Pengehistoriens afslutning?
Overlever euroen i sin nuværende form? Hvor længe? Og i hvilken form? Det første spørgsmål er let at besvare afvisende. De sidste er noget sværere. Men at euroen befinder sig i en dødskrampe, er åbenlyst for enhver.
Euroen vil med sikkerhed gå over i den nyere tids historie som en af de største fejltagelser – og løgne. Med bulder og brag fejrede man euroen som udtryk for "historiens ophør" - lidt inspireret af den amerikanske historiker Fukuyamas "end of history".
Euroen skulle være europæisk pengehistories afslutning. Kronen på værket i en historie præget af op- og nedture, inflation, deflation og stagflation samt guldstandard og Bretton Woods.
Euroen skulle være udtryk for et punktum og samtidig indgangen til en ny europæisk æra, præget af harmoni, samarbejde og stadig tættere politisk integration mellem landene. Og en ny æra uden grænser for europæerne.
Valutaer udtryk for europæisk forskellighed
Men man glemte, at Europas virkelighed stadig er et kludetæppe af ældgamle nationalstater. Lande med vidt forskellige identiteter og kulturer - og med vidt forskellige mentaliteter. Ikke mindst på det økonomiske område.
D-marken var sej og stærk - den afspejlede mentaliteten i efterkrigstidens sparsommelige og flittige forbundsrepublik. Liren var ustabil og svag som den italienske økonomi.
Drakmens værdi tog sine rutsjeture i takt med grækernes notoriske overforbrug, korruption og uorden.
Således var de nationale valutaer udtryk for den europæiske forskellighed, som EU-bureaukraterne altid har hadet som pesten.
Euroen fejede med en nonchalant bevægelse alle disse forskelligheder ind under det blå-gule gulvtæppe. Højkonjunkturen brølede af sted. Ledigheden var næsten ligeså lav som renten, og følelsen af rigdom kastede stater, borgere og banker ud i de dristigste spekulationer.
Det er klart, at euroen i begyndelsen var en succes. Men den opmærksomme iagttager kunne allerede pege på problemer i begyndelsesfasen - eksempelvis at landene fik lov til at køre med større budgetunderskud end nedfældet i konvergenskravene.
Men fordi økonomierne samlet set voksede, kunne selv disse små blinkende alarmknapper slukkes og ignoreres.
Græsk kollaps
Lige indtil det hele endte med et brag. Pludselig viste euroen sig at være en spændetrøje. Tag nu Grækenland. Landet befinder sig i en historisk ulykkelig situation.
Grækernes vrede over nedskæringer af pensioner og lønninger til offentligt ansatte førte i fjor til et fysisk angreb mod en græsk minister, som fik tæsk på åben gade.
Man forstår godt, at grækerne føler sig ført bag lyset. Inkompetente græske politikere førte ikke alene EU bag lyset med deres groft svigagtige budgetter for at komme med i euroen - nej, de forrådte deres egne borgere.
I Grækenland tjente en ansat ved landets jernbaner i gennemsnit 65.000 euro om året.
Ja, de græske jernbaner var så dyre i drift, at man i landet, hvor matematikken blev opfundet, regnede ud, at alle passagerer kunne befordres med taxa for den samme pris.
Det græske skolesystem skrabede bunden i EU, men kostede fire gange mere end det finske, hvis elever udgør den absolutte top i PISA-undersøgelserne. Pensionsalderen var 55 år for mænd og 50 år for kvinder.
Korruptionen gennemsyrede hele samfundet. Overalt anså borgerne det for normalt at bruge bestikkelse.
Sundhedspersonale og læger stjal med arme og ben fra deres egne sygehuse - læger og sygeplejersker plyndrede rutinemæssigt sygehusene for alt fra toiletruller til bleer, hvilket betød, at det græske sundhedssystem brugte langt flere penge på materiel end i andre europæiske lande.
Hertil kom en indædt modstand mod at betale skat - samt at grækerne kunne leve uden frygt for at blive dømt for skattesvindel, eftersom man aldrig satte undersøgelser i gang ved mistanke om snyd.
