Så blev det det franske satiriske magasin Charlie Hebdo's tur til at få islams lange arm at føle. Natten til onsdag blev en benzinbombe smidt gennem vinduet til redaktionslokalerne i Paris.
Alt computerudstyr blev ødelagt.
Samtidig blev bladets hjemmeside hacket, og på forsiden kunne man se et billede af den store moske i Mekka ledsaget af en besked om, at der ikke er nogen anden gud end Allah.
Terroranslaget skete på årsdagen for mordet på den hollandske islam-kritiker Theo van Gogh i 2004.
Den direkte anledning til angrebet var dog formentlig, at Charlie Hebdo's onsdagsudgave, som det ikke lykkedes bombemændene at forhindre i at udkomme, var blevet omdøbt til "Charia Hebdo", og at Muhammed i samme anledning var blevet udnævnt til ny "redaktionschef".
Redaktionen oplyste, at særnummeret skulle "fejre" det islamiske parti Ennahdas sejr ved det nylige tunesiske parlamentsvalg. Desuden ville den markere, at den libyske overgangsregering har bekendtgjort, at landets lovgivning først og fremmest skal bygge på shariaen.
Ironisk nok kommer bombeanslaget i Paris et par dage efter, at NATO og de vestlige regeringer med Frankrig i spidsen har fejret den storslåede sejr for friheden og demokratiet, som "det arabiske forår" og deres egen libyske bombekampagne skulle have banet vej for.
Om dette seneste anslag mod ytringsfriheden vil bibringe de vestlige ledere og medier en mere realistisk opfattelse af islam, sharia og jihad, og om de åbent vil erkende, at slaget om friheden står lige her, i vore egne hovedstæder, er nok tvivlsomt.
Tilbage står det spørgsmål, som Charlie Hebdo på satirisk vis har søgt at stille:
Hvem skal være chefredaktør for vore medier? En 1400-år gammel selvudråbt "profet", der ikke tålte, at nogen gjorde grin med ham, eller skal vi selv bestemme, hvad vi vil skrive, og hvad vi vil læse?
