Der er brudt nissekrig ud i Jylland, en strid der pludselig er kommet til at handle om ytringsfrihed. Det får Alex Ahrendtsen til at spørge, om nissen er vores Muhammed?
Nissen i galgen
I Løkken ved den jyske vestkyst har en frikirkepræst sat sindene i kog. Han har hængt en ondsindet nisse op i en galge foran kirken. Handlingen har sat byen på den anden ende og forarget en stor del af indbyggerne.
En modig og snarrådig borger har derfor stjålet nissen i ly af mørket og skjult den på et sikkert gemmested, hvor den ifølge nissetyven har fået masser af grød og kærlighed.
Det er jo guf for medierne. Nissetyven og frikirkepræsten satte hinanden stævne på TV2 Nyhederne. Det blev til et minderigt indslag.
Frikirkepræsten fortalte seerne, at nisserne er dæmoner og onde ånder. Den store nissedyrkelse er i hans øjne afgudsdyrkelse, der skygger for den kristne jul. Nissetyven derimod synes, det er synd for børnene og de voksne nisseelskere, fordi de bliver krænket af henrettelsen.
Da TV2-journalisten så spurgte nissetyven, om frikirkepræsten ikke godt måtte gøre den slags, svarede nissetyven, at han selvfølgelig gik ind for ytringsfrihed, men …
Krænkede nissetilhængere
Da slog det mig. Havde vi ikke hørt det før? I en anden forbindelse. Jo, det havde vi. I forbindelse med Muhammed-krisen. Så hvad er egentlig forskellen på krænkede muslimer og krænkede nissetilhængere? I mine øjne ingen.
I begge tilfælde vredes mennesker over en respektløs behandling af et materielt symbol på en immateriel hengivenhed. I begge tilfælde handler repræsentanter for den krænkede part. I begge tilfælde går man godt nok ind for ytringsfrihed, men ikke når det går ud over ens følelser for sit trossymbol.
Både Paulus og Kierkegaard ville have elsket denne lille nissehistorie. For kristendommens forargelse er stadig lige aktuel. Om man tror på nisser, Muhammed, Stauning, Lenin, Shiva eller paven. Forargelsen er den samme, når tilhængerne konfronteres med respektløshed.
Frikirkepræsten går selvfølgelig for vidt, når han trækker Hitler-kortet i Aftenshowet, og man kan godt trække på smilebåndet af hans ildhu, fordi nissernes påståede dæmoniske kraft jo af kristendommen er spulet fuldstændig bort og erstattet af sødladen juleromantik.
Gammelt skisma
Men denne lille konflikt er alligevel interessant, for der i den åbenbares det skisma, der som en rød tråd løber gennem dansk historie. Skismaet mellem det hedenske og det kristne Danmark.
Den hedenske tradition fra vikingernes asatro over oplysningstiden til modernismen, kulturradikalismen, socialismen og vore dages humanisme, multikulturalisme og … nisseri. Den kristne fra den katolske kirke over reformationen, pietismen, indremissionen og til folkekirkens eftermoderne kapitulation.
Da jeg havde set TV2-indslaget, kom jeg til at tænke på en nordmand, der var flyttet til Danmark. Vi blev venner, og jeg spurgte ham en dag, hvad forskellen var på Norge og Danmark. Hans svar faldt prompte: En nordmand er en hedning, der vil være kristen, og en dansker er en kristen, der vil være hedning.
Det forekommer mig at være sande ord. Med nissekrigen i baghovedet. Glædelig jul!
Læs mere om nissekrigen her
Alex Ahrendtsen er forlagsdirektør for Trykkefrihedsselskabets Bibliotek
Kommentarer
Guder og nisser er primitiv projektiv tænkning.
9. December 2010 - Karsten Larsen
Universet er, hvad det er. Et menneske tillægger andre artsfæller motiver, hensigter - som regel med rette. Vi "læser" altid hianden (hvis vi ikke er diagnostiseret som autister). Vi "læser" også dyr, deres hensigter. Bliver det mørkt, "læser" vi også skygger som måske levende væsner. Børn og primitive menneskers verden er animistisk, så de er omgivet af liv. Dukker gives liv. Selv sten kan være "dumme" - tillægges menneskelige egenskaber. At lægge menneskelige egenskaber ud i naturen i form af nisser, trolde og gudet har vi et ord for: overtro. Alle børn er overtroiske - men vokser fra det, når de når et udviklingsstade, hvor de ikke lægere tror på julemanden. De vokser fra det - med mindre samfundet eller et socialt fællesskab fastholder dem i en form for overtro. Hold dog op med det overtroiske pjat - voksne mennesker. Alle guder er pjat, alle ånder er pjat. Brug dog jeres sunde fornuft.
