"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Trykkefrihedsselskabet: Fri Debat er velkommen som medgallerister til Dan Park-udstilling

14. oktober 2014 - Artikel - af Trykkefriheds redaktion

Det er jo så oplagt at forene kræfterne, når vi nu kæmper for samme sag, lyder begrundelsen.

Fri Debat har de seneste dage udfoldet store bestræbelser på at kunne få lov at vise Dan Parks billeder på Københavns Rådhus. Det skulle ske ved en tre timer lang udstilling fredag den 17. oktober, der primært skulle rette sig mod publicister.

Meget tyder imidlertid på, at projektet ikke kan gennemføres.

Derfor har Trykkefrihedsselskabet besluttet at tilbyde Fri Debat, at organisationen kan være medarrangør af den udstilling af Dan Parks forbudte billeder, som Selskabet lige nu er ved arrangere i samarbejde med kunstneren Kristian von Hornsleth.

”Vi har jo i medierne kunne følge, at Dan Parks sag også ligger Fri Debat meget på sinde, så derfor er det helt naturligt, at tilbyde Fri Debat muligheden for at kunne udstille Dan Parks billeder” siger Trykkefrihedsselskabets formand, Katrine Winkel Holm.

”Det er jo så oplagt at forene kræfterne, når vi nu kæmper for samme sag.”

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg