Den populære tyske tv-journalist, Eva Herman, indledte i 2006 et opgør med feminismen. Det førte til en mediesmædekampagne imod hende og til hendes fyring året efter.Nu har hun skrevet en bog om sin tur i mediemøllen, om mediernes magt og hendes egen karrieremæssige rutsjetur: ”Sandheden og dens pris”. Alex Ahrendtsen fortæller historien om Eva Herman og feminismekritikkens pris.
Eva Herman: Die Wahrheit und ihr Preis. Meinung, Macht und Medien, Kopp Verlag 2010, € 19,95
Sandhedens pris
Eva Herman er Tysklands modigste kvinde. Den, der husker debatten fra 1993 om den tyske forfatter Botho Strauss og hans artikel Anschwellender Bockgesang forstår hvorfor
I modsætning til Botho Strauss’ dunkle ord skriver Eva Herman uden omsvøb om familien, dyder, køn og traditionelle værdier, mens hun leverer et nådesløst angreb på 68-generationen, beretter om statens stigende indgreb mod familien og problematiserer Mannweiber (mandhaftige kvinder) og Softies (bløde mænd).
Det gør man ikke ustraffet i Tyskland. I bogen Die Wahrheit und ihr Preis. Meinung, Macht und Medien (Sandheden og dens pris. Meninger, magt og medier) fortæller hun om mediernes og offentlighedens behandling af hende.
Men først skal vi se på, hvordan det kom så vidt, at en feteret medietrold, der havde engageret sig i modstand mod nazister, Laut gegen Nazis, selv blev genstand for nazismebeskyldninger og en heksejagt, der er uden sidestykke i det moderne Tyskland, for ellers forstår man ikke baggrunden for bogen.
Kvindefrigørelsen en fejltagelse?
Eva Herman var Tysklands populæreste tv-værtinde og en afholdt nyhedsoplæser i fjernsynsstationen ARD’s Tagesschau. Sideløbende med sin mediekarriere var hun begyndt at skrive bøger, både romaner og faglitterære udgivelser som fx vigtigheden af at amme sit barn.
I 2006 offentliggjorde hun en artikel til tidsskriftet Cicero med titlen Die Emanzipation – ein Irrtum? (Kvindefrigørelsen – en fejltagelse?). Hendes anliggende var, at tyskerne var ved at uddø på grund af de lave fødselstal, og at feministerne og kvinderne selv havde skylden, fordi de tvang sig til at konkurrere med manden i stedet for at tage sig af familien. (Artiklen fik i øvrigt en glimrende omtale på dansk i 2007 af Kit Louise Strand i Information.)
Det var af flere grunde hård kost for offentligheden. Eva Hermann var gift for fjerde gang, havde fået et barn som 37-årig og var karrierekvinde. Hun berørte desuden et tabu: Familien og kvindens plads.
En hidsig debat var født, og hun blev angrebet af bl.a. Alice Schwarzer, Tysklands førende barnløse feminist, der opfordrede Eva Hermans arbejdsgiver, tv-stationen NDR, til at fyre hende, hvilket de ikke gjorde i første omgang.
Oven på debatten fulgte en meningsmåling med et lille flertal i befolkningen, der støttede hende. Målingen viste samtidig, at 55 % af kvinderne ønskede en konservativ rolle for kvinden. Lavtuddannede bakkede hende op med 76 %, mens 64 % af de højtuddannede afviste hendes påstande. (Kilde)
Eva-princippet
Samme år fulgte hun op på artiklen med sin bog Das Eva-Prinzip. Für eine neue Weiblichkeit (Eva-princippet. For en ny kvindelighed), der er skrevet sammen med Christine Eichel. Bogen blandede personlige erfaringer med forskning og historie og kastede Tyskland ud i en rasende debat.
Bogen er et fascinerende og lidenskabeligt generalangreb på feminismen og modernismens opfattelse af mand og kvinde, børn og ægteskab. Et opråb til kvinderne om at vende tilbage til den oprindelige kvindelighed. Et forsvar for omsorg, børn, bløde værdier og en påmindelse til kvinderne om ikke at konkurrere på mandens vilkår.
Samtidig opfordrede hun kvinderne til at få børn, mens de endnu kunne. Bogen var et ærligt opgør med sig selv, karriere og selvrealisering og blev derfor en bestseller med over hundredtusind solgte eksemplarer. Hun modtog tusindvis af læserbreve fra kvinder, der støttede hende.
Man anklagede hende efterfølgende for at ville genindføre Hitlers Mutterkreuz (Naziregimets Moderkors som belønning for mange børn) og forsøgte at gøre hende til nazist.
Noahs ark
Året efter i 2007 udkom Das Prinzip Arche Noah. Warum wir die Familie retten müssen (Noahs ark-princippet. Hvorfor vi må redde familien). Den fortsatte det konservativt kristne forsvar for familien og angrebet på selvrealiseringen, feminismen og den moderne singlekultur med personlige beretninger understøttet af henvisninger til forskningen.
Kvinderne havde ifølge Eva Herman mistet deres værdighed på grund af kævlerier og deres ukvindelige optræden. Hun gik i kødet på den borgerlige regerings familiepolitik, der ikke var politik for familien, men snarere politik for samfundsøkonomien.
Hun kritiserede kønsmainstreamingen (gender mainstreaming), der gør køn til en social konstruktion. (Kønsmainstreaming er øvrigt ifølge forfatteren Leny Malacinski en del af både den danske regerings og Københavns Kommunes ligestillingspolitik.)
