Filmen bygger på den iransk-franske forfatter og journalist Freidoune Sahebjams bog Femme lapidée fra 1990. I 1994 kom bogen i engelsk og dansk udgave. Det var herhjemme forlaget Rosinante, der udgav den under titlen De stenede hende i Else Hennebergs oversættelse.
Filmens klimaks er en omtrent tyve minutter lang scene, der viser steningen af Soraya, der er blevet dømt for utroskab - en utroskab hun i øvrigt ikke har begået. Men hun dømmes til døden i den lille landsby, der i den virkelige verden ligger i Iran, ikke langt fra den pakistanske grænse.
Sahebjam beholdt sin viden om præcis hvilken landsby der var tale om, for sig selv. Han hørte om den forfærdelige begivenhed, da han illegalt var i Iran på arbejde for ugemagasinet Paris Match. Han var egentlig kun i landsbyen, fordi han ventede på den guide, der diskret skulle bringe ham tilbage over grænsen.
Skønt han var iført iransk klædedragt var det, som Sahebjam skriver i forordet til den engelske udgave af sin bog, "ganske klart at jeg ikke var fra egnen". Som i filmen var det i den virkelige verden Sorayas tante, der betroede sig til ham. Sahebjam vendte efter aftale med tanten tilbage til landsbyen ved en senere lejlighed, under dække af at han var hendes nevø, der tilbragte ferien i landsbyen. Her fik han fortalt den fulde historie om den forbrydelse, der var blevet begået mod Soraya. Om hvordan landsbyens mænd stenede hende til døde.
Selv uden filmens billeder er bogens præcise beskrivelse af, hvordan Soraya ender sit liv på torvet i den lille by, efter at være gravet ned i et hul og efter at der omhyggeligt er reciteret fra koranen, omtrent ikke til at bære at læse. Men straffen døden ved stening rammer i det 21. århundrede stadig kvinder - og nogle mænd - i Iran, Nigeria og Somalia, så her citeres fra De stenede hende:
"Midt i kredsen var Soraya langsomt ved at udånde. Hendes hoved og overkrop var efterhånden kun én bunke råt kød. Den skrålende hob kastede sig over sit offer. Ringen havde lukket sig om hende. Hovedbunden var kun ét frygteligt sår, kæben var brækket, øjnene og næsen sprængt itu. Hovedet hang grotesk, som en karnevalsmaske, ned på det der var tilbage af hendes højre skulder.”
Læs mere om filmen i Sapphos tidligere artikel
