Vi besluttede at gøre det så enkelt som muligt: Vi ville forsvare ytringsfriheden, uanset hvor den er truet, og uanset, hvem, der truer den. Og så henviste vi i den forbindelse til den glimrende danske grundlov. Det var helt bevidst, at vi undlod alt muligt andet i vores formål: F.eks. tolerance og sød forståelse mellem nationer, kulturer og religioner. Dialog, kommen hinanden ved, afstandtagen fra had og lignende.
Hvis man står over for mennesker, der vil fratage en sin ytringsfrihed, er det vel menneskeligt forståeligt, at man ikke just nærer de varmeste følelser for vedkommende. Det har vi jo gentagne gange oplevet i Danmark. F.eks. kan jeg mindes situationer, der tydede på, at socialister var grundigt sure på borgerlige og omvendt. Ville det hjælpe med en tværpolitisk forening, der gik ind for, at politisk uenige skulle elske hinanden og komme hinanden ved?
De fem mænd fra Christiansborg besluttede, at foreningens navn skulle være Trykkefrihedsselskabet. Navnet tog vi fra den forening, der indtil Grundloven af 1849 forsøgte at værne om den begrænsede ytringsfrihed, der havde eksisteret indtil da.
De første par år blev der grinet en del af dette mærkværdige navn, som jeg er sikker på, ville have fået enhver reklamemand til at vende sig i sin grav.
I dag er der ikke så mange, der griner.
Vi prioriteter islam
Til gengæld er der mange, der er blevet sure. Det har vi blandt andet set eksempler på den seneste tid. Det er for galt, siger vore kritikere, at vi gør så meget ud af den trussel mod ytringsfriheden, der kommer fra islam. Det er også forkasteligt, at vi har forsvaret ytringsfriheden for mennesker, som alle anstændige, der læser Politiken og lytter til Danmarks Radio, må vide er onde. F.eks. Geert Wilders, der nu er blevet til det store dyr, som de gode ikke kan have noget at gøre med.
Over for den slags angreb har vi til stadighed fremholdt, at vi for det første prioriterer. Hvis de, der påstår at tale i islams navn, for tiden udgør den største og mest umiddelbare fare for ytringsfriheden, så er det naturligvis dem, vi her og nu må vende front imod. Det betyder naturligvis ikke, at ytringsfriheden ikke har andre fjender, men det betyder lige præcis, at vi må prioritere, fordi vore kræfter og ressourcer ikke er ubegrænsede. Hvordan kunne man ellers tage os alvorligt? Og for det andet, så forsvarer vi ikke enkeltpersoner, fordi vi som forening elsker deres politik, men fordi der er nogen, der vil fratage dem deres ytringsfrihed, f.eks. ved at ville slå dem ihjel.
Så enkelt er det for os, men åbenbart ikke for vore kritikere, som i øvrigt kan være udmærkede mennesker.
Søster-aktiviteter
Hvordan er det så gået med os?
Det er gået over al forventning. Som man i dag kan se af denne talrige forsamling, har vi fået mange medlemmer og støtter, således at vi i dag er Danmarks suverænt største forening til forsvar af ytringsfriheden.
Vi har fået to søsteraktiviteter: Det uforlignelige internettidsskrift Sappho, der også oplever stigende besøg, og som især på det seneste har stået for de nyheder, der har rykket i den danske debat.
Hertil er kommet Trykkefrihedsselskabets Bibliotek, der siden starten har udsendt en stribe af glimrende og tankevækkende bøger, og som netop i dag publicerer bogen ”Frihedens væsen: Fra Perikles til Hirsi Ali”, hvormed Biblioteket har ønsket at fejre Trykkefrihedsselskabets femårsdag.
Vi – dvs. alle tre søstre – har i de forløbne år udvist en rasende aktivitet, og det agter vi at fortsætte med så vidt vore kræfter rækker.
Internationale organisationer
Heldigvis er der nu andre i den store verden, der vil være med. Den 1. januar i år opstod Det Internationale Trykkefrihedsselskab, som vi forestiller os, skal være en slags paraplyorganisation over forhåbentlig en række nationale Trykkefrihedsselskaber. For en måned siden dannedes således et canadisk Trykkefrihedsselskab, og jeg er netop hjemkomet fra USA, hvor vore kammerater for tre dage siden besluttede at oprette et amerikansk Trykkefrihedsselskab. Flere er på vej.
Jeg mener, at vi her i Danmark kan være stolte over, at disse nye organisationer anerkender det danske Selskab som deres moderorganisation og har overtaget vores formålsparagraf.
Den vestlige civilisation på spil
Men det er sandt at sige også nødvendigt, at vi får en tilstedeværelse på den internationale scene. Det er her, ytringsfrihedens fjender optræder, og det er her, de skal møde ytringsfrihedens forsvarere.
Det bliver en svær kamp, men vi har ikke noget alternativ. Og vi agter at vinde denne kamp.
Det kan af og til se sort ud, men vi har en pligt til at være optimistiske. For det er intet mindre end hele den vestlige civilisation, der står på spil.
Og med disse bemærkninger, vil jeg byde jer alle sammen velkommen til dette symposium.