Befolkningerne betaler gildet
Da den nuværende finansminister Papacontantinou overtog sin post i oktober sidste år, havde den græske regering "beregnet" budgetunderskuddet til at være 3,7 procent af BNP.
Kun to uger senere blev det tal justeret op til 12,5 procent, hvorefter det viste sig, at underskuddet snarere var 14 procent.
Det er en sådan økonomi, som ikke alene landene i eurozonen, men også Danmark, kom til at hæfte for i forbindelse med etableringen af den store hjælpepakke på 750 milliarder euro sidste forår, som i øvrigt var i åbenlys strid med traktaten.
Og intet af det nytter, fordi Grækenland ikke råder over de fornødne monetære redskaber til at redde sig ud af krisen.
I efteråret var det Irlands økonomiske "tiger", der forvandlede sig til en forpjusket kattekilling. Det kostede 85 milliarder euro.
Som de næste brikker, der står til at falde, finder vi Portugal, Spanien - og måske endda det regeringsløse Belgien. Alene Spaniens gæld er ca. otte gange større end den græske - EU-landene vil aldrig kunne stable kreditter og garantier i den størrelsesorden på benene.
Euroen har fejlet totalt. Euroen står for fald. De virkelige tabere er de befolkninger, som blindt stolede på deres politikere.
I Danmark blev vi heldigvis spurgt. Og vi sagde nej. Det skal vi være glade for i dag.
Kommentarer
Dansk selvhjulpenhed, tak
16. February 2011 - Tommy Jørgart
Du har givetvis ret, Morten. Politikerne har svigtet og EU dribler sig mod undergangen. Vi kommer til at mærke konsekvenserne også. Sålænge, 'vi ikke sidder med ved bordet', har vi dog een mulighed, som staklerne ved bordet ikke har. Vi kan sige nej, mens staklerne ved bordet bliver stemt ned. Desværre har vi bortset fra enkelte hæderlige undtagelser endnu til gode at opleve de politikere, der skal sige de forjættende ord:'Vi er ikke med'. Vi kan ikke fra den ene dag til den anden sætte vandtæt skot mellem os og dagdrømmerne i EU, men vi kan klare os bedre. Vi skal gøre os umage med at reducere alle risikable interaktioner med andre lande i eller udenfor EU. Nøgleordet er selvhjulpenhed. Ordet og princippet er næsten glemt på ethvert niveau, men må genopfindes. Den danske krone og de øvrige forbehold er en god startkapital og må bringes til at virke på vore egne præmisser.
Unionen er statsræson
16. February 2011 - Bjørn Rasmussen
Med Forbundsbankens direktør Alex Webers afsked er vejen vel banet for en kandidat, som ikke modsætter levebrødspolitikkernes næste og ekstremt dyre EU-redning i form af en udligningsunion eller overførselsunion, bl.a. med Europa-statsobligationer og systematiske overførsler. Ufatteligt af Danmark ikke blankt afslår at betale, når vi står udenfor. Der er noget galt i toppen. Europa forfalder under EU's overregulering. I øvrigt er Spanien nok ikke så fordømt, som andre PIIG(S) lande er, for under boomet har de købt en stor del maskiner, ikke forbrugsvarer. Landet har stærke højteknologi virksomheder og forbedret betalingsbalancen betragteligt, selv under den høje Eurokurs. Det er en betydelig forskel til andre PIIG-lande og USA.
Hvem valgte vælgerne
16. February 2011 - N.C. Clausen
Er euroens krise alene resultatet af en teknokratisk politisk-økonomisk kultur? Dollar lider, den danske krone er i respirator. Det er vækstens trosbekendelse der må revideres. Grænsen for, hvor mange højtuddannede, der kan analysere for de produktive er forlængst overskredet. Der skal leveres merværdi - til fælles bedste. Privatisér tabene og socialisér gevinsterne. Ikke omvendt.