Muhammed i galgen
9. December 2010 - Aksel Hansen
Kære Alex Ahrendtsen, Muhammed er en politisk terrorfigur, julenissen har intet med politik at gøre. Den er ren kommercialisme. Man kan da ikke blive krænket over hængning af en terrorfigur. Til gengæld synes jeg, det er synd for julenissen at blive hængt ud. Ikke fordi jeg ellers TROR på nisser, men min opfattelse af julenissen har fra barnsben været, at den -i modsætning til Muhammed- er en gemytligt fredsstifter, der i sin tid skulle gå foran med et godt eksempel for børn, og lære dem at blive glade for risengrød. Hermed ønskes du en god og fredfyldt jul - uforstyrret af lyserøde muhammedtilhængere!
Den sunde fornuft
9. December 2010 - M.J.
Karsten... hvis vi skal ty til vor sunde fornuft, så må vi vel tage videnskaben i betragtning. Videnskaben, der påstår, at "Intet opstår af intet", at "Livets gåde ikke er løst" og at "Sandsynligheden for, at livet er en tilfældighed er lige så stor som sandsynligheden for at livet ikke er en tilfældighed." Så for en logisk funderet hjerne, fostrer livets og universets mysterier ikke just manglende tro. Der påstås det ene og der påstås det andet, men million-dollar-svaret er endnu ikke fundet.
Nissen er julemandens hjælper.
9. December 2010 - Kenneth Hansen
Nu med tekst. Nissen flytter med. Den er udskældt for alskens ulykker som indtraf i vintertiden, ja sågar i høst, hvis den blev dårlig. Så havde man nok ikke været god ved nissen. Altså en prügelknarbe - en der havde skylden for det dårlige. Der var trøst forude, man skulle huske at være god ved nissen. Husånden, dæmonen, som præsten helst vil kalde nissen. Præster og religion lever af frygt og overtro. Frygt for at havne i helvede og overtro med himmel og paradisets have. Nissen i dagens Danmark er julemandens hjælper. Derfor bliver julen hyggelig for børn og hygge-mennesker. Julestemningen hjælpes på vej. Muhammed er en hel anden, fæl historie om en beduin, der fandt ud af, at røveriske overfald, mord og trusler gav pote. En fæl psykopat, som intet har med julen at gøre. Glædelig jul, Alex og held og lykke med valget til tinget, når det kommer. Med venlig hilsen Kenneth Hansen
Nissegalskab
10. December 2010 - Søren Farup
Kære Alex Ahrendtsen Da jeg så meningsudvekslingen mellem nissetyven og præsten, var min hele sympati på nissetyvens side. Jeg fik lidt ond af præsten, der må leve et liv fuldstændig uden fantasi - et halvt liv så at sige. Nissetyven derimod under sine børn fantasiens velsignelser og greb ind overfor forsøg på overlagt drab - på fantasien! Og så havde han endda den godhed at oplyse om, at præsten kunne fortsætte sin henrettelse efter jul, idet han da ville få en velnæret nisse tilbage. Jo - nissetyven har sandelig handlet som en gæv borger, der griber ind overfor galskaben. Han er at ligne med Kurt Vestergaard. Venlige hilsner Søren Farup
Brug apostroffer
10. December 2010 - Tommy Jørgart
Skriver I anførselstegn ser det sådan ud: "Nisse" Skriver I apostroffer ser det sådan ud: 'Nisse' Nu håber jeg at jeg har ret i at det sidste virker i overensstemmelse med bloggerens hensigt. Webmasteren bedes instruere, måske redigere, så vi slipper for 'quot'-halløjet som i Karsten Larsens indlæg.
Hmmm
10. December 2010 - Jan S Schiermacher.
Hmmm allerførst er sammenligningen lidt komisk, for hvor var de store truende og hærgende mængder af rasende vestjyder der truede alt og alle, slog folk ihjel brændte ambassader udsendte fatwaer imod alt og alle. Når vi engang når dertil ja så kan i sammenligne Nisser med den tids Adolf Hitler Muhammed, ikke før, her virker det bare som endnu et udslag af had mod egen kultur og land som ellers var venstrefløjens og de hattedame borgerliges "trademark" engang . Hvad er ideen med dette at vise at vi danskere ikke er et hak bedre end trussels ideologien Islam ? At vi også går agurk når nisser udfordrer kristendommen ? Hvis det var meningen er dette i mine øjne en noget kødløs historie, komisk og intetsigende eftersom de to sager slet ikke er på samme niveau hverken i antal eller vrede.
