Da der for nogle måneder siden var forlydender om, at den amerikanske præsident, Donald Trump, og den Nordkoreanske diktator, Kim Jong Un, skulle afholde deres sensationelle topmøde i Sverige, var der et vittigt hoved der sagde, at det sikkert var et krav fra Kim Jong Un. Han er kendt for ikke at bevæge sig uden for Nordkorea og ville derfor føle sig mere tryg i et land, der mindede om hans eget.
Sandt er det i hvert fald, at Sverige i folkemunde har fået tilnavnet ”Skandinaviens Nordkorea”, for en stor del på grund af den særlige cocktail af ekstrem – nærmest absurd – politisk korrekthed og humanitære storhedstanker, der har sendt broderlandet ud i en regulær deroute, når det gælder ytringsfrihed.
Det er i realiteten nærmest forbudt at adressere årsagen til de grasserende problemer Sverige har med kriminalitet, no-go zoner og massivt pres på sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder – nemlig islam og den ukontrollerede muslimske tilvandring, som Sverige har tilladt i årevis.
Eksemplerne på hvordan svenske myndigheder og mainstream medier i uskøn forening har udskammet, forfulgt og saboteret kritiske røster af udviklingen i Sverige er legio. Et af de mest opsigtsvækkende var, da Sverigesdemokraterne ved valget i 2014 med 12,9% af stemmerne blev Sveriges tredjestørste parti, og dermed fik folkeligt mandat til deres indvandringskritiske linje. Dette mandat blev imidlertid saboteret af Rigsdagens øvrige partier, der i en skandaløs og udemokratisk alliance gik sammen om at holde Sverigesdemokraterne uden for indflydelse for enhver pris. Siden har Sverige haft en socialdemokratisk statsminister, trods et stort borgerligt flertal.
Der er altså en helt ekstrem vilje til at undertrykke de røster, der protesterer over, at Sverige er ved at bukke under. Og metoderne og vilkårligheden kan ind imellem give ubehagelige mindelser tilbage til totalitære regimers metoder.
Som nu i tilfældet Jan Sjunneson. Han er redaktør på den libertære-konservative netavis Fria Tider, som det svenske Statens Medieråd imidlertid klassificerer som ”en del av den radikala, högerpopulistiska nätmiljön".
I september sidste år lagde han et billede af to bøger på facebook som en satire over to nye bøger: ”Mustafa vill också vara med” med billede af en dreng, der går hen til børn, der er ved at stene en pige, og ”Med farfar på jobbet”, hvor en mand i araber-outfit pisker en kvinde, mens en anden mand ser på. Teksten til billederne var ”To nye spændende bogtitler til næste bogmesse”
Det mente myndighederne var ”hets mot folkgrupp” – svenskernes pendant til vores racismeparagraf – og han blev af politiet hentet ind til forhør. Ja, De læste rigtigt: forhør.
Udskriften af forhøret kan læses her – og var det ikke fordi omstændighederne var så alvorlige, var det til at dø af grin over:
Sjunneson skal afgive detaljerede forklaringer på, hvordan og hvornår han logger ind på sin egen facebookside, hvad hans intention med at offentliggøre satiren var, om bøgerne findes i virkeligheden, om Mustafa og personernes påklædning refererer til muslimer, om han kan forstå, at det kan opfattes som ”missaktning”, altså miskreditering, af en befolkningsgruppe osv.
Forhøret varede 20 minutter og sagen endte med, at der ikke blev rejst tiltale, men det afslører ikke desto mindre en fuldstændig forkvaklet svensk indstilling til helt grundlæggende præmisser for ytringsfrihed i en vestlig civilisation: motivforskning. Hvis en ytring – hvad enten den er talt, skrevet, tegnet eller filmet – ligger inden for ytringsfrihedens grænser, er der ingen myndighed, der skal snage i eller har krav på oplysninger om, hvad afsenderen tænkte eller hvad hans intention med ytringen er.
Det er tankepoliti og en krænkelse af borgerens, i dette tilfælde Jan Sjunnesons, ytringsfrihed.
Det ser den svenske stat dog stort på, og det er ikke første gang. Hvem husker ikke Dan Park, den svenske gadekunstner, der blev idømt 5 måneders fængsel efter samme bestemmelse om ”hets mot folkgrupp” og fik 9 af sine værker beslaglagt med henblik på destruktion.
At svenskerne efterhånden er ved at vågne op vidner den tiltagende opbakning til Sverigesdemokraterne om. Til september skal svenskerne igen til valg, og partiet står til yderligere fremgang. Det bliver spændende at se, om det også denne gang lykkes de øvrige partier i Rigsdagen at holde dem nede.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