Det er pragtfuldt med Euro
16. February 2011 - Jøfrgen Buttenschøn
Kære Morten Messerschmidt Jeg synes du og DF har mange gode synspunkter, men jeg tror, du tager fejl med Euroen. Jeg er ene 74 år gammel senhjerneskadet mand. Da min jævn-aldrende kone og kan ikke rejse selv, køres vores voksne søn os i lange perioder toil Costa del Sol, så vi kan få lidt velfærd her i et eUROLAND. Hele vejene gennem Tyskland kog Frankrig vi se og sammenligne priser. Her ei Spanien falder priserne og koster mindre end i Danmark. Danmark er en del af Erropa, og jeg håber, vi engang bliver et fælles land ligeswom USA. Så ville vi blive stærke Med venlig hilsen Jørgen Buttenschøn Humlevej 8 8 8240 Risskov Pensioneret forstander fra Særforsorgen i Århus Amt
Den forhadte Euro
17. February 2011 - Kirsten Madsen
Euroen har altid været betragtet som den vigtigste brik i gennemførelsen af Rom-traktatens intentioner, jævnfør præambelen. Og med vinduet helt åbent for ”Den Nye Verdensorden”. I realiteten opkøber EU de nødstedte lande med store lån, som skatteborgerne finansierer. –Først feder man byttet op, så æder man det. Euroen betragtet som et middel mod målet kan også sættes i forbindelse med eventyret om ulven, der åd bedstemoderen og den søde Rødhætte. Heldigvis kom jægeren forbi i sidste øjeblik og befriede dem begge. Se det er et rigtigt eventyr. Jeg håber på, at den rette jæger dukker op og nedlægger Euroen og EU, for den gode afslutnings skyld. Løsningen fremover er relevant samarbejde mellem suveræne stater.
Danmark
17. February 2011 - Per Moller Andersen
ER Danmark for stort et land til faelles moent? Fungerer kun med faelleskommunal udligning, egnsudviklingsstoette og 'stram' styring af kommunale budgetter.
Se ud af vinduerne EU!
17. February 2011 - Niels Jørgensen
MS nævner også Belgien, som netop ikke kan hænge sammen på grund af de forskellige kulturer i Nord og Syd. Alligevel forsøger man krampagtigt at holde landet sammen imod befolkningen vilje. Lad nationalstaterne beholde deres egenart.
Ynkelige London Scool of Economics
17. February 2011 - Niels Jørgensen
Jeg kunne ikke lade være med at kommentere det lille indlæg, som står lige over Morten Messerschmidts, og som også vedrører Sappho / Trykkefrihedsselskabet. Sidste år talte den Gaza-fødte Atwan på skolen og han sagde (fik lov til at sige): "if the Iranien missiles strike Israel, by Allah, I will go to Trafalgar Square and dance with delight." Raheem Kassam, director of Students Rights, London, sagde: "if mob rule is all it takes to shot down a speech, it is easy to see how freedom may not be protected, but extremist speakers may still use the university as a platform if enough people fail to protest" Kilde: Jerusalem Post, February 16, 2011
Et fællesmarked er nødvendigt
17. February 2011 - Axel Artke
Ud over at være et bekvemt betalingsmiddel er Euroen et symbol på europæisk styrke. Euroen har endda været på tale som international betalingsmønt à la USDollar. Visse EU-landes uansvarlige politik har skabt tvivl om Euroen stabilitet. Der rejser sig hermed flere alternativer. Som fælles handelsområde er EU et uundværligt instrument for alle medlemslandene. I særdeleshed har et lille land som Danmark store fordele af fællesskabet. Allerede af denne grund bør EU videreføres, men måske udvikle sig i forskellige tempi eller klasser. En af de alternative udviklingsmuligheder består i at splitte EU op i forskellige klasser, hvoraf Tyskland udgør kernen i den bedste klasse. Et andet alternativ består i at udelukke de lande, som ikke overholder konvergenskravene, fra fællesskabet, indtil de har bragt orden i husholdningen. Den giver landene mulighed for at lade kursen på deres valutaer nedjustere som følge af inflation eller gennem kursdevaluering. Det gør de pågældende lande fattigere, men efterlader til gengæld regningen for ødselhed på rette sted. En tredje mulighed består i at rulle EU tilbage til det, det var en gang: EF, dvs. et fællesmarked med et minimum af fælles institutioner. Et står fast: En eller anden form for fællesmarked er nødvendigt, hvis den europæiske region skal klare sig i konkurrencen med ASEAN og NAFTA.
