palæstinenserne i Gaza, er der jo ikke tale om medborgere, for det forudsætter, at man er indbyggere i samme land. Hvis de derimod mener herboende palæstinensere, skulle de vel rettelig omtales som danske medborgere, men det gør de ”mere end 400” ikke. De skiller palæstinenserne ud fra resten af befolkningen og anerkender dem ikke som danskere.
Måske er formuleringen udtryk for en freudiansk fortalelse – måske er det bare udtryk for, at de ”mere end 400” ikke har begreb skabt om, hvad de selv siger. Begge dele er lige sandsynlige og udelukker heller ikke hinanden. I begge tilfælde svækker det ikke desto mindre deres kyske selvfedme.
Det kan de ”mere end 400” så fundere lidt over.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
