En formand og en fantastisk Sappho-kage
Symposiet bestod af en velkomst ved formand Lars Hedegaard, der ridsede omstændighederne omkring grundlæggelsen af Trykkefrihedsselskabet op:
I efteråret 2004 mødtes fem mennesker (Lars Hedegaard, Søren Krarup, Jesper Langballe, Max Stubgaard og filosoffen Kai Sørlander, red.) i et loftslokale på Christiansborg med den ambition at danne en forening, der ville forsvare ytringsfriheden. Ifølge Lars Hedegaard var der mange, der grinede af navnet Trykkefrihedsselskabet i 2004, men som formanden konstaterede:
"I dag er der ikke så mange, der griner. Til gengæld er der mange, der er sure!"
Ytringsfrihed med et glimt i øjet
Efter Lars Hedegaards indledning fulgte tre oplæg ved forfatterne Henrik Jensen, David Gress og Mikael Jalving. Efter hvert oplæg var der mulighed for at stille spørgsmål til talerne.
Henrik Jensen talte under overskriften "Frihedens betingelser" med udgangspunkt i sin bog Det ordentlige menneske om rettighedskultur versus pligtkultur.
David Gress (der også er medstifter af Trykkefrihedsselskabet, red.) talte om "Kristendommen og ytringsfriheden" og redegjorde for kristendommens nogen gange problematiske forhold til ytringsfriheden med afsæt i Galilei-sagen. Afslutningsvis plæderede David Gress for retten til at sige alt med tilføjelsen:
"Hvis vi er ordentlige mennesker, siger vi det med et glimt i øjet."
Frihed koster, man kan dø af det
Efter en kort pause, hvor der blev luftet ud i det varme lokale, indtog ytringsfrihedens flotteste forkæmper, historiker og kommentator Mikael Jalving, talerstolen. Jalving havde i dagens anledning iført sig et slips.
Under overskriften "Frihed eller døden" talte Mikael Jalving om pressefrihed og sin og Lars Hedegaards ny bog Frihedens væsen: Fra Perikles til Hirsi Ali , en antologi bestående af kendte og mindre kendte tekster om frihed fra 2.500 års verdenshistorie.
Om frihed sagde Mikael Jalving blandt andet:
"Frihed er altid aktuel om ikke andet, fordi den altid har fjender, der vil den til livs" og videre:
"Frihed koster, man kan dø af det."
Desuden redegjorde Mikael Jalving for, at frihed historisk set er blevet til i (teologiske) modsætninger, og når den har været under pres:
"Det er først, når friheden er truet, vi forstår, hvad den betyder."
Luthers betydning
Efter Mikael Jalvings oplæg fulgte dagens dramatiske højdepunkt, da Søren Krarup, hvis hjerte, som det er de fleste bekendt, banker hårdt og vedvarende for Luther, gik i rette med Jalving.
Mikael Jalving var godt nok en "hædersmand", men Jalvings manglende forståelse for Martin Luthers betydning i forbindelse med "Frihedens væsen" var "rent ud sagt dilettantisk". Søren Krarup fandt måske yderligere anledning til at fremhæve Martin Luthers betydning, da det netop 31. oktober var præcis 492 år siden, at Luther bankede sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg, hvilket blev startskuddet på reformationen.
Mikael Jalving replicerede, at Martin Luther var repræsenteret i Frihedens væsen, men at han med bogens tekstudvalg ønskede at præsentere flere tilgange til frihedsbegrebet herunder katolske og calvinistiske og ikke kun den lutherske. Desuden mente Mikael Jalving, at Frihedens væsen enten var blevet en meget tynd bog, hvis kun bogens udvalg af Luther-tekster skulle have været med, eller en meget tyk bog, hvis Luthers samlede værker skulle have udgjort bogens indhold.
Efter denne markering af standpunkter valgte de to implicerede at lukke disputten om Luthers betydning og uden at tillægge den mindelige lukning af en disput på en festdag overdreven betydning, kan man rimeligvis tolke denne mindelighed som en karakteristik af Trykkefrihedsselskabet:
Det er ikke det, der skiller, der er det væsentlige for selskabets medlemmer, men det, der samler.
Herefter var der cava og kage og et kulinarisk festmåltid ved Claus Bergmann Gether til de mange fremmødte.
Læs også Snaphanens reportage fra fødselsdagsarrangementet og Document.no's omtale Takk Danmark!
Se endvidere Nicolai Sennels' interview med Trykkefrihedsselskabets næstformand Katrine Winkel Holm
