At der skal skarp lud til skurvede hoveder har stort set alle demokratier måttet sande i disse corona-tider: nationalstater har verden over vedtaget særlove og indført retstilstande, der ofte ligger meget langt fra, hvad man under normale forhold ville acceptere i en demokratisk retsstat. Ikke desto mindre har man fundet det nødvendigt for at bekæmpe udbredelsen og skadevirkningerne af den kinesiske COVID19.
Ungarn er ingen undtagelse, og regeringen har med Viktor Orban i spidsen udstedt en særlov, der har båret ved til den vedvarende kritik af Orban og demokratiets tilstand i Ungarn. Således udtaler Direktøren i Tænketanken Europa, Lykke Friis, i Berlingske den 23. marts, at Orbans corona-lov ”…er en de facto afvikling af demokratiet og ytringsfriheden” og henviser til, at lovforslaget betyder, at parlamentet lukker, at der ikke skal afholdes valg, og at regeringen regerer pr. dekret.
De oftest fremhævede kritikpunkter af Ungarns corona-lov er,
- At den ikke, som f.eks. den danske ditto, indeholder en solnedgangsklausul,
- At den reelt giver premierminister Viktor Orban beføjelse til at styre landet pr. dekret
- At den suspenderer afholdelsen af valg
- At den indfører en ny strafbestemmelse, der kan give op til 5 års fængsel for at fremsætte falske oplysninger om nødsituationen, der kan alarmere en stor gruppe mennesker.
Selvom Trykkefrihedsselskabet ikke befatter sig med corona-lovgivning i det omfang, den ikke relaterer sig til ytringsfrihed, giver Lykke Friis´ påstand om, at Ungarns corona-lov de facto er en afvikling af såvel demokrati som ytringsfrihed anledning til at se nærmere på hovedelementerne i Orbans nye lov.
Det er korrekt, at den ungarske corona-lov ikke som den danske indeholder en solnedgangsklausul. Ud fra en umiddelbar betragtning vil det kunne medføre, at Orban i realiteten har carte blanche til at udstrække corona-lovens virkning uendeligt og til egen (diktatoriske) fordel. Men ser man på lovens tekst, er det umisforståeligt, at loven udelukkende relaterer sig til COVID 19, hvorfor den nødvendigvis må bortfalde/træde ud af kraft i det øjeblik epidemien er overstået. Og det kan i princippet godt finde sted inden udløbet af solnedgangsklausulen i den danske lov, der har 1. marts 2021 som udløbsdato.
Det er også korrekt, at den ungarske corona-lov giver Orban beføjelse til at styre landet pr. dekret i den tid loven har virkning. Det burde være et helt unødvendigt og uproportionalt tiltag i et demokrati, som efter omstændighederne kan blive en glidebane mod mere totalitære tilstande. Herhjemme så mange således med stigende bekymring på Mette Frederiksens tiltagende egenrådighed i de første uger efter samfundet var blevet lukket ned og regeringen havde fået de mest vidtgående beføjelser, der er givet i fredstid. Beføjelser, der blev givet i tillid til, at Statsministeren, Mette Frederiksen, ville dele sit beslutningsgrundlag med Folketingets partier og befolkningen, men som hurtigt blev reduceret til information om nye tiltag med henvisning til den såkaldt sundhedsfaglige ekspertise.
Uden sammenligning i øvrigt illustrerer det, hvor let det er for en for en demokratisk regeringsleder at glemme basale parlamentariske grundregler i en krisetid. Derfor er Orbans dekret-adgang det absolut mest bekymrende i den ungarske corona-lov, men vi kan først afgøre effekten efter epidemien, når vi kan se om og i hvilket omfang Viktor Orban vil gøre brug af ledelse pr. dekret. Ikke desto mindre er den blotte mulighed for at styre et land ad hoc og pr. dekret et åbenlyst demokratisk problem.
Det er til gengæld meget vanskeligt at se det udemokratiske eller uproportionale i at aflyse valghandlinger så længe epidemien varer. Og påstanden om, at aflysningen gælder alle valg, er decideret forkert: loven siger specifikt, at der ikke kan afholdes folkeafstemninger eller lokal-/suppleringsvalg, men nævner intet om parlamentsvalg. Sandsynligvis fordi corona-epidemien for længst er forbi, når ungarerne næste gang skal vælge nyt parlament i 2022. At aflysningen af valg under epidemien skal gøres til et kritikpunkt virker nærmest grotesk, når man tænker på, at Demokraternes gennemførelse af primærvalget i Wisconsin den 7. april blev stærkt kritiseret for den helt indlysende risiko ved at udsætte borgerne for smittefare med corona-virus.
Endelig er det yderst vanskeligt at se nye strafbestemmelse i Ungarns corona-lov, (den, der kan give op til 5 års fængsel for at fremsætte falske oplysninger om nødsituationen, der kan alarmere en stor gruppe mennesker) for at være uproportionalt og unødvendigt indgreb i ytringsfriheden. I hvert fald afviger bestemmelsen ikke i nævneværdig grad fra, hvad Folketinget har vedtaget i den danske lov - og det er kun ganske få, der har fundet anledning til at stille sig kritisk over for muligheden for f.eks. at lukke hjemmesider, der afgiver falske eller urigtige forhold vedrørende COVID-19 epidemien i Danmark. Det er ganske enkelt hyklerisk at angribe Ungarn på dette grundlag - med mindre man fejer for egen dør først.
Man kan dårligt opfatte kritikken af Ungarn som andet end politisk farvet, for vi gør i vid udstrækning det samme i Danmark, som Orbans regering gør i Ungarn: tænk blot på suspenderingen af forsamlingsfriheden og angrebet på boligens ukrænkelighed.
Når det er sagt, så er det ubestrideligt, at Ungarn med sin corona-lov har dispenseret fra en normal, demokratisk retstilstand. Og nødretslove skal der altid holdes et skarpt og kritisk øje med, for de kan så let vise sig at bebude en ny retstilstand.
Nødretslove er og skal altid være den undtagelse, der bekræfter den faste, demokratiske grundregel. Trykkefrihedsselskabet betragter det som selskabets ypperste forpligtelse at holde et vågent øje med coronaloven i Ungarn – ligesom vi vil holde øje med corona-loven i Danmark, så de forbliver de undtagelser, der bekræfter den demokratiske regel.
