Hvis man vil have valide tal for den demografiske udvikling i Sverige og for immigrationen til landet, kan man bare slå op i Gunnar Sandelin. Den svenske socionom og journalist har beskæftiget sig så indgående med at dokumentere udviklingen, og har været så grundig og omhyggelig i sin forskning, at man ikke behøver at betvivle validiteten af hans tal og statistikker. De baserer sig nemlig på de svenske – respektive danske, norske og finske – myndigheders egne tal, så hvis der skulle være noget, der ikke stemmer, så er det myndighedernes fejl, ikke Gunnar Sandelins.
For nylig lagde han et kort foredrag på youtube, hvor han gennemgår de opdaterede tal for migrationen og herunder også nye tal for stigningen i anmeldelser for ”Hetz mod folkegruppe” (der svarer til vores racismeparagraf), som er steget fra 44 anmeldelser i 1990 til 2508 i 2018. Alt i alt en situationsrapport illustreret ved en sammensætning af offentligt tilgængelige tal fra svenske myndigheder.
Nu har Youtube fjernet videoen under henvisning til, at den er udtryk for ”had-retorik”
Det er jo hinsides absurd, at tørre tal, diagrammer og statistikker kan være hadefulde. Oven i købet hadefuld på en ”retorisk” måde. Og det ville være til at dø af grin over, hvis det ikke var fordi, det rent faktisk bliver accepteret i vide kredse, at nøgtern blotlæggelse af fakta kan være et udtryk for had.
Nu bliver censureringen af Gunnar Sandelins lille foredrag imidlertid endnu et eksempel på en udvikling, vi ville have forsvoret overhovedet kunne finde sted i et oplyst og vidensbaseret demokrati nemlig, at følelser får forrang for rationalitet. Det er ikke så længe siden, at det var en stående joke og udhængning af det hedengangne Fremskridtsparti, at citere partiets farverige medlem, Kristen Poulsgaard, for følgende udsagn: ”Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta!”.
I dag må vi betragte Poulsgaards udsagn som nærmest profetisk, for det er blevet helt comme il faut at afvise al rationalitet og tørre fakta, hvis den virkelighed de præsenterer føles sårende eller krænkende. Dermed tager vi de facto afsked med al videnskabelig udvikling og demokratisk debat, fordi krænkede eller sårede følelser altid kan trække offerkortet og nedlægge veto mod videnskab og information, der strider mod dagens følelsesbaserede, socialkonstruktivistiske dagsorden.
Vi ser det jo så mange steder: fra folkeskoler til universiteter, hvor underviserne får pålæg om ikke at tale kønsspecifikt af hensyn til LGBTQ-segmenter. I forlagsbranchen, der censurerer børnebogslitteratur og i politikernes årelange benægtelse af (muslimsk) kultur som årsag til manglende assimilation og stigende kriminalitet.
Alt sammen udtryk for, at den degenererede udgave af humanisme, som kommer til udtryk i misforstået hensynsbetændelse over for de krænkelsesparate, nu har sat sig til en kronisk sygdom og er blevet en vedtaget norm for, hvilke objektive fakta, det er tilladt at bringe til torvs.
Den gode nyhed er, at de krænkelsesparates tid ikke varer evigt, og at vi om føje år vil se hovedrystende tilbage på, hvor tåbelige vi var – og hvor hysterisk latterligt LGBTQ- og afrodansker-segmenterne mv. opførte sig. Den dårlige nyhed er, at vi ikke ved, hvor længe vi fortsat skal leve under dette åndsformørkede åg – og hvor megen viden og dannelse vi går glip af, mens vi venter.
Gunnar Sandelind oplæg kan (endnu) ses på Vimeo: https://vimeo.com/367090083
Efterskrift: Efter artiklen er skrevet har youtube reageret på SwebbTVs klager over censuren og har omgjort beslutningen, så Gunnar Sandelins foredrag igen kan ses på Youtube.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
