Deadline havde i anledning af 30 års-jubilæet for Murens fald, den 9. november 2019 inviteret gæster i studiet til at drøfte tiden både før og efter den glædelige begivenhed.
En af gæsterne var den umiddelbart sympatiske 44-årige tyske bestseller-forfatter, Daniel Kehlmann, der skulle medvirke til at kaste lys over ”de indre tyske spændinger og landets rolle som den diskrete bastion for det liberale demokrati”, som studievært Niels Krause-Kjær formulerede det i introen.
Daniel Kehlmann fik sit gennembrud i 2005 med den vidunderlige bog, Die Vermessung der Welt (Opmålingen af verden) om de to meget forskellige tyske videnskabsmænd, Alexander von Humboldt og Carl Friedrich Gauss og deres møde i Berlin.
Men at være den bedst sælgende tyske skønlitterære forfatter de sidste tredive år er ikke nødvendigvis forudsætningen for at kunne udtale sig særlig indsigtsfuldt om udviklingen i vores naboland. Uden at ville fornærme nogen svarer det til, at vi i Danmark brugte Jussi Adler-Olsen som en oplagt gæst til at udtale sig om tiden før og efter Muhammed-krisen alene fordi han har solgt flest bøger.
Kehlmann selv undskyldte undervejs i interviewet for sin ”ufuldendte, vestlige viden” og det var en indrømmelse, der havde noget på sig.
Forfatteren, der for tiden bor i USA, kunne berette om centrum-venstre/venstreorienterede amerikanere, der nu kommer til Tyskland, ”fordi de er bekymrede over fascismens fremgang i USA”.
Denne politisk umodne udtalelse burde naturligvis have fået studieværten til at spidse ører og lade en enkelt bemærkning falde, men den fik lov at stå uimodsagt. Og nu handlede det selvfølgelig også om Tyskland.
Det havde ellers været meget interessant at få uddybet, hvilke tegn på fascisme Kehlmann og de omtalte amerikanere så: Var det den omstændighed, at den politiske elite blandt Demokraterne – til dels med hjælp fra højtstående embedsmænd indenfor FBI og det amerikanske justitsministerium - tre år inde i den nuværende præsidentperiode endnu ikke har accepteret det demokratiske valg af Trump, men med alle midler har prøvet – og stadig prøver på - at få ham afsat?
Kunne det være de amerikanske Tech-giganters undertrykkelse af ytringsfriheden på de sociale medier, som Kehlmann og hans ligesindede havde i tankerne? Eller den politiske korrekthed og ensretning i medier, underholdningsbranche, på uddannelsesinstitutioner – ikke mindst akademia - som de anfægtedes af - måske den udtalte brunskjorte-adfærd hos Antifa og andre venstreorienterede grupperinger, der rykker ud og hærger og udøver vold, når Trump-støtter ifører sig en MAGA-hat og konservative debattører inviteres ud på amerikanske colleges?
Daniel Kehlmann var fornuftig nok til at forholde sig en anelse forbeholdent i forhold til sine amerikanske venners næsegruse beundring for Tyskland generelt og Angela Merkel i særdeleshed: Tyskland blev hos dem, fortalte han, opfattet som et forbillede på en åben, liberal stat og den tyske kansler ”som en slags superhelt”. At de nødvendigvis måtte opfatte hende således overrasker ikke:
Tyskland vedtog i 2018 en lov, der påbyder administratorer at fjerne hadsk tale hurtigt fra sine hjemmesider, medmindre man er villig til at betale en bøde på op mod 50 mio. Euros.
Og i en tale i sidste uge i Det tyske Industri- og Handelskammer argumenterede Angela Merkel for, at den tyske regering kan og bør sætte foden ned for uretmæssig brug af ytringsfriheden for at bevare samfundet frit: (…) ”Men ytringsfrihed har sine grænser”, sagde hun. ”Disse grænser begynder hvor hadsk tale bliver delt. De begynder hvor medmenneskers værdighed bliver krænket”.
Det er naturligvis vand på venstrefløjens mølle, men har ikke meget med ytringsfrihed at gøre: Hvad der opfattes som hadsk tale af den tidligere østtysker, der satte hele sit politiske renommé over styr ved i 2015 overmodigt at lukke godt en million immigranter ind i vores naboland, deles ikke nødvendigvis af det store antal unge piger, der nytårsnat nogle måneder senere blev seksuelt forulempet i Köln.
Hadsk tale er en subjektiv størrelse, som USAs Founding Fathers var kloge nok til også at lade omfatte af den amerikanske forfatnings 1st Amendment. Den erkendelse mangler Kehlmann og hans amerikanske venner at komme til. Og Angela Merkel.
