Annoncen havde overskriften: ”Èn på listen er til fare for Danmarks sikkerhed – nu bliver han dansker”, og den var en gengivelse af alle de 685 navne, der i 2013 skulle tildeles dansk statsborgerskab. Èn af dem var under efterforskning af PET for ”bekymrende og mistænkelig adfærd”, hvilket under normale omstændigheder ville betyde, at vedkommende blev slettet af lovforslaget, men i dette tilfælde var der tale om en statsløs, og statsløse har efter FNs statsløsekonvention særlige rettigheder.
Derfor kunne DF heller ikke få at vide, hvem den pågældende var, og da partiet ikke ønskede at give statsborgerskab til en mulig terrorist, valgte man at indrykke annoncen i dagbladene. Det selvfølgelige argument var, at danskerne havde ret til at vide, at Folketinget var i færd med at give statsborgerskab til en mulig terrorist.
Og fokus kom der, selvom både Politiken, Berlingske og Metroxpress nægtede at bringe annoncen. Daværende chefredaktør på Politiken, Bo Lidegaard, skrev dengang på lederplads:
”Politiken har afvist at bringe en annonce for Dansk Folkeparti i dagens avis. Vi vil ikke stille vores spalter til rådighed for unødig mistænkeliggørelse af knap 700 mennesker for at være potentielle terrorister”.
Selvom Lidegaard fandt det ”ubehageligt” at en statsløs terrorist til fare for landets sikkerhed, stod til at blive belønnet med et dansk statsborgerskab, mente han alligevel, at alternativet var langt værre: ”…det er den pris vi betaler for at have et retssamfund. Det er ikke første gang og bliver sikkert heller ikke den sidste, at Dansk Folkeparti lader hånt om denne grundpille under dansk demokrati.”
Man skulle dog ellers tro, at den allervæsentligste grundpille under det danske demokrati og retssamfund var at sikre, at det overhovedet kunne eksistere ved at værne Danmark mod voldelige angreb. Ikke desto mindre vandt Lidegaards synspunkt stor genklang hos en gruppe af de nye danske statsborgere på listen. Så stor, at de rejste sag mod Dansk Folkeparti for æreskrænkelse begået mod hver enkelt af de personer, der var anført på listen.
Og i lang tid så det ud som om de fik medhold: både Københavns Byret og Østre Landsret gav sagsøgerne medhold og dømte DF for æreskrænkelse og overtrædelse af straffelovens § 267.
Men Højesteret er nu kommet til den modsatte konklusion:
” Højesteret finder, at annoncen af en almindelig læser må opfattes som en politisk meningstilkendegivelse om, at der ikke bør meddeles indfødsret til en person, der er til fare for statens sikkerhed, og ikke som en beskyldning mod hver enkelt af de 685 personer for at være til fare for statens sikkerhed og en potentiel terrorist. Højesteret har herved også lagt vægt på opsætningen af udsagnene i annoncens overskrifter og tekst samt på, at navnene på de 685 personer ikke i sig selv fremstår som det centrale budskab. Ud fra annoncens indhold og kontekst må en almindelig læser forstå annoncen sådan, at udsagnene alene angår én ud af de 685 personer.
Højesteret finder, at den mistænkeliggørelse af samtlige 685 personer, der ligger i udsagnene: ”Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed” og ”den potentielle terrorist … er blandt de - 6 - knap 700”, for hver enkelt på listen er så vag, at den ikke kan anses for at krænke nogen enkeltpersons ære, jf. straffelovens § 267.”
Der skulle tre instanser til, men til sidst faldt den rigtige afgørelse. Tilbage står en gruppe sagsøgere og nyslåede danske statsborgere, der desværre er blevet opmuntret til at lade den udbredte krænkelseskultur gå forud for værnet om deres nye fædreland. Det ville have klædt dem bedre – og været til langt større gavn for Danmark – om de havde bakket op og opmuntret til, at den mulige terrorist blev identificeret.
Nu må vi så trøste os med, at Højesterets dom cementerer de vide grænser for ytringsfrihed i Danmark.
Oprindeligt bragt i Den Korte Avis.