Samtidig dristede Eva Herman sig til at sammenligne 68’ernes kvindekamp mod familien med Nazistysklands. Nazisterne gjorde som bekendt alt for at nedbryde familien. Mødrenes opgave var at føde soldater. Familie- og moderbindinger gjorde dem til dårligere soldater. Derfor måtte familien ødelægges.
Dertil kom, at hun beskrev, hvordan socialismen og kommunismen opløste familien og citerede Karl Marx, Friedrich Engels og andre socialister for deres angreb på familieværdierne.
Skandalen
Endnu en gang stjal hun alle overskrifter. Især efter bogens præsentation ved et pressemøde i Berlin, hvor 30 journalister fra Tysklands førende medier var til stede. Bogens forlægger læste op fra bogens efterord, hvor Eva Herman imødegik alle nazibeskyldningerne ved at tage afstand til enhver form for ekstremisme og nazisme.
29 ud af 30 journalister så da heller ikke noget fordækt ved pressemødet. Men en kvindelig journalist fra Hamburger Abendblatt ville det anderledes. Hun skrev i en artikel dagen efter, at Eva Herman ved mødet havde lovprist naziregimets familiepolitik, hvilket var en infam løgn.
Nu rullede lavinen. Eva-princippet blev omdøbt til Eva-Braun-princippet efter Hitlers elskerinde. Hun blev fyret fra NDR som tv-værtinde, og en smædekampagne blev sat i gang, mens hun fortvivlet forsøgte at få fortalt medierne, at hun faktisk havde sagt det modsatte.
Lemminger
Herved er vi endelig nået frem til Die Wahrheit und ihr Preis, som fortæller historien om den lemmingeagtige smædekampagne, anført af rødglødende feminister og journalister, der ikke er interesseret i at komme til bunds i sagen, men som nøjes med at skrive af efter hinanden.
Det er fascinerende at læse, hvordan en så erfaren journalist som Eva Herman kan ende i nazifælden, hvorfra man næsten ikke slipper ud igen. Bogen beretter om de talrige sagsanlæg, hun indleder og vinder over mediegiganter som dpa, Axel-Spinger-Verlag o.a.
Men Die Wahrheit und ihr Preis er knap så velskrevet og gennemarbejdet som de to forrige. Især første halvdel svinger meget i kvalitet. Der er mange gentagelser, og den skæmmes af meget private beskrivelser af hendes sindstilstand under hele forløbet.
Bogens absolutte højdepunkt er den minutiøse beretning om det nu legendariske Johannes B. Kerner talkshow den 9. oktober 2007 (hele den timelange udsendelse klik her …) hvor Eva Herman bliver smidt ud af udsendelsen efter i 50 minutter at være blevet udsat for underlødige angreb af værten, af en professor i historie, af en komiker, en skuespiller og en tidligere tv-værtinde.
I udsendelsen anklager de hende blandt meget andet for at bruge nazibegreber, fordi hun om pressen havde sagt, at den var ensrettet (gleichgeschaltet). Gleichschaltung er oprindeligt et fagudtryk om elektriske kredsløb, men nazisterne brugte det senere som begreb for harmoniseringen af parti og land. Det bruges dog stadig i det tyske sprog i andre sammenhænge.
Hun forsøger at bringe lidt fornuft ind i diskussion ved sarkastisk at påpege, det svarer til, man i nazitiden byggede motorveje, som vi stadig kører på. Ved denne sammenligning bliver de tilstedeværende rasende og tvinger den rådvilde vært til at sende hende ud.
Episoden udløser en seerstorm til forsvar for Eva Herman og fører til dannelsen af en forening til forsvar for ytringsfriheden, Medie Quo Vadis.
Afsluttende ord
Die Wahrheit und ihr Preis er ikke opmuntrende læsning. Kan det ske for en person som Eva Herman at blive erklæret persona non grata og udsat for en smædekampagne, kan det ske for alle. Eva Herman ser dog lyspunkter i den moderne internetteknologi, der gør det muligt for enhver at være sin egen journalist.
Der var meget få personer, der støttede Eva Herman offentligt, deriblandt hendes schweiziske forlægger fra Pendo Verlag (nu ejet af tyske Piper Verlag), formanden for de tyske katolikker (Forums Deutscher Katholiken) Hubert Gindert, og journalist Arne Hoffmann, der udgav en bog om hele sagen. Dertil kom de mere end 45.000 mennesker, der skrev til hende, og den massive seerstorm, som både ZDF og NDR blev udsat for.
Die Wahrheit und ihr Preis blev pænt omtalt i FAZ. Boulevardbladet Bild, hvis søndagsudgave i sin tid havde defameret Eva Herman og efterfølgende tabt en retssag til hende, offentliggjorde dele af bogen i fire avisudgaver.
I dag er Eva Herman (sammen med bl.a. Udo Ulfkotte) tilknyttet Kopp Online, hvor hun skriver artikler og leverer fjernsynsnyheder i den kendte og saglige Tagesschau-stil. Kopp Online er både forlag, tidsskrift og nyhedsmedie og kan måske bedst sammenlignes med Trykkefrihedsselskabets aktiviteter.
Jeg kan i øvrigt anbefale Anders Raahauges fremragende JP-interview med Eva Herman fra 2007.
Læs mere om Eva Hermann på www.eva-herman.de, www.familyfair.de og www.die-wahrheit-und-ihr-preis.de