RE: Det er pragtfuldt med Euro
17. February 2011 - Sune Skousen
Kære Jøfrgen Buttenschøn - Priser er _politiske_ i kraft af det er politikerne, der bestemmer hvor meget afgift og moms varerne skal pålægges inden du får lov til at købe dem. Det mest grove eksempel vil være at se på prisen af en bil købt i Danmark i forhold til hvis den samme bil købt i Tyskland. Der er stor forskel (dyrest i DK) men det har INTET med euroen eller deraf lykkelige følgevirkninger at gøre.
Morten Messerschmidt i P1 - d. 16/2 2011
17. February 2011 - B. O. Wulf
Fifler med forbeholdet http://www.dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2011/02/15102128.htm P1 Formiddag 16. februar 2011 kl. 09:09 på P1 Hør udsendelsen (50:49) En fælles valuta forudsætter en fælles økonomisk politik. Den logik er ved at gå op for eurolandene. Det handler om euroens overlevelse, og så er det slut med selv at bestemme pensionsalder, beskatning og lønudvikling. Det kan også komme til at gælde lande, der står udenfor euroen som for eksempel Danmark. ... - I dag har vi en dansk regering, som fører en økonomisk politik, som vi er med i euroen, og det er at fifle med forbeholdet. Enten accepterer man, at danskerne har sagt nej til euroen eller så spørger man danskerne igen, siger Morten Messerschmidt. Han mener, at den danske regering reelt deponerer den økonomiske selvbestemmelse i EU. ...
Misbrug af trykkefrihedsselskabet
17. February 2011 - carsten Bengt-Pedersen, Frankrig
Som medlem af trykkefrihedsselskabet føler jeg, at Messerschmidts artikel ikke er passende i Sappho, der vel ikke er et tidsskrift for DFs anti-Euro-politik.Dette har intet med trykkefrihed at gøre, men er et rent nationalpolitisk anliggende. Længe leve EUROen, gid Danmark snart må forstå nødvendigheden af at indføre den af navn, da vi i praksis er medlem.
EU ønsker at afvikle nationalstaterne
18. February 2011 - Henrik
Det er problematisk at så mange danskere går ind for euroen, som jo blot er endnu et skridt i retning af at gøre EU til en forbundsrepublik. Det er og har altid været hensigten med EU. Heldigvis bryder euroen nok sammen i løbet af få år. Det kan jeg som patriot kun glæde mig over. Euroens sammenbrud stopper måske ikke EU-projektet, men det kan give EU-modstanderne mere tid til at vække en folkelig modstanden mod unionen. Patrioterne har ikke just tiden på vores side. Så alt hvad der kan sænke EU-projektet byder jeg velkommen.
Snak snak snak
19. February 2011 - Jan Schiermacher
Var det så ikke snart på tide at DF så mere aktivt gik ind på det der engang var deres kernesag nemlig at få DK UD af det cirkus EU er og altid har været, i stedet for at brøle som løver til folket , og derefter spinde for V og C for at kunne beholde "magten", den åh så søde magt ? For dette virker ikke som andet, det er såmænd fint nok at i nu følte trang til at "infiltrere" Unionen ved at lege med, men al den kritik er meningsløs (ja i mine øjne virker det kun som et alibi)når DF ALDRIG følger op med handling ! For der er fandeme en væsentlig forskel på at være EU modstandere som DF slog sig op på, og så som nu hvor man kun er "kritisk", mens man reelt til anden side bakker det udemokratiske cirkus op. Men nu er det jo valgkamp så kan man igen bruge EU på skrømt ligesom man bruger de utrolige tal den fejlagtige import af muslimer koster DK,(noget mange andre mindre foreninger bringer flere gange )resten af året ser man aldrig de emner i et ugebrev fra DF. Så drop valgflæsket og giv os......... Mindre snak, mere handling TAK !
