Men allerede inden det vidtrækkende lovforslag er vedtaget, tyder det på, at Facebook har internaliseret tankegangen bag forslaget.
Facebook, der er verdens største sociale medie med halvanden milliard aktive brugere, har den seneste tid været under pres på forskellige fronter. I kølvandet på valgsejren til Donald Trump kom der fokus på fake news. Ifølge kritikere af Trump var netop muligheden for at sprede falske nyheder via Facebook en afgørende faktor i forbindelse med den amerikanske præsidentvalgkamp og Trumps overraskende sejr. Facebooks administrerende direktør Mark Zuckerberg udtalte, at man ville se på problematikken, og kritikken har nu ført til, at Facebook i begyndelsen af marts introducerede et værktøj, så amerikanske brugere kan markere nyheder som falske.
I Tyskland har den socialdemokratiske justitsminister Heiko Maas fremsat et lovforslag, der skal nedbringe antallet af ytringer på de sociale medier, der kan kategoriseres som "fornærmelse, karaktermord, injurier, offentlige opfordringer til strafbare handlinger, hetz mod folkeslag og trusler". Fjernes sådanne ytringer ikke inden ét døgn, vanker der drakoniske bøder.
Allerede i september 2016 mødtes den tyske forbundskansler Angela Merkel og Mark Zuckerberg fra Facebook ved et udviklingsmøde i FN i New York. Ved mødet, hvor Merkel havde glemt at slukke for sin mikrofon, spurgte hun - ifølge den amerikanske tænketank Gatestone Institute og The Washington Post - Mark Zuckerberg, "hvad man kunne gøre for at standse de antiimmigrationsopslag, som bliver skrevet på Facebook." Merkel spurgte desuden "om det var noget, han (Mark Zuckerberg, red.) arbejdede på, og han forsikrede hende, at det var det."
Hvordan Facebook helt specifikt griber ting an, er det umuligt at få svar på, da virksomheden er notorisk lukket i forhold til at oplyse offentligheden og medierne om initiativers nærmere praktiske udmøntning. Således har Facebook nægtet at kommentere på introduktionen af det værktøj, som de amerikanske brugere skal anvende, når de anmelde falske nyheder. Ofte henviser Facebook til sine såkaldte fællesskabsregler. Men de er svært gennemskuelige, fordi reglerne er meget bredt formuleret. Derfor kan der kun blive tale om spekulation, hvis man gør sig overvejelser i retning af, at Facebook synes at have skruet op for censuren af brugernes ytringer. Men tre episoder i løbet af få dage synes at understøtte iagttagelsen.
Terrorsatire udløser karantæne
I første omgang fik undertegnede 30 dages karantæne af Facebook for at have postet en satirisk billedcollage som kommentar til terrorangrebet i London. Da jeg tidligere havde publiceret et andet fotografi fra terrorangrebet i London, synes det altså ikke at være det grafiske indhold, der var årsag til karantænen, men derimod brugen af den hijabklædte muslimske kvinde, der taler i telefon. Facebook mener åbenbart, at terror, en hijabklædt kvinde og satire er en cocktail, der ikke må bringes i spil på det sociale medie.
Tre dage senere fik jeg yderligere 30 dages karantæne for i en kommentar til Onur Ay i en debat om terrorangrebet i London at have skrevet "jeg er ikke det mindste vred, jeg konstaterer fuldstændig afslappet, at vi skal begynde at smide muslimer ud af europa i stort antal" og "vi andre bliver fysisk dårlige af den død og ødelæggelse muslimer spreder i europa".
"Vi har fjernet opslaget nedenfor (de citerede sætninger ovenfor, red.), fordi det ikke overholder Facebooks fællesskabsregler," oplyste Facebook.
Fødselsdagstak censureret
På sin 75 års fødselsdag 21. marts blev den kendte rødstrømpe, journalist og forfatter Ulla Dahlerup også censureret af Facebook. I en fødselsdagstaksigelse på sin Facebook profil skrev Ulla Dahlerup:
“Kære alle sammen. Tusind tak for gode ord og hilsner på min 75 års fødselsdag. Tænk at have fået lov til at leve i trekvart århundrede - og uden at være blevet gak i låget. Jeg er taknemlig.
Lidt eftertanke: Hvad skyldes de store positive forandringer, der har fundtet sted over dette lange tidsrum?
Ændringerne skyldes ikke årtiernes politikere, men de enorme teknologiske forandringer og lægevidenskabens fremskridt.
Tilbageskridtet skyldes den fortsatte masseindvandring fra Mellemøsten og Afrika, som har påtvunget os i Europa enorme byrder og uløselige problemer. År efter år tales der om, at integrationen er slået fejl, så nu gør vi sådan og sådan - og nye gode statspenge smides efter dårlige. Hvornår tør tidens magthavere indse , at masseindvandringen er en kolossal historiske fejltagelse, der er begået imod os europæere?
Det muslimske folkeslag kan ikke integreres i Vesten, deres hjerner og kulturmønster er klistret ind i islams middelalderlige syn på verden og på dem selv. Men mist ikke modet, gode venner. Ingen ideologi lever evigt, heller ikke den multietniske. Med masser af venlige hilsner fra det hule træ i Charlottenlund Skov på en hundeluftnings - tur, Ulla (Ulla Dahlerup, red.)."
Det blev af Facebook takseret som en overtrædelse af fællesskabsreglerne, og opslaget blev fjernet.
Redaktør på Information: Intet problem
Man skulle mene, at censur af lovlige ytringer kunne bekymre personer, der opfatter sig som forsvarere af det frie ord. Men åbenbart ikke når det gælder Dagbladet Informations redaktør Niels Ivar Larsen. I en debat på Facebook om censuren af Dahlerup skriver Niels Ivar Larsen:
"Jeg har aldrig haft det problem (Facebook censur af ens ytringer, red.). Aldrig! Så mon ikke vi er ude noget med facon og form her, snarere end indhold?"
Kasper Friis replicerer:
"At du aldrig har haft et problem kan skyldes så meget forskelligt - måske ligefrem, at du ikke rykker ved noget, Niels Ivar Larsen. Men, at nogen så let rammes af Tankepolitiet, er da et problem? Det må du vel medgive?"
Niels Ivar Larsen svarer:
"Facebook må jo suverænt bestemme over deres medie. Det kalder jeg ikke tankepoliti. Især da ikke når man faktisk kan ytre sig kritisk uden at blive udelukket. Som jeg kan. Måske rykker det faktisk mere ikke at forfalde til billige og monotone provokationer."
Jeg stiller herefter Niels Ivar Larsen følgende spørgsmål:
"Mener du vitterligt, at Ulla Dahlerup's tekst skal føre til censur fra Facebooks side?"
Niels Ivar Larsen svarer:
"Jeg ville ikke selv censurere den væk. Men det er ikke sådan, at man kan kræve noget af Facebook. Det er et privat selskab med suveræn selvbestemmelse over indhold på sin platform."
Niels Ivar Larsen var på et tidspunkt medlem af Lars Vilks Komiteen. Efter terrorangrebet mod komiteens møde i Krudttønden løb han af pladsen. Forløbet er beskrevet i journalist Helle Merete Brixs bog Gud og Profeten tilgiver ikke. Niels Ivar Larsen er i dag medlem af netværket Fri Debat.
